Annonce
Ringkøbing-Skjern

Slut med enkeltsager: DN vil have temaplan for solcelleparker

DN ønsker en temaplan for placering af solcelleanlæg. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Danmarks Naturfredningsforening efterspørger plan for, hvor store solcelleanlæg skal placeres; teknik- og miljøudvalget foretrækker at opstille en række kriterier for solparker.

RINGKØBING-SKJERN: Står det til Danmarks Naturfredningsforening, skal Ringkøbing-Skjern Kommune udfærdige en temaplan for opstilling af solcelleanlæg.

Det fastslår formanden for Ringkøbing-Skjern-afdelingen af DN, Per Mikkelsen.

DN har for nylig holdt et møde med teknik- og miljøudvalget, hvor man drøftede de aktuelle planer om etablering af store solcelleparker her i kommunen, først og fremmest Gestenge; Per Mikkelsen ville gerne forelægge nogle alternative placeringer.

Samtidig understregede han betydningen af en temaplan, der fortæller noget om, hvor der i fremtiden kan placeres solcelleparker, og hvor der ikke kan.

- Mit indtryk var dog, at teknik- og miljøudvalget ikke var så interesseret i en temaplan, siger Per Mikkelsen.

Det bekræfter formanden for udvalget, John G. Christensen (S).

- Det er ikke nemt at lave en temaplan. Jeg vil ikke udelukke, at det kan ske på et tidspunkt. Men indtil da vil vi bestræbe os på at finde en række kriterier, vi kan bedømme ansøgninger om etablering af solcelleparker ud fra, siger han.

Annonce

Ligelig behandling

- Årsagen til, at vi ønsker at opstille en række kriterier er, at vi ønsker at sikre, at ansøgere får en ligelig behandling, og lige nu er vi i gang med den proces at udarbejde kriterierne, fortsætte John G. Christensen.

Danmarks Naturfredningsforening har på sin side et ønske om, solcelleanlæg så vidt muligt opstilles for eksempel i tilknytning til eksisterende erhvervsområder og trafikinstallationer som jernbaner, veje og lufthavne, siger Per Mikkelsen.

- GreenGo Energy og borgerforeningen Gestenge har hver for sig bedt DN om at gå i dialog om placeringen af solcelleparker i området mellem Dejbjerg, Stauning og Lem. Vort forslag er, at man kan for eksempel lægge 100 hektar i tilknytning til industriområdet i det sydlige Lem, 100 hektar langs jernbanen og 100 hektar i tilknytning til Stauning Lufthavn, siger Per Mikkelsen.

Han håber, at kommunen alligevel ender med at lave en temaplan, der udpeger særlige områder, der enten skal friholdes fra solcelleanlæg eller udpeger områder, hvor de kan ligge.

- Ellers ender vi med at skulle side og behandle enkeltsager hver gang, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skjern

Cirklen-byggeriet i Skjern: Byrådsmedlems tålmodighed er brugt op - stemmer nej til halv etage mere

Leder For abonnenter

Samskabelse er vejen frem i rundkørslen

Vi kommer ikke uden om det … Det offentlige har ikke råd til at betale for alle de ønsker, borgerne har til forbedringer og forskønnelser af vore fælles omgivelser. Men så er det jo godt, når borgerne kan tage sagen i egen hånd … Tag bare rundkørslen i Astrup ved Femvejen lige uden for byen; af lokale kaldt "Danmarks grimmeste" af slagsen. Om det passer, vil være et oplagt emne til en rundbordsdiskussion. Men køn var den i alt fald ikke, overgroet som den var med ukrudt. Kommunen havde dog ikke pengene til at gøre noget ved den. Men så tog folk i Astrup sagen i egen hånd. En flok frivillige påtog sig opgaven med at omdanne den til "Danmarks smukkeste rundkørsel". Det skete ved, at folk lagde kræfterne sammen: Per Kjær, der driver maskinstationen, stillede maskine til rådighed. Landmand Vagn Lindy Petersen i Skjern havde noget jord til at ligge efter en staldudvidelse, som kunne bruges, så onsdag blev der flyttet 400 kubikmeter jord. Svæveflyvepladsen i Ejstrup bidrog med et træ, som Kristian Ahle selv gravede op. Nu mangler de frivillige bare at få plantet rododendron i fem farver, så er "Femvejens Andels Rundkørsel", som den - måske ikke helt mundret - er kommet til at hedde, klar til at springe ud det kommende forår i al sin glans. Det hører med til historien, at rododendronerne selvfølgelig udbydes på andele, og at anlægsgartner Ole Christensen står for indkøb af planterne. Kommunens rolle i hele historien har i dette tilfælde været lydhørhed over for de lokale ønsker, og hurtig tilladelse til, at de frivillige kunne gå i gang. I andre tilfælde ser man i stigende grad, at der er tale om egentlig samskabelse; altså at kommunen og lokalsamfundene i fællesskab bidrager til at løse opgaver, som kommunen ikke har råd til alene at løse - for eksempel etablering af cykelstier. Man kan selvfølgelig mene, at opgaverne bør betales fuldt ud af kommunen. Men ofte vil det være ensbetydende med, at de ikke løses - eller i bedste fald først om mange år - og så er det da bedre, at parterne i fælles forståelse skaber noget sammen. Ellers havde Astrup næppe været på vej til at få "Danmarks smukkeste rundkørsel".

112

Sprængningseksperter kaldt til Hvide Sande

Annonce