Annonce
Kultur

Skovrejsning i Ringkøbing: Lions vil grundlægge skov ved Naturkraft

Klar til at plante skov - i alt fald til efteråret. Fra venstre Klaus Gamst, Lions, Peter Sand, Naturkraft, Leif Glintborg og Karl Hansen, Lions, med to af de træer, der får et nyt hjem ved Naturkraft. Foto Poul Osmundsen.
Den humanitære organisation i Ringkøbing stillede med to træer tirsdag; flere følger til efteråret.

RINGKØBING: Der er lang vej endnu; men man skal jo starte et sted, hvis man vil plante en skov.

Så Lions Ringkøbing havde "kun" et par træer med, da de tirsdag mødtes med Peter Sand, direktør for Naturkraft for at forære ham en skov.

- I alt fald begyndelsen på én, fastslog Klaus Gamst fra Lions, der sammen med Karl Hansen og Leif Glintborg fra den humanitære organisation overrakte træerne til direktøren.

Årsagen er nu også, at skoven rent fysisk formentlig først plantes til efteråret på arealet op mod banen.

- Vi vil ikke risikere, at træerne tørrer ud hen over sommeren, sagde Karl Hansen.

Klaus Gamst indrømmede, at skovgaven måske er lidt usædvanlig for en organisation, der mest støtter humanitære formål.

- Men Lions International har i forbindelse med sit 100 års jubilæum besluttet, at organisationen vil være med til at reducere udledningen af CO2, og det kan vi være med til ved at plante træer, sagde han.

Han understregede, at det ikke er et "stort beløb", Lions møder med - "der er til en lille skov", sagde han.

- Men vi vil gerne give noget tilbage til det område, hvis borgere er gode til at støtte Lions, når vi samler ind til humanitære formål; vi vil gerne være med til at gøre en forskel.

Peter Sand var glad for støtten; den falder fint i tråd med Naturkrafts planer om at rejse skov i området uden for den store ringvold og over med Fredskoven på den anden side banen.

- Det svarer også til, hvad vi står for - nemlig at handle globalt og at indgå i globale sammenhænge, sagde han.

Han tilføjede, at der er planer om et samarbejde mellem Naturkraft og Lions på andre områder; tiden er dog endnu ikke moden til at afsløre, hvori det består.

I øvrigt tager Naturkraft gerne med yderlige donationer, der skal gå til at rejse flere træer.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

EU. Fiskeriet skal med i Brexit-aftalen

Læserbrev: I disse dage dominerer Brexit-forhandlingerne EU. Og det kan få store konsekvenser for danske virksomheder, særligt det danske fiskeri, hvis ikke der landes en aftale. Derfor er det vigtigt, at vi på tværs af partiskel står sammen om at få en aftale med briterne, der tager højde for fiskeriet. Forleden besøgte vi Thyborøn Havn. Et besøg der affødte to vigtige erkendelser. Først og fremmest, at der skal meget til at slå de vestjyske fiskere og havnearbejdere ud af kurs. Der er fuld gang i fiskeriet og handlen i Thyborøn. Men også at truslen fra Brexit hænger som en mørk sky over havnen. Truslen er ikke ny. Om nogen, er vores danske fiskere blandt dem, der følger Brexit-cirkusset allernærmest, og det er med god grund. De danske fiskere fanger omkring 40 procent af deres fisk i britisk farvand, og omkring 30 procent af deres indkomst stammer fra selv samme områder. Uanset om Brexit bliver hårdt eller blødt, vil Storbritannien få status af at være tredjeland i forhold til EU. Hvis ikke vi lander en Brexit-aftale, der tager højde for fiskerierhvervet, vil det få fatale konsekvenser ikke blot for fiskerne fra Thyborøn, men for alle danske fiskere og de følgeerhverv, som fiskeriet skaber. En rapport fra Aalborg Universitet viser, at vi med det værst tænkelige scenarie alene i fiskeribranchen vil miste knap 1000 jobs samt næsten en milliard kroner i indtægter. Det vil være katastrofalt for særligt nord- og vestjyske havnebyer som Thyborøn. Dog er der plads til forsigtig optimisme. Selv for to vestjyder som os. EU står nemlig sammen på tværs af lande og partiskel. For nylig vedtog vi en aftale i Europa-Parlamentet, der forlænger den nuværende ordning, så briterne fortsat kan fiske i EU's farvand. Det betyder også, at vi kan fiske i deres farvand næste år, selvom det skulle blive et hårdt Brexit. EU er klar til at lave en aftale for fiskerne, hvis briterne er. Briterne har selv meget at tabe ved en Brexit-aftale, der ikke tager højde for fiskerierhvervet. Får vi ikke adgang til britisk farvand, får briterne heller ikke adgang til at sælge fisk til resten af Europa. EU kan virke fjernt og bureaukratisk. Men Brexit får virkelige konsekvenser for virkelige mennesker. Som vestjyske repræsentanter i EU vil vi gøre alt, der står i vores magt, for at sikre en Brexit-aftale, der beskytter vores danske fiskere.

Annonce