Annonce
Sport

Slutrundedebutant måtte lige en tur hjem til mor

Freja Cohrt er eneste slutrundedebutant i den danske trup. Hun skal kæmpe med Lærke Nolsøe om spilletiden på venstre fløj. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Det var lige før, det havde kostet en skade. Freja Cohrt hamrede nemlig hænderne ned i en stol af bare glæde, da VM-billetten var hjemme. For et års tid siden var det hele nu knapt så morsomt.

- Jeg havde bare rigtig svært ved at være i min egen krop. Det var en kæmpe forløsning, og jeg var også lidt rørt.

Det var stort for Freja Cohrt, da hun fik beskeden om, at denne gang var den altså god nok. Hun skulle afsted til VM i Japan, hvor Odense-fløjen står til at få sin slutrundedebut.

- Jeg kan huske, at jeg hamrede mine hænder ned i en den stol, jeg sad i, da landstræneren ringede til mig. Og så skulle jeg altså lige trække vejret dybt nogle gange.

Og hvem er det så lige, at man ringer til?

- Jeg ringede faktisk ikke til nogen. Jeg tog hjem til min mor, og fortalte hende den gode nyhed. Det var det, jeg lige havde brug for. Det var dejligt, og selvfølgelig var hun stolt på mine vegne. Hun ved også, hvor meget det betyder.

Annonce

Freja Cohrt

Eneste slutrundedebutant i den danske trup.

Hun har spillet 19 landskampe og spiller i det daglige for Odense.

Tidligere har hun været omkring FC Midtjylland, Randers, Skive og Silkeborg-Voel.

Bed tænderne sammen

For et år siden var 25-årige Cohrts humør et andet. Dengang kæmpede hun en brav kamp for at komme med til EM i Frankrig, men hun blev siet fra som den sidste.

- Det var hårdt og bare pisseirriterende for nu at sige det rent ud, for jeg ønskede jo så brændende at komme med. På et landshold er konkurrencen hård, og det vidste jeg jo godt, men jeg var virkelig skuffet.

Freja Cohrt gravede sig imidlertid ikke ned. Hun bandede heller ikke landstræneren langt væk. I stedet bed hun tænderne sammen og arbejdede bare endnu hårdere.

- Jeg synes selv, at jeg har forbedret mig. Det håber jeg også, at andre synes, griner hun.

- Det er nok navnlig i forsvaret, at de største fremskridt er sket, men generelt føler jeg bare, at det har været godt for min udvikling at komme til Odense. Jeg træner sammen med virkelig gode spillere hver eneste dag, og det giver virkelig noget.

Og nu står der så masser af spilletid øverst på Freja Cohrts ønskeseddel.

- Det er klart, men sådan har hele truppen det jo. Alle vil bidrage, og jeg er sikker på, at der bliver brug for hver og en. Det bliver forhåbentlig en både lang og god turnering for os, men den kan også gå hen at blive rigtig hård med mange kampe på forholdsvis kort tid.

- Så jeg skal nok få mine chancer, og så handler det om at gribe dem.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Annonce