Annonce
Ringkøbing

Små skoler tror på redningsplanke fra politikerne

De små skoler føler sig ikke specielt truede, selv om de kommer under 75-eleversgrænsen. Arkivfoto

Mens kommunens mindste folkeskoler arbejder på at tiltrække flere elever, er der en forventning om, at de ikke bliver tvunget til at lukke, fordi de er for små.

Ringkøbing-Skjern: Selv om en stribe af kommunens mindste folkeskoler nærmer sig den politiske minimumsgrænse på 75 elever, føler skolerne sig ikke umiddelbart i farezonen.

Sådan lyder den samstemmende melding fra de skoleledere, Dagbladet har talt med.

Skolelederne sætter nemlig deres lid til, at politikerne holder det løfte, der blev givet under kommunalvalgkampen i november sidste år, hvor der pludselig var bred opbakning til at fjerne det omdiskuterede mindstemål på 75 elever og bruge flere parametre end elevtallet.

Det har givet skolerne en tiltrængt timeout og ekstra tid til selv at vende det nedadgående elevtal.

- Vi er meget optimistiske, selv om vi nok næste år kommer under de 75 elever. Vi arbejder hele tiden på at tiltrække nye elever, og vi tror på, at det nok skal lykkes, siger skoleleder Jens Otto Pedersen fra Bork Skole.

Der foreløbig indskrevet fem børn til den kommende 0. klasse i Bork, og det er tre færre end sidste år.

I Fjelstervang bliver der også kun fem elever i 0. klasse. Det er syv færre end den nuværende årgang. Alligevel føler skolen sig "ikke specielt udsat", som skoleleder Peter Ulriksen udtrykker det.

- Så længe skolen, forældrene og forvaltningen kan stå inde for skoletilbuddet, mener jeg, at vi har en berettigelse. Vi har en god skole i dag og bliver ved med at kæmpe for vores plads. Selvfølgelig kan en skole blive for lille. Pædagogisk kan det være vanskeligt, hvis årgangene bliver for små, erkender skolelederen fra Fjelstervang.

Han er glad for, at politikerne nu vil tænke skolerne ind i landdistriktspolitikken og at der er en bred anerkendelse af skolens betydning for landområderne.

Det samme er skoleleder Anders Rosholm i Højmark.

- Lige så vel, som vi skal have et Danmark i balance, er der også brug for en kommune i balance. Der er folk, der gerne vil bo på landet, og her kan vi tilbyde et godt og trygt skolemiljø. Det er en ressource for en kommune, at det også findes. Det har jeg tillid til, at politikerne også kan se, siger han om sammenhængen mellem landdistriktspolitik og skolepolitik.

I Højmark bliver der otte elever i den kommende 0. årgang, og det er én elev mere end den nuværende 0. klasse.

Skolen ser da også lyst på fremtiden - ikke mindst fordi man oplever vækst i bosætningen. Inden for det seneste halve år er der ifølge Anders Rosholm flyttet fire familier til sognet.

Fælles for de små skoler er, at de - trods den nyvundne politiske forsikring om at måle på andre parametre end elevtallet - fortsætter kampen for at løfte elevtallet.

I Bork har man bedt om et møde med den kommunale forvaltning for at diskutere muligheden for skolebuskørsel fra Lyne. Skolerne er også meget opmærksomme på at gøre opmærksom på positive sider ved at sende sine børn i en lille og tryg skole.

Annonce

Skoletal

Så mange elever begynder i 0. klasse efter sommerferien (sidste års tal i parentes)

Bork Skole: 5 (8) -3

Tarm Skole: 41 (48) -7

Ådum Børneunivers: 8 (3) +5

Holmsland Skole: 6 (11) -5

Hvide Sande Skole: 25 (39) -14

Alkjærskolen: 36 (31) +5

Hee Skole: 14 (12) +2

Højmarks Skole: 8 (7) +1

Lem Stationsskole: 14 (9) +5

Ringkøbing Skole: 50 (42) +8

Tim Skole: 12 (18) -6

Borris Skole: 12 (19) -7

Kirkeskolen: 24 (31) -7

Stauning Skole: 13 (19) -6

Faster Skole: 12 (13) -1

Rækker Mølle Skolen: 16 (22) -6

Amagerskolen: 27 (31) -4

Spjald Skole: 20 (21) -1

Fjelstervang Skole: 5 (12) -7

Nr. Vium-Troldhede Skole: 9 (15) -6

Videbæk Skole: 26 (39) -13

Vorgod-Barde Skole: 14 (26) -12

Hjemmeundervisning: 1

Kilde: Ringkøbing-Skjern Kommune

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samarbejde kan være en kur mod butiksdød

De findes allerede mange steder - samarbejdsaftaler. Det gælder i hvert fald i foreningslivet. Her har mange klubber og foreninger på den ene eller anden måde slået pjalterne sammen for at sikre, at der er deltagere nok på de forskellige hold, og det kan være både badminton, fodbold, gymnastik eller noget helt fjerde. Alternativet har i mange tilfælde været at lukke ned, og det med at lukke ned fører sjældent noget positivt med sig. I en helt anden boldgade kan det meget vel være, at netop et samarbejde kan give god mening - nemlig når det drejer sig om at holde liv i de lokale butikker. Butiksdøden har i årevis hærget i mange af kommunens talrige landsbyer. Som regel har de lokale kæmpet til det sidste for at holde liv i dagligvareforretningen, men alt for mange gange har de måttet kaste håndklædet i ringen, og landsbyen står uden butik. Sidste år var det Stauning, der var igennem denne proces, da Brugsen lukkede. Her endte historien heldigvis lykkeligt sidst i 2019, idet Brian Pedersen overtog forrretningen, der fortsætter som en Min Købmand. Forhåbentlig bakker de lokale op om den! Nu er det andelsbutikken i Velling, der er i klemme. For nylig sagde købmanden op, men forretningen drives dog videre af behjertede frivillige. Men det går ikke for godt med økonomien, og findes der ikke en løsning, risikerer Velling at stå uden dagligvarebutik med de konsekvenser, det får for lokalsamfundet. Det bliver alt andet lige mindre attraktivt at bo i byen, når der ikke er en butik. I tirsdags var der ekstraordinær generalforsamling om butikkens fremtid. Der var blandt de fremmødte borgere opbakning til at forsøge at drive butikken videre. Og så var der en gæst, der slog de optimistiske strenge an - købmanden fra Stauning. Efter hans mening er der bestemt baggrund for en dagligvarebutik i Velling - og han kunne godt se sig selv i et samarbejde mellem de to købmandsbutiker. Det er endnu ikke bestemt, hvad et samarbejde helt konkret skal bestå af, men det lyder fornuftigt. Skal dagligvarebutikkerne i landsbyerne overleve, må de i mange tilfælde finde utraditionelle løsninger. Det kræver dog, at kunderne bakker helhjertet op. Ellers kan det være lige meget med de gode intentioner og flotte ord på en generalforsamling.

Annonce