Annonce
Sport

Solbakken efterlyser sund fornuft i kampprogrammet

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FC København-træner Ståle Solbakken fastholder sin kritik af planlægningen af kampprogrammet i denne sæson.

Debatten om planlægningen af kampprogrammet i Superligaen er ikke slut for FC København-træner Ståle Solbakken.

Flere gange i løbet af denne sæson har Solbakken kritiseret, at der ikke er taget nok hensyn til FCK's europæiske deltagelse.

Og inden torsdagens FCK-brag hjemme mod Malmö FF i den sjette og sidste gruppekamp i Europa League gentager og uddyber nordmanden sine synspunkter.

- Det handler om sund fornuft. Programmet og antallet af kampe har vi det egentligt fint med, så længe der er en vis struktur og plan for det. Det har vi aldrig haft problemer med, siger Solbakken.

Nordmanden ønsker ikke udsættelse af superligakampe til foråret eller kamppauser på grund af FCK's europæiske kampe.

- Jeg siger ikke, at vi skal have fordel af det. Men det skal ikke være sådan, at man skal have en ulempe i Superligaen, når man kæmper på mange fronter.

- I år er det enten bevidst eller ubevidst blevet skævt, mener Solbakken.

Han henviser til, at FCK efter fire af kampene i Europa League-gruppespillet har mødt Brøndby og FC Midtjylland - to af de direkte konkurrenter i toppen af ligaen.

I de fire kampe mod Brøndby og FCM har FCK blot hentet 4 af 12 mulige point.

- Planlægningen af Superligaen gør, at vi skal møde de andre respektive tophold hver eneste gang tæt på kampene i Europa.

- Hvis det er en computer, der laver det, så må vi bare leve med det. Det tvivler jeg dog på, at det er, lyder det fra Solbakken.

Han er bange for, at det kan gå ud over FCK's muligheder i Europa.

- Vi er de eneste, der tænker på det og bekymrer os om det.

- Det kommer jo til at ske, at vi ikke når et gruppespil. Det handler ofte om små marginaler.

- Der skal hårdt arbejde, grundig forberedelse og en ekstrem videnskab til for at få de marginaler over på vores side, påpeger Solbakken.

Divisionsforeningen-direktør Claus Thomsen svarede i slutningen af november tilbage på kritikken og forklarede, at kampprogrammet allerede laves i maj, inden man kender klubbernes europæiske opgaver.

- Det danske hold, der er i et europæisk gruppespil i år, havde ønsket at spille superligakampene mod de formodede stærkeste konkurrenter efter sine kampe i Europa. Ikke før.

- Det har vi lyttet til og i så vid omfang som muligt taget hensyn til, sagde Claus Thomsen til Ekstra Bladet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce