Annonce
Klima

Solcellerevolutionen er i gang i Afrika

Flere og flere afrikanere får i stigende grad strøm fra off grid-solceller. Det giver befolkningen i selv de mest afsides dele af Afrika mulighed for at bruge alt fra mobilopladere til køleskabe. Illustration: Lauge Eilsøe-Madsen
I de seneste år er markedet for små off grid-solceller vokset markant i Afrika. Med solceller kan selv de mest afsidesliggende områder få billig, grøn elektricitet.

Næsten 600 millioner mennesker i landene syd for Sahara i Afrika har ikke adgang til elektricitet. Mange af dem bor på landet, hvor de nationale elnet ikke når ud, og mange har ikke råd til elektricitet. Men flere og flere afrikanere får i stigende grad strøm fra off grid-solceller. Den type af solcelleanlæg gør, at befolkningen i selv de mest afsides dele af Afrika kan producere sin egen, billige elektricitet. Mange anlæg er små og giver bare strøm til lamper og opladning af mobiltelefoner, men flere og flere kan også give energi til større apparater såsom tv, komfurer og køleskab. Ifølge en ny analyse fra Verdensbanken har 420 millioner brugere over hele verden fået strøm fra off grid-solcelleanlæg gennem de sidste ti år. I analysen er der ikke præcise tal for hvor mange afrikanere, der får strøm fra off grid-solceller, men den internationale brancheforening for off grid-solceller, Gogla, anslår, at mere end halvdelen af det globale salg af off grid-anlæg sker i Afrika.

Seniorforsker Ulrich Elmer Hansen er en del af projektet UNEP DTU Partnership, der arbejder med teknologiske handlingsplaner for klimaforandringer i 60 afrikanske lande. Han forsker i vedvarende energi i Afrika og kalder kontinentets brug af solceller for en revolution.

- Der er sket et regulært boom i off grid-solceller i Afrika, og vi kalder det en solcellerevolution under radaren, fordi det slet ikke er gået op for folk, hvor hurtigt det er gået, siger han.

Annonce

Nye løsninger giver flere muligheder

Priserne på solceller er faldet kraftigt de senere år, og det har gjort solcelleteknologien til en god mulighed for afrikanerne for at få billig energi og bæredygtig energi.

- Faldet i pris er helt afgørende for, at flere får mulighed for at købe off grid-solceller. Det er faktisk blevet billigere end alternativet, som er fossile brændsler, forklarer Ulrich Elmer Hansen.

Samtidig gør udviklingen af en ny forretningsmodel kaldet ’Pay-as-you-go’ det muligt for at selv de fattigste afrikanere kan få råd til elektricitet fra solcellerne.

- Det foregår på den måde, at man får installeret et solcelleanlæg på sit tag og betaler sit forbrug over mobiltelefonen. De betyder, at det er en fast afgift, hvor forbrugeren kun betaler for den strøm, som man har brugt, siger Ulrich Elmer Hansen.

En genvej til et bedre liv

Udbredelsen af off grid-solceller kan forbedre livskvaliteten for millioner af mennesker i de afsides områder af Afrika. Familier får mulighed for at samles om fjernsyn og radio, mens butikker kan holde længe åbent, og børn kan læse lektier efter mørkets frembrud. Det kan også være med til at løse andre udfordringer i lokalsamfund uden forbindelse til elnettet. Hospitaler kan holde åbent om natten og kan køle medicin, så det holder sig længere. Solcelledrevne vandpumper giver landmænd mulighed for at vande deres marker. Og så skaber de millioner af solcelleanlæg også jobs i de afrikanske lande.

- Solcelle-anlæggene har et stort samfundsmæssigt udviklingspotentiale og kan bidrage til at skabe grøn økonomisk vækst i Afrika. De private virksomheder, der leverer solcelleanlæggene, bruger ofte afrikansk arbejdskraft til at sælge, opsætte og vedligeholde solcelleanlæggene, hvilket er med til at skabe jobmuligheder for de lokale, forklarer Ulrich Elmer Hansen.

Off grid-solceller

Off grid-solcelleanlæg er uafhængige enheder, der ikke er tilsluttet elnettet, og som lagrer strømmen i batterier. Afhængigt af størrelsen kan de levere energi til alt fra natlamper til vandpumper.

Ifølge Verdensbanken lever mere end 80 procent af mennesker, der lever uden elektricitet, i landene syd for Sahara. Der er mange udfordringer med at give dem adgang til strøm – eksempelvis bor der færre mennesker i hele Afrika end i Indien, selvom Afrika er næsten ti gange så stort, så der skal bygges infrastruktur over store afstande, hvis alle landsbyer skal tilsluttes nationale elnet. Med billige off grid-solceller kan man springe det trin over.

Verdens Bedste Nyheder

Denne artikel er produceret af Verdens Bedste Nyheder, som er et uafhængigt medie, der laver konstruktiv journalistik med udgangspunkt i FN’s Verdensmål.

Verdens Bedste Nyheder fokuserer på ofte oversete fremskridt, potentialer og løsninger på verdens udfordringer.

Læs mere på verdensbedstenyheder.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ubudne gæster gik amok i lerduer

112

Stjålet hjelm smidt imod rude

Læserbrev For abonnenter

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Annonce