Annonce
Ringkøbing-Skjern

Sommerhussagen: Naturfredningsforening forventer restriktiv praksis

Nina Larsen Saarnak gør det klart, af Danmarks Naturfredningsforening i sommerhussagen ikke er færdige med at se bagud. Omfanget og konsekvenserne skal kortlægges. Pressefoto
- Jeg kan ikke forestille mig, at Ringkøbing-Skjern Kommune kommer til at give tilladelse til byggeri i beskyttet natur, siger Nina Larsen Saarnak fra DN efter et møde med kommunen om sommerhussagen.

Ringkøbing-Skjern: - Det er en alvorlig sag. Kommunen har misligholdt sin forpligtelse til at beskytte naturen. Og det drejer sig om flere hundrede huse og derudover endnu flere hundrede småbebyggelser som er opført midt i noget af vores beskyttede natur.

Sådan siger leder for lokale sager Nina Larsen Saarnak, Danmarks Naturfredningsforening (DN), som mandag mødtes med Ringkøbing-Skjern Kommunes forvaltning om paragraf 3-sagen.

Sagen drejer sig om 750 sommerhuse beliggende i en række områder på Holmsland Klit, som siden 1992 har været omfattet af naturbeskyttelsesloven - uden at amt og kommune har administreret efter det.

Først i december 2018 erkendte kommunen, at naturbeskyttelsesloven skulle have været anvendt, hver gang der blev søgt tilladelse til opførelse af nye sommerhuse eller udvidelse af eksisterende huse beliggende i beskyttede naturtyper – de såkaldte paragraf 3-områder.

Siden 1992 er der givet 590 tilladelser til ny- og ombygninger af huse på arealer med beskyttede naturtyper som klithede eller strandeng.

Kommunen retter nu ind, hvilket betyder, at ejerne af de 750 sommerhuse for fremtiden skal søge dispensation, inden de populært sagt stikker spaden i den beskyttede jord.

Fagchef Lone Rossen har gjort det klart, at kommunen ikke vil dele dispensationer ud med rund hånd, men heller ikke på forhånd vil afvise alt.

Nina Larsen Saarnak hos DN forventer en meget restriktiv praksis fra kommunens side.

- Kommunen kommer til at tage dette meget alvorligt. Jeg kan ikke forestille mig, at kommunen kommer til at give tilladelse til byggeri i beskyttet natur, hvilket vil være i strid med loven. Beskyttelsen af naturen gælder, hvis de forhold, der skal beskyttes, er til stede. Loven gælder overalt i Danmark, også i Ringkøbing-Skjern. Men kommunen har ikke opfyldt sin forpligtelse til at beskytte naturen, og det er et stort problem, siger Nina Larsen Saarnak.

Hun betegner sagen som helt unik.

- Jeg har aldrig hørt om lignende sager, hvor et amt og siden en kommune i så stort et omfang har set bort fra beskyttelsen af kystnaturen, siger hun.

Kommunen forventer, at DN vil køre en prøvesag ved Miljø- og Fødevareklagenævnet, når kommunen giver dispensation til en udvidelse af et hus eller sågar til nybyggeri af et sommerhus. Dispensationen skal i givet fald gives efter en konkret vurdering af den pågældende grund, har kommunen meddelt.

- Men hvis der er beskyttede naturtyper på grunden – klithede eller strandeng – vil dispensationen til byggeri i naturen ikke kunne gives. Og det er uanset, om grunden ligger ved siden af en allerede bebygget grund. Også hvor huse skal renoveres på soklen, vil det forudsætte dispensation, fordi biler, byggematerialer og maskiner vil påvirke naturen omkring huset. Sådan er reglerne, og dem skal kommunen naturligvis overholde, forklarer Nina Larsen Saarnak.

Hun betegner mødet kommunens forvaltning som fint, men går kraftigt i rette med fagchef Lone Rossens udtalelse om, at det handler om at komme videre og ikke se bagud.

- Danmarks natur er i tilbagegang og arterne er truede. Dette er ikke en sag, vi kan tage let på. Hvis Lone Rossen havde deltaget i mødet ville hun have hørt, at DN ind til flere gange understregede, at vi langt fra er færdige med at se bagud. Vi afventer lige nu kommunens analyse af, hvor store naturområder, der er tale om, og hvad den fejlagtige administration har betydet for naturkvaliteten, og vi afventer konkrete bud fra kommunen på, hvordan dette kan kompenseres. Når vi har det overblik, kan vi gå i dialog med kommunen om, hvad der kan gøres fremadrettet, siger Nina Larsen Saarnak.

Annonce

Sommerhussagen

Sagen handler om sommerhuse beliggende på Klægdalen, Krylen, Esebjergvej og dele af Krogen i Houvig. Dele af Jakob Bondes Vej, Frans Julius Vej og Lyngsletten i Klegod, den sydlige del af Fladsbjergvej, Stormkløven og Klitsvinget i Klegod, dele af Tingodden og Søholmvej i Aargab, dele af Vesterledvej, Riskrogvej og Havbjergevej i Haurvig, samt dele af Sommervej, Skodbjergevej, Hareklit, Havvej og Sandvej i Skodbjerge. Også et område i det nordlige Hvide Sande er omfattet.

I 1992 har disse områder status som landzone, da der endnu ikke er lavet en lokalplan, der gør dem til sommerhusområde. Da naturbeskyttelsesloven vedtages i 1992, bliver arealerne, som har karakter af hede eller strandeng, med ét slag beskyttet som såkaldte paragraf 3-områder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Primo Tours har gæster nær karantæneramt hotel: Indtil videre skal folk bare nyde deres ferie

Læserbrev

Kære transportudvalg: Det er tid til handling på Rute 15

Læserbrev: I Ringkøbing-Skjern Kommune går det godt. Vi har en lav ledighed, erhvervsmæssig vækst - og vi har lige fået bekræftet, at vi er den foretrukne feriedestination for tyske turister i Danmark. Men vi risikerer, at udviklingen stopper, hvis Christiansborg ikke tager ansvar for hele Danmarks infrastruktur. I dag holder Folketingets Transportudvalg møde, og vi har fået 15 minutter til at forklare, hvorfor det er så presserende, at Rute 15 bliver udvidet til en 2+1 vej på strækningen mellem Herning og Ringkøbing. Rute 15 er en af kommunens vigtigste livslinjer til resten af landet. Men tæt trafik, dårlig sikkerhed og tung trafik af blandt andet store vindmølletransporter, mælketankbiler og landbrugsmaskiner sænker fremkommeligheden og gør det både farligt og vanskeligt at overhale. Vi har derfor brug for en bredere, bedre og mere farbar vej. På finansloven for 2019 blev der afsat penge til en såkaldt VVM-redegørelse. Nu har vi brug for, at der også afsættes de nødvendige midler, så arbejdet med at udvide Rute 15 kan gå i gang, så snart VVM-undersøgelsen er afsluttet. I Ringkøbing-Skjern Kommune viser vi år efter år, at vi er konkurrencedygtige og omstillingsparate. Vores virksomheder har landets højeste produktivitet, og vores BNP pr. indbygger er svimlende 23 procent højere end landsgennemsnittet. Men de positive resultater kommer ikke af sig selv. På Dansk Industris måling af erhvervsvenlighed ligger Ringkøbing-Skjern Kommune på en fortjent tredjeplads. Det er vi stolte over, men vi ved også godt, at det er en tredjeplads, som det bliver svært at fastholde i de kommende år. Ikke mindst fordi infrastrukturen trækker os ned i den samlede bedømmelse. I kategorien ”Infrastruktur” ligger vi på en sølle 79. plads ud af de 93 deltagende kommuner. Virksomhederne i kommunen er afhængige af fremkommeligheden på Rute 15, og derfor efterlyser de i høj grad også bedre infrastruktur for at kunne skabe flere arbejdspladser og endnu mere vækst. I fællesskab argumenterer vi for, at hele Danmark skal kobles på den nationale infrastruktur. Vi forlanger ikke motorveje eller hurtigtog, men vi er nødt til at insistere på, at de indfaldsveje, der skal sikre, at vi kan udnytte det store potentiale, der ligger i hele Danmark bliver prioriteret på Christiansborg. Det er dét, vi vil gøre, når vi mødes med Folketingets Transportudvalg i dag.

Annonce