Annonce
Ringkøbing

Som at trække vejret gennem et sugerør: KOL tager pusten fra tusindvis af vestjyder

Træning kan give KOL-patienter en meget bedre livskvalitet. Morten Pedersen/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
10-15 procent af borgerne i Ringkøbing-Skjern Kommune lider af invaliderende sygdom, der i værste fald kan gøre deres liv til et mareridt; men de ramte kan med træning, den rigtige kost og - ikke mindst - rygestop få en væsentligt bedre livskvalitet.

RINGKØBING-SKJERN: Prøv at forestille dig, at du var tvunget til at trække vejret gennem et sugerør...

Ikke nogen rar tanke, vel?

Men det er virkeligheden for tusindvis af vestjyder og hundredtusindvis af danskere. Mellem 10 og 15 procent af befolkningen lider nemlig i varierende grader af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom.

- Hundredvis af borgere her i kommunen lider af svær KOL, hvor vejrtrækningen er meget besværet; nogle må endda have ilt for at overleve, fortæller sygeplejerske Ulla Kirkegård Nielsen, Sundhedscenter Vest.

- I sundhedssektoren har vi meget fokus på folks livskvalitet. Og svær KOL går i voldsom grad ud over livskvaliteten, understreger hun.

KOL rammer mest folk, når de har passeret de 60, og lungefunktionen falder af naturlige årsager. I langt de fleste tilfælde skyldes lidelsen rygning, men den kan også være forårsaget af usunde arbejdsforhold på arbejdspladser, hvor der for eksempel er meget støv, ammoniak eller dampe fra rengøringsmidler.

Annonce

Hvad skyldes KOL?

KOL er en kronisk sygdom i lungerne, hvor luftvejene bliver forsnævret og lungevævet bliver ødelagt. Det er en sygdom, der udvikler sig over mange år, og så viser sig ved tiltagende åndenød, hoste, slim og hyppige infektioner i lungerne.

Ifølge sundhed.dk kan KOL ramme lungerne på flere måder.

Luftveje forsnævrer sig, hvilket betyder, at personer med KOL skal bruge flere kræfter på at trække vejret. De snævre luftveje giver åndenød, især hvis man skal være fysisk aktiv og trække vejret hurtigt.

KOL kan også ramme de små lungeblærer, hvor ilten kommer ind i blodet. Blærerne ødelægges, og lungerne bliver dårligere til at forsyne blodet med ilt.

Hvis man har svær KOL, hvor lungernes funktion er nedsat til under halvdelen af det normale, ledsages lidelsen ofte af hjertesygdom, knogleafkalkning og depression.

Det er kort sagt ikke rare udsigter. KOL kan ikke helbredes. Men alligevel kan man gøre noget positivt med sygdommen, fastslår Ulla Kirkegård Nielsen.

Rygestop, kost og motion

- Det vigtigste er, at man stopper med at ryge for at forhindre, at sygdommen hurtigt bliver værre. Uden rygestop virker de øvrig behandlinger heller ikke så godt, siger hun.

- I Sundhedscenter Vest tilbyder vi både rygestopkurser og KOL-forløb. Et KOL-forløb strækker sig over otte uger, og omfatter 16 træningsgange og otte undervisningsgange. Vi træner udholdenhed, kondition og styrketræning. En KOL-patient bruger utroligt megen energi bare på at trække vejret, så det er vigtigt at træne muskulaturen.

- I undervisningsgangene har vi blandt andet fokus på kosten. KOL-patienter taber sig ofte, fordi de forbrænder så meget energi for at trække vejret, så det er vigtigt, de får nok at spise - og især megen protein af hensyn til muskelopbygningen.

Lider man af KOL, behøver man faktisk ikke få en henvisning fra en læge for at komme på et hold, understreger Ulla Kirkegård Nielsen.

- Man skal bare kontakte Sundhedscenter Vest, så kan man komme på et hold. Næste hold starter efter planen til marts.

Hun lægger dog ikke skjul på, at det kræver en god portion vedholdenhed at træne sig til en bedre tilstand.

- Derfor er det også så vigtigt, at man kommer i gang med træning tidligt i sygdomsforløbet. Men selv om man har KOL i svær grad, kan livsstilsændringer og træning være med til at give en bedre livskvalitet, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Jorden kalder: Det er nu, vi har pligt til at tænke nyt

Debat: Hvis vi vælger at se coronakrisen som et wakeupcall, hvad er det så for et budskab, planeten sender os? Og måske nok så interessant: Hvordan kan vi mennesker bedst lytte og tage ved lære? Alvoren gik for alvor op for de fleste af os anden uge i marts, og siden da har vi måttet vænne os til en ny virkelighed med skræmmende hast. Coronaen har ramt de moderne samfund og økonomier, hvor vi er allermest sårbare: Accelererende smittetal, dødstal - og ikke mindst arbejdsløshedstal, taler deres alt for tydelige sprog Jorden rundt. Vi vestjyder kan vælge at trøste os med, at vi bestemt ikke lever i den mest udsatte del af verden: Vores grundlæggende samfundsorden er uhyre stærk, vi er disciplinerede, og vi har i fællesskab bevist vores evne til at handle samlet og resolut. Uanset, at krisen uden tvivl bliver hård og omsiggribende, vender hverdagen i Danmark på et snarligt tidspunkt tilbage til noget, der ligner en normaltilstand. Samtidig bør vi dog også se coronakrisen som et wakeupcall, og gribe påskedagenes nedetid som en kærkommen anledning til at genoverveje, hvorfor vi i grunden lever og disponerer vores tid, som vi normalvis gør. Coronakrisen har ikke gjort hverken problemet med global opvarmning eller behovet for en gennemgribende, grøn omstilling mindre aktuelt. Til gengæld udstiller nedsmeltningen af arbejdsmarkedet på tydelig vis, hvor direkte vores moderne markedsøkonomi påvirker naturen omkring os: Allerede få dage efter nedlukningen af Danmark kunne man måle, hvordan luftkvaliteten i de større byer var blevet markant forbedret. Vi lever i et rigt og privilligeret samfund, hvor vi har alle muligheder for igen at få økonomien i gear og komme tilbage på fode. Men spørgsmålet er, om det ikke netop er nu, i takt med at staten pumper uhørt massive investeringer ud i samfundet, vi også har en forbandet pligt til at tænke nyt? Spørgsmålet er, om det ikke er nu, mens krisen kradser, vi skal lægge fundamentet til en anderledes grøn, og bæredygtig økonomi? Det er oplagt at initiere de nødvendige hjælpepakker, så de virker som en gigantisk gulerod til fremme af bæredygtig business. Samtidig må vi udvise det nødvendige mod til at svinge stokken, og afgiftpålægge fossil energi, i en grad hvor det virkelig nytter (og flytter) noget. Som Klimarådet har vist, er der ingen vej udenom ubehagelighederne, hvis vi for alvor ønsker at leve op til vores egne ambitiøse 70 procents-reduktionsmål. Lad os derfor i slipstrømmen på coronakrisen stå sammen og tegne konturerne af en grøn økonomi, hvor lokale fødevarer og serviceydelser - og i det hele taget ting, der bliver skabt lokalt - er relativt billigere, og dermed konkurrencedygtige. Selv om vi så hver især måtte få færre penge mellem hænderne, vil den reelle, oplevede købekraft stadig være formidabel. Personligt drømmer jeg om små velorganiserede lokalsamfund i landsbystørrelse, med alt fra smede og slagtere, til sygeplejersker og sjælesørgere -og ikke mindst den uundværlige drømmer og tosse; en hverdag, og en verden, hvor vi ikke behøver at flytte hverken os selv eller vores varer over vanvittige afstande, og fint har tid til at dyrke vores grøntsager, passe vores husdyr, og lære vores børn at lære verden at kende; måske gå på jagt, eller fiske lidt på fjorden. Tænk Dunbars antal, og overvej et øjeblik hvordan det kan gøres: Tænk dig et byrum, indrettet på vores børns, og ikke hverken bilernes, eller ejendomsudviklernes og realkredittens præmisser: Grønne rekreative arealer, med