Indland

Skraldemænd sympatistrejker i mindst 26 kommuner

Mathias Bojesen/Ritzau Scanpix
26 kommuner i Jylland og på Sjælland får ikke tømt skraldespande. Torsdag har sagen været for Arbejdsretten.

Den strejke, der torsdag lammede affaldsindsamlingen i 26 kommuner, er fortsat ikke afsluttet.

Sagen var for Arbejdsretten torsdag, hvor renovationsarbejderne blev idømt en bod.

Det er dog endnu uafklaret, om det betyder, at arbejdet bliver genoptaget.

- Man fastholdt de boder, der var givet. 50 kroner de første dage og 80 kroner i skærpede boder, siger Per Thorup, der er faglig sekretær i 3F i Frederikshavn.

Fredag morgen mødes renovationsarbejderne i Frederikshavn for at tage stilling til, om de vil genoptage arbejdet.

- Vi har indkaldt vores renovationsmedarbejdere til et møde 5.30 fredag for at tage stilling til det forslag, der kommer senere hos Remondis, siger Per Thorup.

Remondis er det selskab, som står for renovationen i Frederikshavn.

Renovationsarbejderne i den nordjyske by har været i overenskomststridig strejke siden onsdag i sidste uge.

Årsagen til strejken i Frederikshavn er en konflikt med Remondis og handler ifølge Per Thorup om forlænget arbejdstid.

Den overenskomststridige strejke har siden onsdag bredt sig til mindst 26 kommuner, hvor renovationsarbejder har nedlagt arbejdet i sympati med kollegerne i Frederikshavn.

Skraldespandsordningen i Frederikshavn blev ændret sidste efterår, da borgere startede med at sortere deres affald i to kamre i samme spand.

Renovationsarbejderne er dermed længere tid om at tømme skraldespandene på grund af sorteringen, og det forlænger arbejdsdagen ifølge Per Thorup.

- De her spande tager meget længere tid at tømme end at hente en pose. Så selve arbejdslængden på en dag bliver længere. Det har man ikke kunnet finde en løsning på, siger Per Thorup til TV2.

Ud over Frederikshavn er seks kommuner i Jylland og 20 på Sjælland ramt.

Blandt kommunerne er Næstved, Jammerbugt, Hjørring, Slagelse og Silkeborg.

I Hovedstadsområdet er 11 kommuner ramt heriblandt Brøndby, Egedal, Ballerup, Albertslund, Hvidovre, Vallensbæk, Furesø, Rødovre, Ishøj, Lynge-Taarbæk, Gentofte og det halve af Gladsaxe.

/ritzau/

0/0
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Testmøllesag i nye problemer: Skal finde 20 millioner til lovet lufthavnsudstyr

Sommerland

’Lille Louisiana’ ligger i Videbæk: Jeg blev helt imponeret, da jeg så bygningen

Hvide Sande

Hvide Sande-fisker fangede torsk med plastikemballage i maven

112 For abonnenter

Sejler du en lille smule, når du sejler? Sådan er reglerne for berusede sejlere

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

112

Ung sejler blev reddet i land - nu mangler båden

112 For abonnenter

Der gælder ingen promilleregler for små både

Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

Vestjylland

DNA-test fastslår: Det var en ulv som dræbte stor kvie ved Råsted

Annonce