Annonce
Hvide Sande

Slut med plante-plage i Klegod: Nu fjernes bevoksning med rynket rose

Thue Amstrup-Jørgenen fra grundejerforeningen i Klegod glæder sig til at få fjernet et areal med rynket rose, der skæmmer gevaldigt i klitterne ud mod havet. Foto Johan Gadegaard.
En hektar hybenroser i yderste klitrække fjernes; det er grundejerforeningen, der selv betaler for rydningen, og formanden håber, at det kan inspirere andre - både grundejerforeninger og private - til at gøre det samme.

KLEGOD: Det startede med en lille plet buske, men forbløffende hurtigt var 1000 kvadratmeter af den yderste klitrække i Klegod for enden af Fladsbjergvej dækket med rynket rose, og skulle det ikke gå endnu værre, måtte der gribes ind.

Grundejerforeningen ville ikke vente på, at "det offentlige" tog sig af sagen, og satte sig for at fjerne den invasive art, der i de senere år har bredt sig skæmmende omfang langs Vestskysten.

- Vi har nogle vedtægter, der siger, at vi skal sikre nærområdets natur, så derfor besluttede vi at gøre noget ved sagen, siger foreningens formand, Thue Amstrup-Jørgensen.

Onsdag gik det så løs. En kraftig maskine fra en maskinstation gik i gang med at fræse og findele planter og rødder med en såkaldt biorotor. Uheldigvis gik der dag ikke ret lang tid, så knækkede en aksel, og arbejdet måtte indstilles for dagen.

Da Dagbladet kiggede forbi Klegod, var en del af bevoksningen dog blevet fjernet, og tilbage var bare klittens sand og nogle iturevne og skrællede roddele.

Annonce
Den rynkede rose står som en utilgængelig og ucharmerende mur midt i klitlandskabet.

Tilskud fra grøn pulje

- Når vi har fået fjernet krattet med maskinen, venter vi for at se, om der kommer nye skud, og dem kan vi grave op med håndkraft. Derefter er det meningen, at der skal plantes marehalm i sandet, siger Thue Amstrup-Jørgensen.

At komme så langt har ikke været lige til for grundejerforeningen.

- Det har taget os et halvt år at få tilladelse til at rydde arealet, fordi sagen krævede dispensation fra naturbeskyttelsesloven, og derfor skulle i høring i flere forskellige instanser, fortæller han.

Til gengæld kan han og grundejerforeningen glæde sig over, at projektet har fået støtte fra grøn pulje, så foreningen ikke hænger på hele regningen selv.

- Vi har haft sommerhus herude siden 60'erne, og har gennem årene kunnet se, hvordan rynket rose har bredt sig. Ikke bare i klitterne men også på folks private grunde. Vi håber, at vi kan inspirere andre - både private og andre grundejerforeninger - til også at fjerne rynket rose, siger Thue Amstrup-Jørgensen.

Gør man det ikke, kan det nemt gå som i Søndervig, frygter han: At den invasive art nærmest overtager det hele.

Når biorotoren har været der, er den sejlivede plante skåret i småstykker.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Ringkøbing-Skjern

Borgmesteren om udlignings-udspil: Jeg er forsigtig optimist

Annonce