Ringkøbing-Skjern

Socialudvalg har udpeget sparemål: Klippekort og normeringer til demente slipper

Der kan spares over fire millioner kroner årligt ved at sløjfe klippekortordningen til ældre, men det vil udvalget ikke være med til. Arkivfoto: Scanpix
Socialudvalget har prioriteret 49 spareforslag, der nu sendes videre til budgetkonferencen.

Ringkøbing-Skjern: Der skal ikke røres ved klippekortordningen til plejehjemsbeboere og hjemmehjælpsmodtagere. Der skal heller ikke spares på aflastningen til demente i eget hjem eller på normeringen på daghjemspladserne på Aktivitetscenter Skjern. Heller ikke daghjemmet og det åbne tilbud i Hvide Sande skal lukkes.

Det er blot nogle af signalerne fra politikerne i social- og sundhedsudvalget, der har prioriteret de 49 spareforslag, som forvaltningen har lagt frem på ældre- og handicapområdet. Forslagene kan give besparelser på godt 11 millioner i 2020, 32,5 millioner i 2021, 38,1 millioner i 2022 og det samme i 2023.

Det er dobbelt så meget, som ældre- og handicapområdet står til at skulle spare, men det endelige beløb bliver afgjort på byrådets budgetkonferencen til august, hvor udvalgenes spareforslag skal diskuteres.

'Aldrig i livet'

Socialudvalget har rangordnet de 49 spareforslag i fem puljer. Nogle forslag bakkes op af udvalget, andre kan der arbejdes videre med. Nogle skal afvente en boliganalyse, andre bakkes op af et flertal i udvalget, og endelig er der forslag, som udvalget ikke ønsker at fremme.

- Der er forslag, jeg aldrig kommer til at stemme for. Det er nedgang i normeringerne, afskaffelse af klippekortordningen og specialdaghjemspladser til demente. Det er udvalget enigt om. Det er forslag, hvor vi siger ’aldrig i livet’, siger udvalgsformand Lennart Qvist (løsgænger).

Udvalget vil heller ikke være med til at rulle sengetøjsbesparelsen tilbage til linnedskift hver fjerde uge, efter at det blev ændret til tre uger.

Derimod kan der blive tale om at skære ned på aftørring af støv hos de ældre. Her kan der spares 114.000 kroner. Forslaget bakkes op af et flertal i udvalget, men det er prioriteret lavt.

I et høringssvar skriver ældrerådet om støv-forslaget:

”Vi mener ikke, der kan skæres mere i rengøringen hos vores borgere, hvis man bare så nogenlunde skal påstå, at kommunen har et rengøringstilbud”.

I samme kategori placerer udvalget forslag om at spare på døgnbehandling af narkomaner og alkoholikere, brugen af økologiske råvarer i kommunale køkkener, og en specialkonsulent til udadreagerende borgere.

Analyse

Udvalget vil afvente en boliganalyse, inden det kommer på tale at lukke et mindre ældrecenter og lukke Holmehusene 28 og omplacere de udadreagerende beboere til skærmede pladser på øvrige plejehjem.

- Vi tror, der er ting, vi kan gøre anderledes, men vi må følge processen for, hvordan strukturen skal være i fremtiden. Der er alt for tidligt at sætte navn på, hvilket ældrecenter der i givet fald skal lukkes. Det kan også være, der skal ske en ændret fordeling af skærmede og ikke skærmede pladser, siger Lennart Qvist.

Brugerbetaling?

Rygere må sandsynligvis indstille sig på, at der spares på det gratis tilbud om rygestop, og overvægtige risikerer besparelser på undervisningen i, hvordan de får styr på deres vægt.

Borgere med neurologiske skader må belave sig på, at træningen i Lem Svømmehal er udset som sandsynligt sparemål.

Også gigtpatienters gratis træning af knæ og hofter er i farezonen. For alle fire grupper gælder, at hel eller delvis brugerbetaling kan komme på tale.

- Nogle borgere siger, at det er vigtigt, at tilbuddet er tilgængeligt, også selv om de så skal betale for det. Det er bedre end, hvis det ikke er der. Derfor skal vi se på, hvordan vi kan bevare tilbuddene men i en anden konstruktion, siger Qvist.

Endelig er der 16 spareforslag, som udvalget bakker op om. Der er blandt andet øget medlemsbetaling på de åbne tilbud på ældrecentrene, at skære 300.000 kroner på støtten til frivilligt socialt arbejde og afskedigelsen af en af tre områdeterapeuter.

Nedsat serviceniveau

På handicap- og psykiatriområdet siger udvalget ja til at spare knap to millioner kroner årligt på et nedsat serviceniveau på fem centre med interne botilbud og døgntilbud.

Om konsekvenserne siger forvaltningen:

”Det kan forventes, at arbejdsmiljø, trivsel og medarbejdertilfredshed vil blive påvirket. Borgere vil opleve, at der er færre medarbejdere på arbejde ad gangen og dermed færre aktiviteter. Borgere vil i mindre grad blive stimuleret og aktiveret i botilbuddet og vil selv skulle underholde sig i deres hjem, eller hvor de opholder sig”, hedder det.

Priorgården og Drosselvej

Også aktivitetstilbuddene Priorgården i Ringkøbing og Drosselvej i Skjern er udset som sparemål af et flertal i udvalget, men det er prioriteret lavt.

Handicaprådet advarer i et høringssvar mod at lukke Priorgården.

”Dette vil få betydning for flere borgere, der har haft stor glæde af en arbejdsplads med beskyttede rammer i Ringkøbing bymidte, hvor de har betjent byens kunder og følt, at deres arbejde i butikken har været af stor betydning for at drive butikken. Hvis forslaget gennemføres, vil det få stor betydning, for disse borgere ved, at de vil have et fortsat ønske om at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet, men at de grundet deres psykiske udfordringer kan have det svært med at skulle skifte de trygge rammer ud med nye, hvilket kan påvirke deres psykiske tilstand i negativ retning”.

Om Drosselvej siger Handicaprådet:

”Denne lukning vil få store konsekvenser for flere borgere ved, at de skal skifte deres aktivitetstilbud ud med frivillige tilbud og andre aktivitets- og beskæftigelsestilbud. Dette kan skabe utryghed for de borgere … der bliver ramt af denne eventuelle lukning, hvilket kan medføre isolation ved, at de ikke længere har mulighed for at mødes med ligesindede og tab af allerede opøvede færdigheder, som er skabt gennem deres daglige gang i tilbuddet”.

0/0
Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Testmøllesag i nye problemer: Skal finde 20 millioner til lovet lufthavnsudstyr

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ung sejler blev reddet i land - nu mangler båden

Sommerland

’Lille Louisiana’ ligger i Videbæk: Jeg blev helt imponeret, da jeg så bygningen

Vestjylland For abonnenter

Mellem hærværksmænd og Facebook-krigere: Alle siger, de vil redde ulven

Hvide Sande

Hvide Sande-fisker fangede torsk med plastikemballage i maven

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Ringkøbing-Skjern

Efter timelang eftersøgning: Helikopter finder ung sejler i god behold i vandet

Vestjylland

DNA-test fastslår: Det var en ulv som dræbte stor kvie ved Råsted

Annonce