Annonce
Ringkøbing-Skjern

Sommerhussagen: Naturfredningsforening forventer restriktiv praksis

Nina Larsen Saarnak gør det klart, af Danmarks Naturfredningsforening i sommerhussagen ikke er færdige med at se bagud. Omfanget og konsekvenserne skal kortlægges. Pressefoto
- Jeg kan ikke forestille mig, at Ringkøbing-Skjern Kommune kommer til at give tilladelse til byggeri i beskyttet natur, siger Nina Larsen Saarnak fra DN efter et møde med kommunen om sommerhussagen.

Ringkøbing-Skjern: - Det er en alvorlig sag. Kommunen har misligholdt sin forpligtelse til at beskytte naturen. Og det drejer sig om flere hundrede huse og derudover endnu flere hundrede småbebyggelser som er opført midt i noget af vores beskyttede natur.

Sådan siger leder for lokale sager Nina Larsen Saarnak, Danmarks Naturfredningsforening (DN), som mandag mødtes med Ringkøbing-Skjern Kommunes forvaltning om paragraf 3-sagen.

Sagen drejer sig om 750 sommerhuse beliggende i en række områder på Holmsland Klit, som siden 1992 har været omfattet af naturbeskyttelsesloven - uden at amt og kommune har administreret efter det.

Først i december 2018 erkendte kommunen, at naturbeskyttelsesloven skulle have været anvendt, hver gang der blev søgt tilladelse til opførelse af nye sommerhuse eller udvidelse af eksisterende huse beliggende i beskyttede naturtyper – de såkaldte paragraf 3-områder.

Siden 1992 er der givet 590 tilladelser til ny- og ombygninger af huse på arealer med beskyttede naturtyper som klithede eller strandeng.

Kommunen retter nu ind, hvilket betyder, at ejerne af de 750 sommerhuse for fremtiden skal søge dispensation, inden de populært sagt stikker spaden i den beskyttede jord.

Fagchef Lone Rossen har gjort det klart, at kommunen ikke vil dele dispensationer ud med rund hånd, men heller ikke på forhånd vil afvise alt.

Nina Larsen Saarnak hos DN forventer en meget restriktiv praksis fra kommunens side.

- Kommunen kommer til at tage dette meget alvorligt. Jeg kan ikke forestille mig, at kommunen kommer til at give tilladelse til byggeri i beskyttet natur, hvilket vil være i strid med loven. Beskyttelsen af naturen gælder, hvis de forhold, der skal beskyttes, er til stede. Loven gælder overalt i Danmark, også i Ringkøbing-Skjern. Men kommunen har ikke opfyldt sin forpligtelse til at beskytte naturen, og det er et stort problem, siger Nina Larsen Saarnak.

Hun betegner sagen som helt unik.

- Jeg har aldrig hørt om lignende sager, hvor et amt og siden en kommune i så stort et omfang har set bort fra beskyttelsen af kystnaturen, siger hun.

Kommunen forventer, at DN vil køre en prøvesag ved Miljø- og Fødevareklagenævnet, når kommunen giver dispensation til en udvidelse af et hus eller sågar til nybyggeri af et sommerhus. Dispensationen skal i givet fald gives efter en konkret vurdering af den pågældende grund, har kommunen meddelt.

- Men hvis der er beskyttede naturtyper på grunden – klithede eller strandeng – vil dispensationen til byggeri i naturen ikke kunne gives. Og det er uanset, om grunden ligger ved siden af en allerede bebygget grund. Også hvor huse skal renoveres på soklen, vil det forudsætte dispensation, fordi biler, byggematerialer og maskiner vil påvirke naturen omkring huset. Sådan er reglerne, og dem skal kommunen naturligvis overholde, forklarer Nina Larsen Saarnak.

Hun betegner mødet kommunens forvaltning som fint, men går kraftigt i rette med fagchef Lone Rossens udtalelse om, at det handler om at komme videre og ikke se bagud.

- Danmarks natur er i tilbagegang og arterne er truede. Dette er ikke en sag, vi kan tage let på. Hvis Lone Rossen havde deltaget i mødet ville hun have hørt, at DN ind til flere gange understregede, at vi langt fra er færdige med at se bagud. Vi afventer lige nu kommunens analyse af, hvor store naturområder, der er tale om, og hvad den fejlagtige administration har betydet for naturkvaliteten, og vi afventer konkrete bud fra kommunen på, hvordan dette kan kompenseres. Når vi har det overblik, kan vi gå i dialog med kommunen om, hvad der kan gøres fremadrettet, siger Nina Larsen Saarnak.

Annonce

Sommerhussagen

Sagen handler om sommerhuse beliggende på Klægdalen, Krylen, Esebjergvej og dele af Krogen i Houvig. Dele af Jakob Bondes Vej, Frans Julius Vej og Lyngsletten i Klegod, den sydlige del af Fladsbjergvej, Stormkløven og Klitsvinget i Klegod, dele af Tingodden og Søholmvej i Aargab, dele af Vesterledvej, Riskrogvej og Havbjergevej i Haurvig, samt dele af Sommervej, Skodbjergevej, Hareklit, Havvej og Sandvej i Skodbjerge. Også et område i det nordlige Hvide Sande er omfattet.

I 1992 har disse områder status som landzone, da der endnu ikke er lavet en lokalplan, der gør dem til sommerhusområde. Da naturbeskyttelsesloven vedtages i 1992, bliver arealerne, som har karakter af hede eller strandeng, med ét slag beskyttet som såkaldte paragraf 3-områder.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce