Jubilæum

Skotske Margery McGregor render ikke af pladsen: Hyldet for 30 frivillige år hos Røde Kors

"Det runde hjørne" som frivillig blev markeret på behørig vis i Røde Kors-butikkens baglokale med bobler og kransekage. Foto: Mikael Sand
79-årig har sat et stort fingeraftryk på den lokale afdeling af Røde Kors. I dag er hendes titel "vaskekone".

Ringkøbing: I 1962 rykkede den 22-årige skotte Margery McGregor pælene op i sit hjemland for at tage ud og opleve verden. Det første sted, hun landede, var i Ringkøbing, og det var ikke en del af hendes plan, at hun skulle blive hængende i byen.

- Nej, jeg havde fået arbejde her i Danmark, og det var egentlig meningen, at jeg bare ville opleve Danmark i en kort periode og så komme videre i livet. I stedet for at komme videre fandt jeg en mand, jeg var sammen med i 25 år, og i dag trives jeg så meget i Ringkøbing, at jeg slet ikke kan forestille mig at bo andre steder, siger den 79-årige Margery McGregor.

Forholdet til den mand, der var med til at forlænge opholdet i Ringkøbing, holdt ikke, og skilsmissen er en af årsagerne til, at Margery McGregor i denne uge blev fejret i lokalafdelingen af Røde Kors for 30 år som frivillig.

- Da jeg blev skilt, besluttede jeg mig for, at jeg skulle finde noget andet at gå op i, for jeg ville bare ikke ende som en af de stakkels enlige, der ikke har noget at give sig til, fortæller hun.

Den beslutning har hun på mange måder levet fuldt op til, for efter hun blev valgt ind i lokalafdelingens bestyrelse, har hun taget mange timer som frivillig i Røde Kors.

Ud over at være med i bestyrelsen har hun også været en del af besøgstjenesten, den årlige indsamling, idékvinde til nørkleklubbben, lige som hun har været med i den periode, hvor der både er etableret Røde Kors Café og genbrugsbutik, der i dag holder til i Nygade. I dag er hun, hvad hun selv kalder "vaskekone".

- Jeg vasker karklude, håndklæder, viskestykker og så videre. Altså en del af de ting, der bliver brugt i butikken, og så vasker jeg også en gang imellem noget af det tøj, der bliver samlet ind og solgt i butikken. Det er et job, jeg klarer derhjemme, for så kan jeg selv bestemme, hvornår det skal klares, siger Margery McGregor, der beskriver sit job som "vaskekone" som en form for retræte-post.

- Det er dejligt, at jeg selv kan bestemme, hvornår og hvor meget jeg skal hjælpe til med, kommer det med et stort smil fra Margery McGregor.

Hun har i øvrigt ingen planer om at stoppe det frivillige arbejde.

- Det er bare så givende at være frivillig, for det giver mulighed for at hjælpe mennesker, der står i en sværere situation end en selv. Derudover har jeg også lært rigtig mange dejlige mennesker at kende gennem 30 år i Røde Kors. Sidst, men ikke mindst, er det også godt at vide, at de penge, vi får samlet ind på forskellig vis, går til et godt formål.

Da jeg blev skilt, besluttede jeg mig for, at jeg skulle finde noget andet at gå op i, for jeg ville bare ikke ende som en af de stakkels enlige, der ikke har noget at give sig til.

Margery McGregor, 30 år som frivllig hos Røde Kors.

Røde Kors

Flere end 17 millioner frivillige i 191 lande udgør kernen i Røde Kors. I Danmark er der omkring 32.000 frivillige.

Røde Kors har gennem sine 150 år bygget på den samme idé: Røde Kors hjælper mennesker i nød uden at skele til nationalitet, etnicitet eller religion.

Røde Kors er en neutral organisation, der er uafhængig af partipolitik, men organisationen har holdninger og taler de sårbares sag.

Næsten 200.000 danskere støtter Røde Kors. Nogle giver et månedligt bidrag. Andre støtter med et beløb, når katastrofen rammer. Det er Røde Kors' målsætning at de indsamlede penge bruges fornuftigt, dér hvor de gør allermest gavn.

Kilde: Røde Kors

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
112

Ung sejler blev reddet i land - nu mangler båden

Sommerland

’Lille Louisiana’ ligger i Videbæk: Jeg blev helt imponeret, da jeg så bygningen

Mindeord For abonnenter

Til minde om et liv: Gurli smurte madpakker til de børn, der ikke havde én med

Hvide Sande

Hvide Sande-fisker fangede torsk med plastikemballage i maven

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Den indre varulv hyler, og det lyder ikke kønt

Da den sidste danske ulv i 1813 blev skudt ved Estvadgård lidt sydvest for Skive, var der næppe én, der fældede en tåre i den anledning. Da slet ikke de bønder på egnen, hvis får nu kunne være i fred. I et mangelsamfund som det danske for 200 år siden var der ganske enkelt ikke plads til ulven. I de mellemliggende par århundreder har næppe nogen skænket ulven en tanke - endsige savnet den. Den var ikke længere en del af den danske fauna. At den skulle vende tilbage, var der meget få, der havde fantasi til at forestille sig. Ikke desto mindre var det, hvad der skete omkring 2009, og lige siden har ulven forårsaget en slags kulturel borgerkrig i Danmark, der er helt ude af proportioner i forhold til dyrets indvirkning på den danske natur og dens formodede trussel eller mangel på samme mod mennesker. Skal man være lidt grov, kan man sige, at ulven har fået den indre varulv bragt frem i mange danskere. Det er ikke kønt. Som Anette Lund Andersens store reportage i Dagbladet i dag dokumenterer, er det rent ud forbløffende, i hvilket omfang og med hvilken lidenskab, mennesker engagerer sig i striden om ulven. Man tager sig til hovedet i vantro over en "ulvehader", der skyder en ulv med riffel ud af vinduet på sin bil. Og man flår sig i håret af frustration over en "ulveelsker", der truer folk på livet, og begår hærværk mod en lokal kirke for at understrege sit synspunkt. Mellem disse yderligheder er der alle mulige holdninger, der dog generelt tenderer mod det stadigt mere polariserede - hovedsageligt på grund af de forbistrede asociale medier, der nærmest pr. automatik synes at forstærke alle holdninger i ekstremistiske retninger. Det billede, Anette Lund Andersen tegner i sin reportage, er dybt forstemmende. Det fortæller om en debat og dens deltagende aktører, der synes at have mistet al proportionssans, evne og vilje til at lytte til andre menneskers synspunkter. Lederskribenten her føler sig fristet til at citere sin gamle, afdøde fars tilbagevendende kommentar, når medmennesker af den ene eller den anden grund bevægede sig ud ad en tangent: "Har de ikke andet at gå op i?!?" Det er måske dér, problemets rod ligger.

Ringkøbing-Skjern

Kram til alle i uniform fra mor og far, da 20-årig blev fundet i live i vandet på Ringkøbing Fjord

Vestjylland For abonnenter

Mellem hærværksmænd og Facebook-krigere: Alle siger, de vil redde ulven

Ringkøbing-Skjern

Efter timelang eftersøgning: Helikopter finder ung sejler i god behold i vandet

Vestjylland

DNA-test fastslår: Det var en ulv som dræbte stor kvie ved Råsted

Annonce