Annonce
Videbæk

Små klubber har succes med fælles fodbold for årgang 2008

Årgang 2008 er blevet døbt De jyske Brassere. De skulle finde en fælles spilletrøje og enedes om at tage fra øverste hylde, nemlig den gule brasilianske farve. Drengene bestemmer selv, om de vil have navn og nummer på trøje. Og vælger i øvrigt også selv nummer, så der er indtil flere 10’ere og 7’ere på holdet i form af Messi og Ronaldo. Privatfoto
De seneste to år har fodbolddrenge, årgang 2008, fra Videbæk og opland spillet sammen. Det giver bedre træning og har også sociale fordele.

VIDEBÆK: For tre år siden var der ingen 8-mandshold for årgang 2008-drenge i fodboldklubberne i Videbæk, Vorgod-Barde og Fjelstervang. Men nu stiller de tre klubber med to 8-mandshold og et 5-mandshold, der går under fællesnavnet De jyske Brassere.

Det skyldes nogle forudseende trænere, der var bekymret for klubbernes fremtid og udviste rettidig omhu.

- Nu har vi omkring 30 aktive spillere, fordi Nr. Vium og Troldhede også er kommet med, fortæller Henrik Hammelsvang, fodboldtræner fra Fjelstervang.

Han var med til at tage initiativet for nogle år siden, hvor han ved en kamp mødtes på sidelinjen med andre trænere fra samme årgang, der havde lignende udfordringer.

- Når man kun havde fem-seks spillere på en årgang, og de spiller på forskelligt niveau, så søger de mest ambitiøse videre til andre større klubber i f.eks. Vildbjerg og Ikast, mens resten ofte vælger at stoppe. Det er et mønster, der gentager sig, fortæller Henrik Hammelsvang.

Annonce
På lørdag er der sæsonafslutning for årgang 2008. Det foregår med en kamp i Videbæk og en fællestur til Baboon City i Herning, som forældre har sponseret og efter sigende også bagt kage til. Drengene har de seneste to år haft flere sociale arrangementer udover fodboldtræningen. Privatfoto

Bredere og bedre træning

Så for to år siden blev de tre klubber enige om at slå træningen for årgang 2008 sammen, før de risikerede, at klubberne måtte lukke hold. For når børnene bliver ældre, skal de stille med 8-mandshold for at deltage i turneringer.

- Vi indkaldte forældrene og forklarede, at vi gerne ville tilbyde fælles træning, der gik på skift mellem de tre klubber. De var med på ideen, og det var ikke raketvidenskab at få det planlagt, siger Henrik Hammelsvang.

Så en uge træner drengene i Videbæk, en anden i Fjelstervang og en tredje i Vorgod-Barde. Når Nr. Vium og Troldhede finder en træner til deres drenge, kommer der også træning her. Det har de fordele, at når der både er flere trænere og spillere, kan drengene deles op efter niveau og tilbydes træning, der passer til dem både fysisk og teknisk. Desuden kan klubberne nu stille med hold i både C- og A-rækken.

Projektet, der egentlig blot var et forsøg, har ikke modtaget støttekroner. Men opbakningen fra forældre har været altafgørende og heldigvis stor. Rent praktisk betaler drengene kontingent i deres egen klub, og forældrene står for transporten. Spillertrøjer betaler drengene og deres forældre selv for.

Kommende klassekammerater

- En bagdel ved træningen er, at forældrene skal køre mere, men de er gode til at gå sammen, ligesom vi trænere ofte har nogle drenge med i bilen, forklarer han og roser forældrenes store opbakning.

- Vi håber, at vi kan holde drengenes fodboldglæde intakt, så de fortsætter udviklingen og kammeratskabet mange år frem, siger Henrik Hammelsvang.

Og fordele er der endnu flere af. Især socialt, hvilket glæder både børn og voksne.

Man er som træner ikke længere alene om opgaven, men har fået kolleger, så det er blevet en sjovere opgave at være træner, forklarer Henrik Hammelsvang.

Desuden skal fodbolddrengene, der bor i samme skoledistrikt, samles på Videbæk Skole, når de skal i 7. klasse.

- Inden 7. klasse mødes de et par gange om året med deres kommende klassekammerater. Vi kan høre, at drengene nu glæder sig til det og synes, det er vildt sjovt, fordi de allerede kender drenge fra de andre skoler. Så de er et skridt foran socialt, siger Henrik Hammelsvang, der håber, at initiativet og de gode erfaringer vil brede sig som ringe i vandet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce