Annonce
Ringkøbing

Som at trække vejret gennem et sugerør: KOL tager pusten fra tusindvis af vestjyder

Træning kan give KOL-patienter en meget bedre livskvalitet. Morten Pedersen/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
10-15 procent af borgerne i Ringkøbing-Skjern Kommune lider af invaliderende sygdom, der i værste fald kan gøre deres liv til et mareridt; men de ramte kan med træning, den rigtige kost og - ikke mindst - rygestop få en væsentligt bedre livskvalitet.

RINGKØBING-SKJERN: Prøv at forestille dig, at du var tvunget til at trække vejret gennem et sugerør...

Ikke nogen rar tanke, vel?

Men det er virkeligheden for tusindvis af vestjyder og hundredtusindvis af danskere. Mellem 10 og 15 procent af befolkningen lider nemlig i varierende grader af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom.

- Hundredvis af borgere her i kommunen lider af svær KOL, hvor vejrtrækningen er meget besværet; nogle må endda have ilt for at overleve, fortæller sygeplejerske Ulla Kirkegård Nielsen, Sundhedscenter Vest.

- I sundhedssektoren har vi meget fokus på folks livskvalitet. Og svær KOL går i voldsom grad ud over livskvaliteten, understreger hun.

KOL rammer mest folk, når de har passeret de 60, og lungefunktionen falder af naturlige årsager. I langt de fleste tilfælde skyldes lidelsen rygning, men den kan også være forårsaget af usunde arbejdsforhold på arbejdspladser, hvor der for eksempel er meget støv, ammoniak eller dampe fra rengøringsmidler.

Annonce

Hvad skyldes KOL?

KOL er en kronisk sygdom i lungerne, hvor luftvejene bliver forsnævret og lungevævet bliver ødelagt. Det er en sygdom, der udvikler sig over mange år, og så viser sig ved tiltagende åndenød, hoste, slim og hyppige infektioner i lungerne.

Ifølge sundhed.dk kan KOL ramme lungerne på flere måder.

Luftveje forsnævrer sig, hvilket betyder, at personer med KOL skal bruge flere kræfter på at trække vejret. De snævre luftveje giver åndenød, især hvis man skal være fysisk aktiv og trække vejret hurtigt.

KOL kan også ramme de små lungeblærer, hvor ilten kommer ind i blodet. Blærerne ødelægges, og lungerne bliver dårligere til at forsyne blodet med ilt.

Hvis man har svær KOL, hvor lungernes funktion er nedsat til under halvdelen af det normale, ledsages lidelsen ofte af hjertesygdom, knogleafkalkning og depression.

Det er kort sagt ikke rare udsigter. KOL kan ikke helbredes. Men alligevel kan man gøre noget positivt med sygdommen, fastslår Ulla Kirkegård Nielsen.

Rygestop, kost og motion

- Det vigtigste er, at man stopper med at ryge for at forhindre, at sygdommen hurtigt bliver værre. Uden rygestop virker de øvrig behandlinger heller ikke så godt, siger hun.

- I Sundhedscenter Vest tilbyder vi både rygestopkurser og KOL-forløb. Et KOL-forløb strækker sig over otte uger, og omfatter 16 træningsgange og otte undervisningsgange. Vi træner udholdenhed, kondition og styrketræning. En KOL-patient bruger utroligt megen energi bare på at trække vejret, så det er vigtigt at træne muskulaturen.

- I undervisningsgangene har vi blandt andet fokus på kosten. KOL-patienter taber sig ofte, fordi de forbrænder så meget energi for at trække vejret, så det er vigtigt, de får nok at spise - og især megen protein af hensyn til muskelopbygningen.

Lider man af KOL, behøver man faktisk ikke få en henvisning fra en læge for at komme på et hold, understreger Ulla Kirkegård Nielsen.

- Man skal bare kontakte Sundhedscenter Vest, så kan man komme på et hold. Næste hold starter efter planen til marts.

Hun lægger dog ikke skjul på, at det kræver en god portion vedholdenhed at træne sig til en bedre tilstand.

- Derfor er det også så vigtigt, at man kommer i gang med træning tidligt i sygdomsforløbet. Men selv om man har KOL i svær grad, kan livsstilsændringer og træning være med til at give en bedre livskvalitet, siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Annonce