Annonce
Ringkøbing-Skjern

Sommerhussagen: Naturfredningsforening forventer restriktiv praksis

Nina Larsen Saarnak gør det klart, af Danmarks Naturfredningsforening i sommerhussagen ikke er færdige med at se bagud. Omfanget og konsekvenserne skal kortlægges. Pressefoto
- Jeg kan ikke forestille mig, at Ringkøbing-Skjern Kommune kommer til at give tilladelse til byggeri i beskyttet natur, siger Nina Larsen Saarnak fra DN efter et møde med kommunen om sommerhussagen.

Ringkøbing-Skjern: - Det er en alvorlig sag. Kommunen har misligholdt sin forpligtelse til at beskytte naturen. Og det drejer sig om flere hundrede huse og derudover endnu flere hundrede småbebyggelser som er opført midt i noget af vores beskyttede natur.

Sådan siger leder for lokale sager Nina Larsen Saarnak, Danmarks Naturfredningsforening (DN), som mandag mødtes med Ringkøbing-Skjern Kommunes forvaltning om paragraf 3-sagen.

Sagen drejer sig om 750 sommerhuse beliggende i en række områder på Holmsland Klit, som siden 1992 har været omfattet af naturbeskyttelsesloven - uden at amt og kommune har administreret efter det.

Først i december 2018 erkendte kommunen, at naturbeskyttelsesloven skulle have været anvendt, hver gang der blev søgt tilladelse til opførelse af nye sommerhuse eller udvidelse af eksisterende huse beliggende i beskyttede naturtyper – de såkaldte paragraf 3-områder.

Siden 1992 er der givet 590 tilladelser til ny- og ombygninger af huse på arealer med beskyttede naturtyper som klithede eller strandeng.

Kommunen retter nu ind, hvilket betyder, at ejerne af de 750 sommerhuse for fremtiden skal søge dispensation, inden de populært sagt stikker spaden i den beskyttede jord.

Fagchef Lone Rossen har gjort det klart, at kommunen ikke vil dele dispensationer ud med rund hånd, men heller ikke på forhånd vil afvise alt.

Nina Larsen Saarnak hos DN forventer en meget restriktiv praksis fra kommunens side.

- Kommunen kommer til at tage dette meget alvorligt. Jeg kan ikke forestille mig, at kommunen kommer til at give tilladelse til byggeri i beskyttet natur, hvilket vil være i strid med loven. Beskyttelsen af naturen gælder, hvis de forhold, der skal beskyttes, er til stede. Loven gælder overalt i Danmark, også i Ringkøbing-Skjern. Men kommunen har ikke opfyldt sin forpligtelse til at beskytte naturen, og det er et stort problem, siger Nina Larsen Saarnak.

Hun betegner sagen som helt unik.

- Jeg har aldrig hørt om lignende sager, hvor et amt og siden en kommune i så stort et omfang har set bort fra beskyttelsen af kystnaturen, siger hun.

Kommunen forventer, at DN vil køre en prøvesag ved Miljø- og Fødevareklagenævnet, når kommunen giver dispensation til en udvidelse af et hus eller sågar til nybyggeri af et sommerhus. Dispensationen skal i givet fald gives efter en konkret vurdering af den pågældende grund, har kommunen meddelt.

- Men hvis der er beskyttede naturtyper på grunden – klithede eller strandeng – vil dispensationen til byggeri i naturen ikke kunne gives. Og det er uanset, om grunden ligger ved siden af en allerede bebygget grund. Også hvor huse skal renoveres på soklen, vil det forudsætte dispensation, fordi biler, byggematerialer og maskiner vil påvirke naturen omkring huset. Sådan er reglerne, og dem skal kommunen naturligvis overholde, forklarer Nina Larsen Saarnak.

Hun betegner mødet kommunens forvaltning som fint, men går kraftigt i rette med fagchef Lone Rossens udtalelse om, at det handler om at komme videre og ikke se bagud.

