Annonce
Sport

Skraldespandskast koster Vejle bøde på 100.000 kroner

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Skandalekampen mellem Vejle og AGF koster nu førstnævnte en bøde på 100.000 kroner.

En metalskraldespand kastet på en linjedommer. En baneløber. Drikkevarer kastet på dommerne. Og hiv i trøjen på en linjedommer fra en fan.

Det gik vildt for sig, da Vejle tog imod AGF i nedrykningsslutspillet i april. Alt for vildt ifølge Fodboldens Disciplinærinstans, som onsdag har stukket Vejle Boldklub en bøde på 100.000 kroner for balladen.

Det skriver Dansk Boldspil-Union (DBU) på sin hjemmeside.

Fire minutter før tid i kampen, som AGF endte med at vinde 4-2, måtte kampen afbrydes i fem minutter, da flere kontroversielle kendelser havde fået Vejle-fansene til at gå amok.

Det var blandt andet her, en fan kastede en skraldespand på en af linjedommerne. Der blev også kastet andre genstande på banen fra de vrede Vejle-fans.

- Dommer Peter Munch Larsen har i sin indberetning af kampen beskrevet, at der løb en tilskuer på banen, at der blev kastet flere genstande på banen deriblandt en metalskraldespand, som ramte den ene linjedommer, samt at der blev kastet væsker og råbt diverse ting efter dommerne i spillertunnelen.

- Her hev en Vejle-tilskuer desuden fat i den ene linjedommers trøje bagfra, står der i kendelsen.

Vejle Boldklub har taget skarpt afstand fra episoden, og klubben har givet to års karantæne fra Vejle Stadion til tre fans.

Desuden kan personen, som kastede metalskraldespanden på linjedommeren, se frem til en sigtelse for vold, meddeler Vejle ifølge DBU.

Vejle rykkede i weekenden ud af Superligaen efter et samlet nederlag til Hobro i opgørene om direkte nedrykning.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce