Annonce
Indland

Skroget til Danmarks nye F-35-fly er gået i produktion

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
I 2026 vil Danmark have modtaget 27 nye kampfly. For nylig er produktionen af de første fly gået i gang.

De første dele af de nye danske F-35-kampfly er gået i produktion.

Det oplyser Forsvaret i en pressemeddelelse.

Mere konkret er det produktionen af flyets skrog, som medarbejderne hos den amerikanske producent Lockheed Martin har taget hul på.

Det er denne del af flyet, som kommer til at indeholde cockpittet.

Med til at overvære den påbegyndte produktion har været ingeniørstuderende fra Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.

Det skete som et led i deres uddannelse, fremgår det af pressemeddelelsen.

I alt har Danmark bestilt 27 af de nye F-35-fly.

De første fire af flyene leveres i 2021. Det sker på Luke Air Force Base i Arizona, USA, hvor en dansk pilot for første gang får mulighed for at flyve et F-35-fly.

Derefter bliver leveringen af de sidste fly fordelt ud over de efterfølgende år, som slutter med leveringen af tre fly i 2026.

I alt er der afsat cirka 57 milliarder kroner til indkøb og drift af de 27 kampfly frem til år 2049.

F-35-flyene erstatter de nuværende F-16-fly. De havde forleden jubilæum, da de er blevet brugt i dansk tjeneste i 40 år.

Trods de mange år på bagen er de danske F-16-fly fortsat en vigtig del af det danske forsvar.

De har de seneste år både bidraget til kampen mod Islamisk Stat og til at verfe russiske fly væk, når de kom for tæt på dansk eller baltisk luftrum.

F-16-flyene skal efter planen være i aktiv tjeneste frem til udgangen af 2024, hvor de nye F-35-fly skal være klar til at overtage alarmberedskabet på dansk grund.

/ritzau/

Annonce
Link til pressemeddelelse
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Forskelsbehandling: For regeringen er staten vigtigere end børnene

Læserbrev: Regeringen har sammen med støttepartierne vedtaget, at der nu endelig skal sendes penge ud til de trængte børneinstitutioner. Det er også på tide, at vores børn og pædagoger får bedre vilkår. Dog sniger sig en forskelsbehandling ind, som gør det tydeligt for mig, at regeringen og “børnenes statsminister” er mere statens minister end børnenes. Pengene går kun til de offentlige institutioner. Så er du forældre til et barn og har valgt en anden pasning en statens - det kan være, fordi du vil have mindre digitalisering, en særlig kost eller et bestemt værdigrundlag - ja så er dine børn ikke ligeså vigtige for regeringen som dem i offentlig pasning. Regeringen vil med sit forslag sikre, at den statslige opdragelse i den offentlige pasning bliver bedre. Det er altså vigtigere for regeringen at sikre statens opdragelse af børnene end det er at sikre forældrenes frie valg. Nogle vil mene, at forældre selv kan betale for at vælge staten fra. Det gør de også. For mig er det vigtige barnet. Som skattebetaler vil jeg gerne, at skattekronerne går lige til alle børn - uanset hvor de er passet. Det handler om at sikre lige mulighed for alle forældre og alle børn. Det er frihed og børnevelfærd. At favoriserer offentlige institutioner er for mig et tydeligt tegn på en regering, der har mere fokus på staten end på barnet.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Se listen - så mange er indskrevet på kommunens skoler: Flere folkeskoler med færre end 10 elever i 0. klasse

Annonce