Annonce
Ringkøbing-Skjern

Sommerhusejere svæver i uvished: Først svar på byggetilladelser om 10 måneder

Miljø- og Fødevareklagenævnet kan ikke love svar på afgørelsen i syv byggesager fra Holmsland Klit før til marts næste år. Arkivfoto: Jørn Deleuran
Afgørelsen om, hvorvidt 11 sommerhusområder på Holmsland Klit skal være underlagt naturbeskyttelsesloven, trækker ud. Syv tilladelser til byggeri af nye sommerhuse har siden marts ligget hos miljøklagenævnet – som har en sagsbehandlingstid på et år.

Holmsland Klit: 750 sommerhusejere på Holmsland Klit venter stadig på en afgørelse om, hvorvidt deres grund er omfattet af naturbeskyttelsesloven og derfor reelt er fredet som såkaldte paragraf 3-områder. I så fald må der ikke laves om- og tilbygninger på bestående huse og slet ikke opføres nye huse på ubebyggede grunde.

Sagen er rejst af Danmarks Naturfredningsforening (DN), som anklager Ringkøbing-Skjern Kommune for at have ført en forkert praksis ved at have udstedt byggetilladelser uden skelen til naturbeskyttelsesloven, der trådte i kraft i 1992 og beskytter klithede, som der er masser af på Holmsland Klit.

Kommunen føler sig imidlertid så sikker på, at naturbeskyttelsesloven ikke skal gælde, at den udsteder byggetilladelser, når sommerhusejere fra de 11 områder henvender sig, desuagtet den verserende strid.

I øjeblikket venter sommerhusejerne, kommunen og DN på udfaldet af syv konkrete byggetilladelser, som kommunen har udstedt, men som DN har påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet.

Der er tale om tilladelser til opførelse af nye sommerhuse, så grundejerne venter i spænding på, hvad klagenævnet beslutter.

Alle parter bliver nødt til at væbne sig med tålmodighed. Over for Dagbladet oplyser klagenævnet, at sagerne kan forventes færdigbehandlet inden for 12 måneder.

Klagenævnet modtog sagerne i marts, så en afgørelse kan i teorien først ventes til marts 2021.

Annonce

Sommerhussagen

Sagen handler om 750 sommerhuse beliggende på Klægdalen, Krylen, Esebjergvej og dele af Krogen i Houvig. Dele af Jakob Bondes Vej, Frans Julius Vej og Lyngsletten i Klegod, den sydlige del af Fladsbjergvej, Stormkløven og Klitsvinget i Klegod, dele af Tingodden og Søholmvej i Aargab, dele af Vesterledvej, Riskrogvej og Havbjergevej i Haurvig, samt dele af Sommervej, Skodbjergevej, Hareklit, Havvej og Sandvej i Skodbjerge. Også et område i det nordlige Hvide Sande er omfattet.

I 1992 har disse områder status som landzone, da der endnu ikke er lavet en lokalplan, der gør dem til sommerhusområde. Da naturbeskyttelsesloven vedtages i 1992, bliver arealerne, som har karakter af hede eller strandeng, med ét slag beskyttet som såkaldte paragraf 3-områder, hvor der ikke må ske tilstandsændringer eller opføres nybyggeri.

Hver gang der blev søgt om byggetilladelse, skulle naturbeskyttelsesloven tages i anvendelse – men blev det aldrig.

I alt er der siden 1992 givet 596 byggetilladelser til ny- og ombygninger i de 11 områder.

Kommunen accepterede i første omgang, at der i fremtiden skal administeres efter, at områderne faktisk er fredede.

I december '19 ændrer kommunen holdning. Et brev fra daværende miljøminister Svend Auken fra 1994 beviser ifølge kommunen, at naturbeskyttelsesloven ikke skulle gælde for 11 sommerhusområder.

Kommunens praksis med at give byggetilladelser uden hensyn til naturbeskyttelsesloven har derfor været lovlig og vil fortsat være det, argumenterer kommunen.

49 henvendelser

Da DN i efteråret 2018 rejste sagen, satte kommunen al sagsbehandling på pause, i en erkendelse af, at DN faktisk havde ret. Kommunen undersøgte sagen og fandt dokumenter, der ifølge kommunen fortæller, at daværende miljøminister Svend Auken og klagenævnet accepterede, at naturbeskyttelsesloven ikke skulle gælde i sommerhusområderne, uanset at disse ikke var lokalplanlagte, da loven trådte i kraft i 1992.

Kommunen genoptog derpå sagsbehandlingen og har modtaget 49 henvendelser fra sommerhusejere i de berørte 11 områder.

Otte har fået udstedt en byggetilladelse til nybyggeri, og syv af dem har DN påklaget. En enkelt lod DN passere, da det drejer sig om en grund, der er kraftigt bevokset af hybenroser, der har kvalt den beskyttede klithede.

Med hele 49 henvendelser betyder det, at der er givet mange byggetilladelser til om- og nybygninger. DN mener, at tilladelserne er i strid med loven, men foreningen har alligevel undladt at påklage sagerne.

En byggetilladelse skal påklages inden fire uger. Sker det ikke, er sommerhusejeren ude af farezonen. Så har han sin tilladelse, som ingen kan røre ved. Heller ikke, hvis klagenævnet, Ankestyrelsen og Miljøministeriet faktisk ender med at beslutte, at DN har ret – og kommunen tager fejl.

Jan Pedersen hos DN, der fra centralt hold har ført sagen mod Ringkøbing-Skjern Kommune, erkender, at mange byggetilladelser er smuttet igennem, men afviser, at det er bevidst.

- Man kan ikke sige, at der ligger en klokkeklar linje for, hvilke byggesager vi påklager og ikke påklager. Men kommunen høvler sagerne ud, for sæt nu, at vi ikke opdager dem. Så kan de jo bare smutte igennem. Det er betænkeligt, at det skal være en frivillig grøn organisation, der skal holde kommunen på lovgivningssporet. Kommunen kunne have valgt at holde pause og lade nævnet afgøre de syv sager, så vi får at se, om kommunen eller vi har ret, siger Jan Pedersen.

Efter at DN fra centralt hold har påklaget de syv sager, er det nu op til DNs lokalafdeling at afgøre, hvilke sager, der skal påklages.

- Vi har hjulpet dem i starten, men mener, at de syv foreløbige påklager er nok, siger Jan Pedersen.

Gå ud i felten

Han mener, at kommunen burde gå ud i felten og undersøge, om de 596 byggesager, som kommunen har givet tilladelse til, siden naturbeskyttelsesloven trådte i kraft i 1992, er lovlige.

- Kommunen ved, at der mangler faglige vurderinger, så det er mærkeligt, at kommunen ikke er ude i områderne for at se, hvilke ændringer, der er sket siden 1992, og hvilke der kan dispenseres for. Det er jo ingen menneskeret at få dispensationer, og myndighederne er forpligtet til at vurdere sagerne objektivt og uden økonomisk hensyntagen, siger Jan Pedersen.

Han forudser, at grundejere vil lægge sag an mod kommunen, hvis klagenævnet afgør, at naturbeskyttelsesloven faktisk gælder, og byggetilladelserne derfor er ugyldige.

- Der er penge involveret i det. Får en grundejer afslag, tror jeg, at kommunen kan forvente en sag på halsen, fordi lodsejeren føler sig dårligt rådgivet. Det må man jo så afgøre, hvad skal koste. Hidtil har det været så sikkert som et amen i en vestjysk kirke, at kommunen giver dispensation for naturbeskyttelsesloven, men sådan spiller klaveret ikke i natursager, siger Jan Pedersen.

Vi mener vi har ret

Fagchef Lone Rossen, fagchef for Land, By og Kultur, er overbevist om, at kommunen har lovgivningen på sin side og derfor ikke skal genbehandle gamle byggesager eller stoppe nye byggesager.

- Vi har vurderet lovgivningen og mener, sagerne er afgjort korrekt. Vi mener heller ikke, at vi kan tillade os over for borgere, der ejer en matrikel, at vi siger ’vi kan ingenting gøre, før klagenævnet har truffet en afgørelse. Da vi mener, vores afgørelser er korrekte, ville de være underligt at sige ’vi mener, vi har ret, men vi tør ikke gøre noget’. Jeg ser ingen grund til at indstille vores sagsbehandling, som bliver gjort meget grundig og omhyggeligt. Jeg antager også, at det er derfor, DN vælger ikke at påklage samtlige dispensationer, siger Lone Rossen - der ikke har nogen kommentar til, at en afgørelse fra klagenævnet kan trække ud til marts.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lyt her: Erling Fjeldsted kaster op to gange hver nat - du må ikke begå samme fejl som mig

Annonce