Annonce
Skjern

Slut med oliefyr og naturgas: Skjern Fjernvarme vil forsyne industrikvarteret

Skjern Fjernvarme får nye kunder i industrikvarteret. Arkivfoto: Christian Baadsgaard
Et nyt fjernvarmeprojekt i Skjern er i høring, og flere virksomheder i industrikvarteret er allerede klar til at blive kunder hos Skjern Fjernvarme.

SKJERN: Virksomheder i industrikvarteret i Skjern skal i fremtiden ikke spekulere på at bestille skorstensfejere eller teknikere, hvis der er bøvl med varmen. I stedet skal de bare ringe til Skjern Fjernvarme, som kommer og ordner det.

Går alt efter planen, vil virksomhederne inden begyndelsen af fyringssæsonen 2020 kunne skrue op for fjernvarmen. Lige nu er projektet i høring, og Skjern Fjernvarme er klar til at gå i gang, når alle formalia er på plads.

- Vi håber på, at vi inden årets udgang kan sætte spaden i jorden. Sådan går det nok ikke, men det står nært for, siger Peter Jensen, formand for Skjern Fjernvarme.

Gennem mange år har der været naturgas på den nordlige side af Stampebækken. Forsyningspligten med gas er udløbet, og de steder, hvor der oliefyr, skal man alligevel i gang med at udfase det. Derfor åbner der sig nye muligheder for Skjern Fjernvarme, der både kan levere prisbilligt og CO2-neutralt varme til virksomhederne. Et alternativ for virksomhederne er at få installeret varmepumper.

- Varmepumper er en fantastisk løsning, men den tror jeg, vi kan overhale. Udover den faste afgift, er der ingen driftsomkostninger på fjernvarme, hvilket der er med varmepumper, forklarer Peter Jensen.

Allerede nu er der flere interesserede virksomheder, som gerne vil med på ledningen. Velux og Hydra-Grene har meldt sig, og det er resultatet af længere tids dialog mellem Skjern Fjernvarme og virksomhederne. I forvejen står Skjern Fjernvarme for at skal have opgraderet ledningsnettet, og når man nu er i gang, er det en oplagt mulighed at lægge ledningen på en længere strækning.

Konkret bliver den nye ledning koblet på Langagervejs ledning, og skal gå via Bækgårdsvej til industrikvarteret.

- Arbejdet skal ske med mindst mulig gene for beboerne, og medarbejderne på Skjern Fjernvarme er meget imødekommende for at tage hensyn til beboernes ønsker, fortæller Peter Jensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

Annonce