Læserbrev

Solidaritet i Produktionsdanmark: Regeringen hjælper ikke de nedslidte

Det er ikke en fiks og færdig model, for vi får den bedste model i forhandling med arbejdsmarkedets parter.

Læserbrev: Vi bor i Produktionsdanmark. Her møder jeg mange mennesker, der ser behovet for en ret til tidlig folkepension, og bakker mig op i Socialdemokratiets ønske om at indføre den rettighed. For mig viser det tydeligt, at mange her i landsdelen besidder den solidaritet, som regeringen ikke gør.

For i stedet for at bruge sin energi på finde løsninger for dem, der er nedslidte og dem, der kom først ind på arbejdsmarkedet, så har regeringen travlt med at lægge røgslør ud. Kristian Jensen får Finansministeriet til at spytte det ene notat efter det andet ud. Kun beregnet til at skabe tvivl om vores forslag. Fælles for dem er, at de ikke forholder sig til det forslag om ret til tidlig folkepension, vi rent faktisk har lagt frem.

Lars Løkkes regering har travlt med at forplumre debatten for at fjerne fokus fra substansen. Det helt store spørgsmål er: Hvad vil regeringen gøre for de nedslidte og dem, der kom først ind på arbejdsmarkedet?

Deres generalieblad er ikke betryggende. Løkke stort set afskaffede efterlønnen. Regeringen forsøgte at hæve pensionsalderen med yderligere et halvt år, og regeringen har systematisk skåret ned på Arbejdstilsynet, der ellers kunne give folk et mindre slidsomt arbejdsliv.

Nu er Lars Løkke så, hårdt presset, gået med til at se på seniorførtidspensionen. Vi vil gerne forbedre ordningen, men det er en ganske anden ordning end den, vi lægger op til med tidlig folkepension. Seniorførtidspension skal du visiteres til, og den tildeles kun folk, der er syge og slidt helt ned. Vi vil give folk en mulighed for at forlade arbejdsmarkedet med rank ryg.

Vi har lagt en model frem med syv principper for en ret til tidlig folkepension. Det er ikke en fiks og færdig model, for vi får den bedste model i forhandling med arbejdsmarkedets parter. Særligt med fagforeningerne, da det er deres medlemmer, vi vil hjælpe. Vi vil bruge tre milliarder kroner årligt på ordningen. Det svarer til, at hver ottende, der er på arbejdsmarkedet i en høj alder, kan gå tre år før. Det vil være endnu flere, hvis ordningen bliver to-årig. Vi ved godt, at vi ikke nødvendigvis løser alle problemer, men det er et vigtigt skridt i den rette retning.

Det skridt vil vi i Fødevareforbundet NNF og i Socialdemokratiet tage. Det vil Venstre og resten af regeringen ikke.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Redningsaktion på fjorden: Lys fra mobiltelefon reddede ung sejler

Skjern

Mand omkom i solouheld i morges: Blev erklæret død på stedet

Ringkøbing

Vandringsmænd slog deres egen rekord: Fynboer indsamlede 85.553 kroner til kritisk syge børn

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Testmøllesag i nye problemer: Skal finde 20 millioner til lovet lufthavnsudstyr

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

112

Ung sejler blev reddet i land - nu mangler båden

Sommerland

’Lille Louisiana’ ligger i Videbæk: Jeg blev helt imponeret, da jeg så bygningen

Annonce