Annonce
Tarm

Sogn fejrede kor-tæppets 25 års jubilæum

Fra venstre med kortæppet foran Karsten Juul Larsen, Vita Plauborg, Hilda Grønborg, Jenny Christensen, Ellen Nielsen, Grethe Clausen, Tove Christensen, Emmy Kjeldsen, Doris Eskildsen og Mette Højlund. PR foto

Ådum: 25 års jubilæet for Ådum Kirkes kortæppe blev indledt med gudstjeneste ved sognepræst Hans Petur Kirkegaard. Willy Egmose sørgede for festlig musik. Samværet fortsatte på Hjemmet, hvor menighedsrådet var vært ved en god frokost.

Hædersgæster var Karsten Juul Larsen og ni sydamer: Grethe Clausen, Hilda Grønborg, Jenny Christensen, Emmy Kjeldsen, Tove Christensen, Vita Plauborg, Ellen Nielsen, Doris Eskildsen og Mette Højlund. Anna Hedegaard og Karen Bang var forhindret.

Minder blev genopfrisket af flere, blandt andet med undren over, at syningen af tæppet kun strakte sig fra oktober 1993 til første søndag i advent året efter.

Tove Christensen nævnte, at det måske var Grethe Clausens gode fif om, at man lod sin strimmel ligge på et bord hen over en køkkenrulle og dermed kunne gå til og fra for at sy, også når det blot drejede sig om minutter.

Annonce

66.000 sting pr syerske

Karsten Larsen fortalte, at det var en stor udfordring, da præsteparret Mette og Thorkild Højlund kontaktede ham med opgaven. Han malede akvareller, men at skulle overføre det til et sy-mønster var ukendt, og hvilket motiv skulle det være. Blyant og papir lå fast på sengebordet, indtil ideen kom med Kristus med de udbredte arme. Næste dag kørte han til præstegården, en dejlig tur, for Thorkild var begejstret. Motivet blev overført og omsat til 1,2 mill. korssting, 63.000 sting til hver syerske.

Mette Højlund fortalte om arbejdsgangen. Turen gik til Herning for at få stramaj og garn i de rigtige farver. En prøve i miniformat blev syet og godkendt af provst Hans Særkjær. Damerne blev bedt om at aflevere en syprøve, da ensartethed er meget vigtig, når flere skal deles om samme bane. Den 24. november 1994 blev tæppet lagt på med stor spænding.

Heldigvis passede målene så godt, at der kun skulle syes nogle få sting hist og her i kanten. Det var en stor dag. Alle var glade, og præsten var ovenud glad, selvom det betød, at man herefter gerne så, at han skiftede sko i kirken. /Bodil

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Annonce