Annonce
Ringkøbing-Skjern

Slut med restaffald på miljøstationer: Der ryger for mange madrester i molokkerne

Miljøstationen på Enghavevej i Ringkøbing har oplevet en voldsom stigning i mængderne af restaffald. Foto Poul Osmundsen.
Kommunen mener, at der ryger alt for meget madaffald i "restaffald"; når ny affaldsordning indføres i 2020, fjernes fraktionen.

RINGKØBING-SKJERN: I løbet af 2020 vil det ikke længere være muligt at aflevere den fraktion, der i dag hedder "restaffald" på kommunens miljøstationer.

Denne mulighed eksisterer lige nu på 58 af kommunens 106 miljøstationer; men kommunen har konstateret, at den affald indeholder stadig en større mængde af almindeligt køkkenaffald, og det er i modstrid med kommunens politik om fra 2020 også at sortere netop dette affald fra, fastslår teknik- og miljøudvalgets formand, John G. Christensen (S).

Oprindeligt var containeren til restaffald tiltænkt det affald, der ikke kan genanvendes, altså det der er tilbage, når papir, glas, plast, metal og miljøfarligt affald er sorteret fra.

Restaffald kan - ud over madrester - være mælke- og juicekartoner, pizzabakker, vådt køkkenrullepapir, brugt engangsservice, bleer og hygiejnebind, snavset papir og pap, støvsugerposer, aske, fuglesand og kattegrus, gavepapir, skumgummi, cykeldæk og beskidt mademballage for bare at nævne nogle af de mange typer affald, der er omfattet af denne fraktion.

Kort sagt alt det, der ryger i forbrændingsanlægget, fordi det ikke kan bruges til andet.

Annonce
Mængderne af restaffald er vokset så meget, at kommunen har måttet udvide med en ekstra container ved miljøstationen på Enghavevej.

Vokset kraftigt

Det er netop madaffaldet, der er problemet. Fra næste år indfører kommunen en ny affaldsordning, der indebærer, at kommunens borgere nu også skal sortere madrester fra i en særlig todelt affaldsbehov.

- Baggrunden er, at vi ligger i bund blandt sammenlignelige kommuner, når det gælder om at genbruge affaldet fra husholdningerne, og det bliver vi nødt til at gøre noget ved, siger John G. Christensen.

Hensigten med den nye ordning er, at alle i kommunen sorterer madaffaldet fra restaffaldet; det er noget, der batter noget, da madrester udgør omkring 40 procent af restaffaldet - i sommerhusområder helt op til 50 procent.

Men kommunen frygter, at hvis borgerne kan komme af med restaffald på miljøstationerne men ikke madaffald, mangler de en tilskyndelse til at sortere affaldet korrekt; de kan jo bare smide det hele i molokken på den lokale miljøstation.

- Sker det, kan vi ikke opfylde vores målsætning om frasortering af madaffaldet, siger John G. Christensen.

Og tallene viser, at problemstillingen er reel: Gennem de seneste år er mængderne af restaffald på mange af kommunens miljøstationer steget voldsomt.

Flere hundrede procent

To af de steder, hvor stigningen har været størst, er miljøstationerne i Søndervig og på Enghavevej i Ringkøbing.

Siden 2013 er mængderne af restaffald tredoblet på Enghavevej, mens stigningen har været på omkring 250 procent i Søndervig.

Også andre steder har stigningen været stor, og gennemsnitligt udgør restaffaldet over 29 procent af de samlede mængder fra miljøstationerne, selv om kun halvdelen af stationerne altså tilbyder mulighed for at aflevere denne fraktion.

Teknik- og miljøudvalget har netop haft sagen til behandling, og her var der enighed om kursen: De offentlige miljøstationer skal gøre det lettere for borgerne at komme af med deres genanvendelige materialer, ikke stå i stedet for deres egen affaldsbeholdere. Har en borger for lidt kapacitet i sin affaldsbeholder, må vedkommende bestille og betale for en større beholder eller købe ekstra affaldssække - ikke bare hælde det hele i restaffald på miljøstationen og på den måde slippe for ekstraregningen.

- Så når vi næste år går over til den nye affaldsordning, er det altså slut med restaffald på miljøstationerne, fastslår John G. Christensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce