Annonce
Ringkøbing-Skjern

Små skoler kan have store styrker

Lokalsamfundene vil bevare deres skoler, og er klar til kamp. Billedet her er fra Fjelstervang, hvor børne- og familieudvalget var på besøg i juni for at drøfte skolens elevtal. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Hvis politikerne skal se på skolestrukturen, skal de tage nærhed og de små skolers indhold ind i ligningen, lyder det fra skolebestyrelsesformændene på de tre mindste skoler i kommunen.

RINGKØBING-SKJERN: Hvis politikerne skal overveje skolestrukturen, skal de lægge regnearkene væk og prøve at kigge på indholdet. For en klasse med 28 elever er ikke altid lykken for den enkelte elev.

Sådan lyder det fra skolebestyrelsesformændene på de tre mindste skoler i kommunen, der længe har været i dialog med politikerne om fremtidige tiltag for at få elevtallet op.

- Vi kan rumme elever, som vil have det svært på en stor skole. Blandt andet har vi haft en del elever fra Tarm, der er blomstret op, siden de er kommet til Ådum, siger Torben Lund Hansen, formand for skolebestyrelsen i Ådum.

Han peger på, at det i den sidste ende kan blive dyrt for kommunen, hvis man nedlægger de mindste skoler. For hvis børn, der har det svært med store klasser, ikke trives, så bliver det en udgift at skulle rette op på det.

I Højmark er der i den seneste tid blevet solgt en del huse, som unge familier har købt. De har endnu ikke skolesøgende børn, men det kommer, og derfor ser skolebestyrelsesformand Mette Fjordside Hindhede da også optimistisk på elevgrundlaget i fremtiden.

Hun vurderer, at det er nærheden, der har fået de unge til at bosætte sig i Højmark, og det er netop nærheden, der er skolens helt store styrke.

I Fjelstervang er der et stærkt sammenhold, og i de kommende år kan Fjelstervang blive et tilbud for folk, der skal arbejde på supersygehuset i Gødstrup, da boligpriserne her er væsentligt lavere end i eksempelvis Snejbjerg, og transporttiden er stort set den samme.

- Man skal ikke bare se på tal, men også på, hvad der tilbydes, siger Hanne Hansen, formand for skolebestyrelsen i Fjelstervang.

Annonce

Klar til kamp

Skolebestyrelsesformændene kan berette om skoler, der har forskelligt indhold og dermed også forskellige styrker.

I Fjelstervang har skolen i dag stor fokus på udendørs undervisning, og Hanne Hansen peger på, at det er ret unikt i forhold til andre skoler.

Ådum har gennem de senere år tiltrukket mange familier med østeuropæisk baggrund, som er kommet til Danmark for at arbejde i blandt andet landbruget, og det gør, at der på skolen efterhånden er opbygget en stor viden om, hvordan man bedst lærer eleverne dansk, når de ikke har det som modersmål i hjemmet. Tilmed er der i løbet af sommerferien kommet fire elever mere til, og nu er elevtallet oppe på 68.

Højmark Skole har - trods sin størrelse - altid haft nemt ved at rekruttere lærere. En opslået lærerstilling plejer at trække op mod 25 ansøgninger.

Derfor er den enslydende melding fra de tre formænd også, at der er noget at kæmpe for, og at de er klar til at gøre en indsats for at bevare skolerne.

- Vi er stadig positive, og i Fjelstervang bliver der ved med at være skole, indtil det modsatte er bevist. Vi er naturligvis realistiske, men vi har også tiltro til udvalget, siger Hanne Hansen.

- Vi kæmper 100 procent, og vi vil gerne høres, fastslår Mette Fjordside Hindhede.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce