Annonce
Alarm 112

Slagsmål gik forud for drab i Hasselager

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Nævningeting i Aarhus afviser påstand fra 66-årig mand, at han handlede i nødværge, da han stak bekendt ihjel.

En mand på 66 år er tirsdag blevet idømt fængsel i 11 år, fordi han med en kniv dræbte en bekendt i Hasselager ved Aarhus i september sidste år.

Den tiltalte påstod i en nævningesag i Retten i Aarhus, at han skulle frifindes, fordi han havde handlet i nødværge - eller at han skulle slippe for straf, fordi han var i en ophidset tilstand på grund af den bekendtes angreb.

Offeret blev 40 år. Han var på besøg i lejligheden hos den nu 66-årige Jørgen Lemke Gambel om eftermiddagen 3. september, men det endte blodigt.

Kammeraten var stærkt beruset. Han gav Jørgen Lemke Gambel flere knytnæveslag i hovedet, som resulterede i et blåt øje og et flækket øjenbryn, oplyser retten.

Derefter tog Gambel fat i en foldekniv, som lå på sofabordet. Gæsten blev tildelt flere knivstik, som ramte i brystet, maven og lænden. Det var værten, der ringede 112. På skadestuen blev kammeraten erklæret død.

En enkelt af de seks nævninger stemte for at lade den 66-årige slippe for straf, fordi han begik forbrydelsen i en tilstand af stærk ophidselse på grund af kammeratens angreb.

Men det store flertal bestående af fem nævninger og tre dommere har en anden vurdering.

Dog er straffen blevet en smule mildere end normalt. Udgangspunktet i sager om manddrab er en straf på fængsel i 12 år.

Den dømte overvejer nu, om han vil anke afgørelsen til Vestre Landsret.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Pårørende til trafikdræbt er fundet

Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Skjern

Innovest II droppet: Byråd vil hellere renovere Skjerns gamle rådhus

Annonce