Annonce
Skjern

Solgte aktier i Skjern Bank: Nu står Henrik Lind bag stadionudvidelse til en halv milliard i Aarhus

- Jeg er født og opvokset i Aarhus. Jeg har for lang tid siden spillet fodbold og ved, hvilket fællesskab fodbold kan give. Min bevæggrund for at gå ind i det her er, at jeg gerne vil give noget tilbage til Aarhus, som har været den røde tråd i mit liv. Jeg begyndte at følge AGF, da de vandt mesterskabet for 33 år siden, og jeg glæder mig over at komme der, og en gang imellem i det øvrige område ved Mindeparken. Nu skal vi have et supermoderne, fedt stadion. Men det hele i området skal hænge sammen, sagde Henrik Lind på pressemødet. Foto: Axel Schütt
Milliardæren skyder sammen med Salling Fonden en halv milliard kroner i et nyt stadion i Aarhus, som står færdig i 2025 eller 2026.

SKJERN-AARHUS: Han gik ud af Skjern Bank med en klækkelig fortjeneste på et trecifret millionbeløb, da milliardæren Henrik Lind i foråret blev købt ud af banken af en gruppe vestjyske aktionærer. Dengang var han på alles læber i Skjern, og det er han helt sikkert også i Aarhus i de kommende dage.

Mandag formiddag blev det offentliggjort, at Henrik Lind sammen med Salling Fonden skyder en halv milliard kroner i et nyt stadion i Aarhus. På pressemødet blev der ikke fortalt om fordelingen, men ifølge Århus Stiftstidende er der formentlig tale om en 50/50-ordning, og det nybyggede stadion vil formentlig stå færdig i 2025 eller 2026.

- Jeg er født og opvokset i Aarhus. Jeg har for lang tid siden spillet fodbold og ved, hvilket fællesskab fodbold kan give. Min bevæggrund for at gå ind i det her er, at jeg gerne vil give noget tilbage til Aarhus, som har været den røde tråd i mit liv. Jeg begyndte at følge AGF, da de vandt mesterskabet for 33 år siden, og jeg glæder mig over at komme der, og en gang imellem i det øvrige område ved Mindeparken. Nu skal vi have et supermoderne, fedt stadion. Men det hele i området skal hænge sammen, sagde Henrik Lind på pressemødet.

Henrik Lind vurderes til at være god for fem milliarder kroner. En formue, han har skabt ved at handle med energi i selskabet Danske Commodites, som han solgte for et års tid siden. Desuden har han investeret i banker, og i 2012 blev han budt indenfor som storinvestor i Skjern Bank med en ejerandel på 20 procent. Han krævede blandt andet udbytte til aktionærerne, og ved forårets generalforsamling i Skjern Bank chokerede han de trofaste aktionærer ved at stille en flok nye kandidater op til repræsentantskabet. Alle sammen var de Henrik Linds egne medarbejdere. Det betød at en flok mangeårige medlemmer blev sendt ud af repræsentantskabet. Da chokket havde lagt sig i Skjern Bank, gik en flok på 26 investorer med revisor Kim Brarup i spidsen til Henrik Lind med et købstilbud. Hvad investorerne måtte slippe for det tilbud, som Henrik Lind acceptyerede, melder historien ikke noget om, men hvis det havde været til børskurs, ville beløbet være på 157 millioner kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det lyder godt, men: De passer ikke på Danmark

Det er så let at stille sig op og sige, at ”jeg passer på Danmark”. Det lyder godt. Man virker handlekraftig. Men når man som Mette Frederiksen er statsminister, har man andre forpligtelser end at gå med de nemme og populære løsninger, som hun gjorde, da hun præsenterede regeringens bud på, hvordan vi forhindrer terrordømte i at planlægge og udføre mere terror, når de er sluppet ud af fængslet. En regeringschef har pligt til at vælge løsninger, der holder sig inden for rammerne af, hvilken type land vi gerne vil være. Og her svigtede Mette Frederiksen. Hun foreslår nemlig, at personer, der har afsonet en dom for terror, kan forbydes at færdes i bestemte områder og have kontakt til bestemte personer i op til ti år. For at undersøge, om de overholder forbuddet, skal politiet have ret til uden dommerkendelse at trænge ind i deres hjem og undersøge deres computere. Det er her, statsministeren glemmer sin forpligtelse over for retsstatens principper. Grundloven siger helt uden dikkedarer i paragraf 72, at både husundersøgelser og undersøgelser af borgernes kommunikation kun kan ske efter en retskendelse. Der står dog også, at man kan lave love, der giver undtagelse fra paragraffen, og det er så dét, regeringen vil gøre. Men det er grundlæggende helt forkert. Regeringens forslag om at øge straffene for terror og terrorrelaterede forbrydelser betragteligt er helt i orden. Det er også rimeligt at udstede forbud om ophold og kommunikation for denne ekstraordinært usympatiske gruppe af forbrydere. Og spark dem endelig ud af landet, når der er lovhjemmel til det. Det må bare aldrig blive andre end en domstol, der gør domstolenes arbejde. Magtens tredeling er et princip, der ikke må fraviges. Hverken politikere eller myndigheder skal afsige domme eller udstede retskendelser. Det skal kun dommere. Det har regeringens normale støtter forstået, men de borgerlige partier sikrer flertallet til endnu et skridt væk fra retsstaten. De skulle skamme sig. De passer ikke på Danmark.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];