planter, insekter og liv, hvor der ellers bare er veje, asfalt og beton; snoede vandveje, og cykelstier og trailspor. Eltogene og de tilbageværende autostradaer så langt ude af byerne som muligt. Tænk dig tilsvarende samfundet indrettet til mennesker - ikke arbejdskraft og forbrugere - og hvordan det kan blive, den dag vi faktisk på alle niveauer bliver ansporet til at drømme og lege og finde på; hvor incitamentstrukturen tilgodeser selv de mindste små udbrud af virketrang og skaberlyst, og der er forretning i at konstruere tingene så gedigent og gennemtænkt, at de også holder og står om hundrede år. Tænk dig, at det er muligt at skabe en anstændig levevej som lokal skrædder, fordi systemet bonner de reelle omkostninger ved det stangtøj, vi ellers frejdigt har hentet hjem fra den anden side af kloden, og som nu med ét slag er ubetaleligt dyrt. Tænk dig, at det rent faktisk er muligt at leve af at reparere cykler i et lille hyggeligt værksted på havnen. Tænk dig, at dit eget surdejsbrød, bagt på mærkelige, lokale kornsorter, ikke bare er bedre, men også billigere end fabriksfremstillet bakeoff, hvor alle ingredienser skal trilles frem og tilbage over kontinentet i lastbil. Tænk dig, at det vrimler med små køkkener, hvor passionerede mennesker laver takeaway fra bunden, eller du bare kan slå dig ned ved et langbord - og hvor de folk, der sidder der i forvejen, gerne rykker sammen og kommer hinanden ved. Tænk dig, at det at pille Nordsø-rejerne i Marokko for at køre dem tilbage til Nordeuropa er lige så dyrt og besværligt, som det lyder absurd, og at vores husdyr må leve af lokale afgrøder, fordi idéen om at rydde regnskov i Sydamerika og sejle sojaen halvvejs rundt om Jorden er lige så omkostningstung, som den strider mod ethvert bæredygtighedsprincip. Tænk dig i det hele taget, at prisen for moderne, industrielt landbrug, og den ledsagende, og endnu mere sindssyge plantebeskyttelse, afspejler de miljømæssige konsekvenser én til én. Tænk dig, at genetisk modifikation er strafbart i samme grad som overtrædelser af patentlovgivningen, og krænkelser af kommercielle producenters ophavsret i øvrigt er det i dag. Tænk dig, at prisen på elektronik og plastic står i forhold til de blivende ar, minedriften og olieudvindingen efterlader på planeten; at olieselskaberne skal plante en hektar skov for hver tønde olie, de pumper op af undergrunden, og at mineselskaberne skal investere halvdelen af deres overskud i sociale projekter, der hvor de rekrutterer deres arbejdskraft. Tænk dig, at konkurrenceparameteret per excellence er at bruge mindst mulig energi og efterlade det mindst mulige impact på planeten - og nej - ikke bare baseret på noget så excentrisk gammeldags som etik og moral, men simpelhen fordi det er sådan, vi har valgt at konfigurere økonomien, og det er dét, der bedst betaler sig på både kort og længere sigt. Og mens du alligevel lader fantasien få frit slag, så tænk dig engang, hvor dejligt det ville være, at du ikke altid havde så f∙cking travlt, og evig og altid skulle tjekke din f∙cking telefon; at du var i stand til at unde dig selv lidt kreativ nedetid, kunne sove som et barn om natten, og vågne både veludhvilet og klar på en skøn, ny dag, med masser af heureka-øjeblikke og åbne muligheder. ... I virkeligheden alt det, der er indbefattet, når du forestiller dig paradislivet på en afsondret, tropisk ø - bare hér, hjemme i Naturens Rige, hvor årstiderne skifter, og vi kender og elsker hinanden, og hinandens mere eller mindre udtalte særheder. Jeg ville elske den hverdag - hands-on - ikke mindst fordi det, der trænger til forandring i vores moderne, naturfjerne hverdagsliv, er alt andet end vores dejlige naboer, horisonten og havet.

Danmark

Lis’ mand blev formentlig smittet på sygehuset: - Jeg ville gerne have haft en anden afsked

Annonce