- Danmarks natur er i tilbagegang og arterne er truede. Dette er ikke en sag, vi kan tage let på. Hvis Lone Rossen havde deltaget i mødet ville hun have hørt, at DN ind til flere gange understregede, at vi langt fra er færdige med at se bagud. Vi afventer lige nu kommunens analyse af, hvor store naturområder, der er tale om, og hvad den fejlagtige administration har betydet for naturkvaliteten, og vi afventer konkrete bud fra kommunen på, hvordan dette kan kompenseres. Når vi har det overblik, kan vi gå i dialog med kommunen om, hvad der kan gøres fremadrettet, siger Nina Larsen Saarnak.

Annonce

Sommerhussagen

Sagen handler om sommerhuse beliggende på Klægdalen, Krylen, Esebjergvej og dele af Krogen i Houvig. Dele af Jakob Bondes Vej, Frans Julius Vej og Lyngsletten i Klegod, den sydlige del af Fladsbjergvej, Stormkløven og Klitsvinget i Klegod, dele af Tingodden og Søholmvej i Aargab, dele af Vesterledvej, Riskrogvej og Havbjergevej i Haurvig, samt dele af Sommervej, Skodbjergevej, Hareklit, Havvej og Sandvej i Skodbjerge. Også et område i det nordlige Hvide Sande er omfattet.

I 1992 har disse områder status som landzone, da der endnu ikke er lavet en lokalplan, der gør dem til sommerhusområde. Da naturbeskyttelsesloven vedtages i 1992, bliver arealerne, som har karakter af hede eller strandeng, med ét slag beskyttet som såkaldte paragraf 3-områder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing

Tre gymnasier søger alle en ny rektor: - Vi er selvfølgelig i en konkurrencesituation

Læserbrev

Man ser hensigten og græmmes: Vil regeringen langsomt kvæle private institutioner?

Læserbrev: Devisen for børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Teil er åbenbart og ikke overraskende: Styrk det offentlige – svæk det private initiativ. Man kan ikke udlede andet af en ny aftale om minimumsnormeringer i daginstitutioner, som markant forskelsbehandler kommunale og private daginstitutioner: De kommunale institutioner får 500 millioner kroner ekstra øremærket til flere ansatte. De private institutioner får 0 kroner! Lovgivningen i Danmark sikrer ellers, at aktive forældre kan drive institutioner i deres lokalområde eller drive institutioner med en særlig profil. Altså et brud på kommunernes monopol og en mulighed for at vælge. Men med den nye forskelsbehandling bliver der gnavet godt og grundigt i grundlaget for frit-valgs-ordningen. Det er regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet, som netop har aftalt, at normeringerne i daginstitutioner skal forbedres med de 500 millioner kroner, som er sat af til formålet på Finansloven for 2020. Kommunerne skal sikre, at penge vitterligt går til opnormeringer – men ikke én krone af dem til private daginstitutioner. Pengene må heller ikke indgå i det beregningsgrundlag, som de private daginstitutioner får tilskud efter. Det er ikke til at tage fejl af hensigten: Det skal være svært – måske umuligt at drive institutioner på private initiativer. Man får uvægerligt fornemmelsen, at folket er godt nok, så længe det ikke udviser initiativ. Private initiativer kan jo udfordre tanken om, at stat og kommune ved bedst. Altså bedre end forældre, der vælger det tilbud, der passer til familiens ønsker og behov. Private initiativer udfordrer den tanke, at børn er statens ejendom – eller i det mindste statens ansvar. ”Der skal være flere pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere, så børnene får den opmærksomhed, de har fortjent,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i ministeriets præsentation af aftalen om bedre normeringer. Og Radikale Venstres børneordfører Anne Sophie Callesen holder sig heller ikke tilbage: “Alle børn skal have en god start på livet. Nu retter vi endelig op på års besparelser på vores børn, når vi begynder et massivt løft af daginstitutionerne, som skal kunne mærkes alle steder.” siger Anne Sophie Callesen, børneordfører for Radikale Venstre. Der er vel at mærke kun tale om, at børn i kommunale institutioner har fortjent bedre normering. Ikke alle børn. Man ser hensigten – og græmmes.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Annonce