Annonce
Erhverv

Sommerhus-sæsonen er skudt i gang - hvis det handler om at købe

Fugt, blæst og mørke - og nogle gange endda istapper - præger sommerhusområderne i februar, men det er nu, at man kan gøre en god handel, skriver Mira Lie Nielsen fra Nykredit. Arkivfoto: Ernst van Norde/Ritzau Scanpix

Otte år med fremgang i dansk økonomi, høj beskæftigelse, lave renter og generelt sund privatøkonomi hos danskerne, har sat skub i købsappetitten på sommerhuse. I 2019 skiftede hele 10.228 sommerhuse ejere - det er det absolut højeste antal på denne side af finanskrisen, dvs. i mere end 12 år! Og det er for en gang skyld ikke kun i hovedstaden, at der er gang i den. 52 procent af de solgte sommerhuse i 2019 lå i Jylland og på Fyn, og salget øges også hurtigere dér end på Sjælland.

Min forventning er, at der også i år vil være rigtig mange sommerhushandler, og jeg vil spise en gammel hat på, at når vi når påsken, så vil mange danskere skynde sig i bilen og ud i den friske forårsluft, lede efter det helt rigtige sommerhus, og så købe det i maj eller juni.

Det er nemlig det, vi ser år efter år på sommerhusmarkedet - om det går op eller ned i økonomien, så er de månedlige udsving på sommerhusmarkedet noget af det mest forudsigelige og kedelige at følge med i for en boligøkonom som mig. Vi nærmest falder over hinanden og ”til salg” skiltene i påsken, og salget boomer i maj og juni måned. År efter år.

Det giver mening med hensyn til solens komme, den danske naturs absolut bedste sider og helligdagene, men fra et økonomisk-taktisk synspunkt er det ikke optimalt. Og med tanke på, at vi danskere fortsat elsker vores tilbudsaviser, og at tilbud på kaffe og bleer den ene uge kan være afgørende for vores daglige indkøb, så er det ret bemærkelsesværdigt, at vi er så uøkonomiske, når det gælder noget så stort som køb af sommerhus.

Og det er da ved gud heller ikke så charmerede at stå med to små børn på en sjappet græsplæne og se på et vådt træhus i februar måneds fugt, blæst og mørke. Jeg har selv prøvet det. Og jeg ved af småbitter erfaring, at en treårig slet ikke kan se det fede og mulighederne i et sommerhus om vinteren - heller ikke selvom algerne på træterrassen kan bruges som skøjtebane.

Ikke desto mindre kan det økonomisk set i særdeleshed godt betale sig at skille sig ud fra mængden og tage afsted mod sommerlandet en weekend her i triste februar. Har man gjort sit forarbejde, kigget lidt på områder, og har man ovenikøbet en veludviklet forestillingsevne, så er der gode penge at spare. Ikke bare er afslagene større, priserne er også lavere i de kolde og mørke måneder. Ser man på de seneste syv år, så er de måneder, hvor der købes allerflest sommerhuse, uden undtagelse maj eller juni måned.

Omvendt er det i december, januar og februar, at der sælges færrest sommerhuse. Sådan er det hvert eneste år. Og nu kommer det mest interessante: Det lavere salg i de kolde og mørke måneder gør, at priserne er lavere, og der gives samtidig højere afslag. Med den for tiden meget store interesse for at blive sommerhusejer, så er der mange, som kunne gøre en god forretning ved at slå til allerede nu. Set over de seneste syv år er priserne i maj og juni i snit fem procent højere end i december og januar, og samtidig har prisafslagene i snit været 25 procent højere i december og januar end i maj og juni. Lidt simpelt sat op, så betyder sæsonen på sommerhusmarkedet, at ved køb af et gennemsnitligt sommerhus på 70 kvadratmeter vil det ikke være urealistisk at spare 50-75.000 kroner på at købe det nu mod i købs-højsæsonen.

Og min lille forfrosne familie? Ja, vi slog til og fik nøgler til vores sommerhus en råkold februardag for fem år siden. Og selvom et sommerhus ikke så meget skal ses som en investering i økonomisk forstand, men snarere en investering i gode rammer til familieferierne, føler jeg mig ret overbevist om, at vi gjorde en god handel den meget lidt sommerlige dag i februar.

Det lavere sommerhussalg i de kolde og mørke måneder gør, at priserne er lavere, og der gives samtidig højere afslag.

Mira Lie Nielsen, chefanalytiker, Nykredit

Mira Lie Nielsen, chefanalytiker, Nykredit. Pr-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev For abonnenter

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Annonce