Annonce
Hvide Sande

Skulderklap: Samarbejde om Vestkystturisme nomineret til anerkendt pris

Foreningen Partnerskab for Vestkystturisme er stiftet af de 11 vestkystkommuner, Dansk Kyst- og Naturturisme og de tre vestdanske regioner. PR-foto
Partnerskab for Vestkystturisme nomineret til Byplanprisen 2019 for fælles udviklingsplan for Vestkysten, fordi planen har potentiale til at danne grobund for lignende projekter, lyder begrundelsen.

Hvide Sande: Udenlandske gæster skal kende den danske vestkyst som én samlet destination.

Det er formålet med den fælles udviklingsplan for Vestkysten, der blev præsenteret i juni 2018, og som dækker 11 kommuner langs den jyske vestkyst.

Partnerskab for Vestkystturisme står bag planen, der nu er nomineret til Byplanprisen 2019 for sin innovative tilgang til samarbejde på tværs af kommunegrænser:

- Om nomineringen fremhæver juryen særligt den holistiske tilgang til projektet, og at så mange kommuner er gået sammen i et samarbejde. Turismen kender ikke til kommunegrænser, og det er derfor rigtig godt set med en samlet strategi, der koncentrerer udviklingen fremfor at sprede den. Projektet udfordrer desuden den gængse planlægning og er et opgør med ad hoc-planlægning langs vores kyster. Det har potentiale til at danne grundlag for fremtidige, vigtige samarbejder på tværs af kommuner, fortæller direktør for Dansk Byplanlaboratorium, Ellen Højgaard, om baggrunden for nomineringen, i en pressemeddelelse.

Annonce

Blåstempling af samarbejde

Udviklingsplanen inkluderer samarbejdspartnere som Dansk Kyst- og Naturturisme, de 11 kommuner langs den jyske vestkyst, regionerne Nord, Midt og Syd, Realdania og flere nationale parter, herunder Erhvervsministeriet, VisitDenmark, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Naturstyrelsen med flere.

Formand for Partnerskab for Vestkystturisme, Erik Buhl, borgmester i Varde Kommune, ser nomineringen som en blåstempling af mange måneders arbejde.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Vil Socialdemokratiet skabe et Danmark i ubalance?

Læserbrev: Det glæder mig, at Socialdemokratiet efter massivt pres fra befolkningen og samtlige af folketingets partier har droppet planerne om at skære millioner i støtten til landets fri- og privatskoler. Det betyder, at ni skoler i Midtjylland kan ånde lettet op – for de planlagte besparelser ville have tvunget dem til at lukke og slukke. At det ikke sker, er en kæmpe gevinst for de små sogne, som er dybt afhængige af skolernes overlevelse. Desværre er Socialdemokratiets ambitioner om at skade landdistrikterne ikke lagt helt i graven. Det gælder flere centrale områder, hvor Venstre har kæmpet for et Danmark i bedre balance. En af disse er bredbåndsdækningen. For selvom, at Danmark er en af de mest digitaliserede samfund i verden, kan udviklingen ikke mærkes i alle dele af landet. Venstre arbejder derfor hårdt for en tidssvarende og tilgængelig digital infrastruktur i hele Danmark. Med vores ambitiøse bredbåndspulje har vi fra 2016-2018 givet tilskud til hurtigere internet til mere end 12.000 danske adresser – heraf 2.070 i Midtjylland. Målet var de tyndt befolkede områder, hvorfor det var helt naturligt at over 98 pct. af adresserne var i landzoner, sidst bredbåndspuljen blev uddelt. Disse initiativer var strengt nødvendige, da vi overtog regeringsmagten i 2015, hvor den afgåede socialdemokratiske regering havde overset området. Det samme gør sig gældende nu, hvor den nye socialdemokratiske regering ikke viderefører vores succesfulde bredbåndspulje i deres finanslovsforslag for 2020. Det bekymrer mig oprigtigt. For det er ikke rimeligt, at nogle danskere har begrænset adgang til eksempelvis kontakt med det offentlige eller en arbejdsdag hjemmefra. Ej heller skal forældre i landdistrikterne have flakkende internetforbindelse, når de logger på skolernes kommunikationsplatform Aula. Torsdag indkaldte Venstre Klima- Energi- og Forsyningsministeren Dan Jørgensen til samråd for at høre, hvordan ministeren vil sikre bedre bredbåndsdækning i alle dele af landet. Ministeren blev irriteret over, at vi kigger ham over skulderen. Men det er vi jo nødt til. For tænk sig, hvad der kunne være sket, hvis vi ikke havde kigget Børne- og undervisningsministeren over skulderen i debatten om friskolerne. Der tegner sig et mønster i Socialdemokratiets politik, som desværre ikke stopper ved friskolerne og bredbåndsdækningen. Venstre har gennemført en fødevare- og landbrugspakke, som udover at sikre landbruget gode rammevilkår, øger væksten og arbejdspladserne. Jeg er stolt af dansk landbrug, som er et af de mest klima- og miljøeffektive i EU, og jeg ved, at vi kan blive endnu bedre. Det skal vi arbejde sammen for at sikre. Men det er ikke den rigtige løsning at tilbagerulle fødevare- og landbrugspakken, som flere af regeringens støttepartier peger på. Strengere regulering vil tvinge produktionen til udlandet og i sidste ende ikke gøre noget godt for hverken klimaet eller de jobs i fødevareindustrien. Det undrer mig, hvis Socialdemokratiet vil ændre Venstres fødevare- og landbrugspakke, og dermed risikere danske arbejdspladser i landdistrikterne. God infrastruktur gør ligeledes livet lettere for borgerne i landdistrikterne. Det kan være hæmmende for både vækst og velfærd, når kollegerne eller mor og far er fastlåst i trafikken. Derfor prioriterede Venstre at investere i flere og bedre veje, da vi sidst sad i regering. Vi afsatte penge til at lukke motorvejshullerne om Herning og udvide både rute 15 til Ringkøbing og rute 34 til Skive. Det ærgrer mig, at Socialdemokratiet har sat området helt på standby. Samtidigt prioriteres flere dyre jernbaneprojekter, som man langt fra får glæde af i alle dele af landet. På denne baggrund bliver vi nødt til at spørge: Hvad har Socialdemokratiet tænkt sig at gøre for at forhindre et Danmark i ubalance?

Skjern For abonnenter

Sammenlægning af andelskasser: Faster Andelskasse beholder styrkeforholdet - og har tjekket bøgerne efter

Skjern

Faster Andelskasse skal sammenlægges med københavnsk pengeinstitut

Annonce