Navne

Solgården tog afsked med Kristian Andersen: Sokker i sandalerne og stopur under bruseren

Ebba og Kristian Andersen er glade for de mange gode år, de har haft på Solgården. Foto: Christian Baadsgaard

TARM: Han er viceborgmester, og i 20 år har han været forstander for Efterskolen Solgården. Men Kristian Andersen er så mange andre ting, hvilke de mange fremmødte til hans afskedsreception fredag eftermiddag fandt ud af. Selvom alle på og omkring Solgården fandt det vemodigt, at han nu ikke længere skal være forstander, så tog de afsked med ham i en særdeles hyggelig og munter tone, der fremkaldte mange gode grin.

Hvad de færreste nok ved, er at Kristian Andersen har et specielt forhold til hvide sokker. De kan gå an i sandaler, og bliver de snavsede, så deler han rundhåndet ud af de talrige kasser, han har indkøbt af hvide sokker med Solgårdens logo. Efterskolen har i øvrigt en trailer og en masse værktøj. Forudsat selvfølgelig, at Kristian Andersen ikke lige har lånt det til et af sine mange gør-det-selv-projekter. Han er genbrugsmand, og kan det findes brugt, så er der ingen grund til at købe nyt. Og det her er godt at vide, når han nu også har sin del af ansvaret for kommunekassen: Han er så sparsommelig, at tilladt tid under bruseren udmåles med stopur...

Bare et udpluk af de mange gode historier, men man fornemmede også på de mange taler, at han er særdeles afholdt af lærere og bestyrelse. Som lærer Erik Villadsen sagde: - Jeg har haft mange gode ledere, men Kristian, du er nummer et! Bestyrelsesformand Jakob Morthorst roste Kristian Andersen for sin evne til at favne alle, og udvise dømmekraft i svære situationer, hvor Kristian Andersen ikke altid har valgt den lette løsning, men gået efter den, som skolens værdier afspejler. Store roser var der også til fru Ebba, og som det blev bemærket: Uden Ebba, ingen Kristian!

Udover venner af Solgården, var flere politikere fra byrådet mødt op for at hylde Kristian Andersen. Kristian Andersen var beæret over det store fremmøde, og glad for de mange gode ord. Efter sommerferien tiltræder han en stilling i Luthersk Mission, mens Ebba skal være vikar.

Kristian Andersen fik mange gode ord med på vejen, og de mange talere ønskede ham alt godt i fremtiden. Foto: Christian Baadsgaard
0/0
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ung sejler blev reddet i land - nu mangler båden

Sommerland

’Lille Louisiana’ ligger i Videbæk: Jeg blev helt imponeret, da jeg så bygningen

Mindeord For abonnenter

Til minde om et liv: Gurli smurte madpakker til de børn, der ikke havde én med

Hvide Sande

Hvide Sande-fisker fangede torsk med plastikemballage i maven

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

Vestjylland For abonnenter

Mellem hærværksmænd og Facebook-krigere: Alle siger, de vil redde ulven

Ringkøbing-Skjern

Efter timelang eftersøgning: Helikopter finder ung sejler i god behold i vandet

Vestjylland

DNA-test fastslår: Det var en ulv som dræbte stor kvie ved Råsted

Annonce