Annonce
Ringkøbing

Skolefusion i Ringkøbing: Svært at nå de tosprogede børns forældre

Byrådsmedlem Helge Albertsen (S) - til højre i billedet - er bekymret for, om det er lykkedes også at nå ud til de tosprogede børns forældre om følgerne af den forestående fusion af Ringkøbing Skole og Alkjærskolen. Foto Poul Osmundsen.
Sammenlægningen af Ringkøbing Skoles og Alkjærskolens distrikter sker for at sikre bedre fordeling af tosprogede børn; men det er "en udfordring" at involvere de tosprogedes forældre i processen, erkender politiker og skolebestyrelsesformand.

RINGKØBING: Lige præcis den gruppe, det meste handlede om, var fraværende, da der tidligere på ugen var dialogmøde om sammenlægningen af Ringkøbing Skoles og Alkjærskolens distrikter:

Forældrene til de tosprogede børn.

- Det slog mig, at der ikke var tolke til stede, og der har tilsyneladende ikke været en forventningsafstemning i forhold til forældrene til de ikke-etnisk danske børn; der var i alt fald stort set ingen ikke-etnisk danske forældre, siger medlem af børne- og familieudvalget, Helge Albertsen (S).

Det er et stort problem, mener han.

- Det er vigtigt, at vi får forklaret dem, hvad der ligger i de ændringer, der er på vej, og at de i høj grad bliver påvirket. Det er også vigtigt at understrege over for dem, at de også selv har et ansvar for at få placeret deres børn på en skole, hvor de får den bedste sproglige stimulering.

Helge Albertsen mener, at skolebestyrelserne på de to skoler har en central rolle at spille i denne sammenhæng; de skal arbejde for at inddrage forældre og "italesætte" deres medansvar for børnenes skolegang.

Det er Jens Præstegaard, formand for skolebestyrelsen på Alkjærskolen, helt på det rene med.

- Det at inddrage forældrene til de tosprogede børn er en udfordring, vi har stort fokus på. Men det er et dilemma for os - også i forhold til de etnisk danske forældre - at vi skal orientere dem om ændringerne, før der er truffet en beslutning om eksempelvis hvilke kriterier, der skal være gældende for, at et barn bliver flyttet fra én skole til en anden, siger han.

- På dialogmødet, som skolebestyrelserne havde indkaldt til, var det tydeligt, at der var frustration over, at vi ikke kunne svare nøjagtigt på, hvad der skal ske, og det kan jeg godt forstå. Men det er altså noget, vi har meget fokus på, og vi vil kommunikere processen ud på Aula (den nye portal for folkeskolerne, red.), så snart der er nyt at fortælle.

Jens Præstegaard understreger, at i den forbindelse har skolebestyrelsen i høj grad forældrene til de tosprogede for øje, og bestyrelsen vil gøre, hvad den formår for også at klæde dem på til den forestående fusion.

Annonce
Bekymrede miner blandt forældre i forbindelse med tirsdagens dialogmøde om skoleændringer i Ringkøbing; men hvor var de tosprogede børns forældre?
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Skandale: Kan livet fortsætte uden Postnord?

Læserbrev: Hvordan har Postnord fundet af, at det kun er brevene, de taber på? De må have fundet løsningen på at skille koldt og varmt vand. Efter det er blandet... Meget fornuftigt har postbudene både breve og pakker med ud. Det er vel heller ingen ulempe for Postnord, at det er brevene, der er befordringspligt på. De har fået serveret en politisk malkeko. Det er ender vel med, at brevene må tage op til en måned om at komme frem... Allerede nu er det betydelig langsommere end med dagvognen på Christian Den Fjerdes tid. Hvem har fået problemerne? Politikerne. Hvem har skabt dem? Politikerne. Der er flere mistænkte. En af de hovedmistænkte er Kristian Jensen. Det passer med hans taktik fra skattevæsenet. De startede med at slagte aktiverne og fordele dem. Derefter trykkede de på digitaliseringsknappen. Så satte de sig ned. Undrede sig over, at svenskerne ikke løste problemet for dem... Man kan sige meget om svenskerne, men speciel dumme er de altså ikke... Det er en skandale med de milliarder, der allerede er pumpet i projektet. Senest har de sendt adskillige personer på permanent ferie, og har planer om at sende endnu flere samme vej. Bare rejsebureauerne har rejser nok til dem... Det er ren kukkeluk at bruge milliarder på det! Udbringning af pakker er der mange, der har kapacitet til. Skildpaddebrevene må kunne løses på anden vis. Quickbreve er næsten lige så dyre som pakker. Derfor kan man vel sende dem som en pakke? Anbefalede breve kan vel håndteres på samme måde? Udbringning af B- breve kunne for eksempel overdrages til kommunerne. Ved at tilføre flere ansatte kunne hjemmehjælperne sagtens løse opgaven. Der bliver hældt millioner/milliarder i Postnord, som kunne bruges til det. Samtidig kunne ældreplejen i eget hjem blive opgraderet. Hvis postbudet, ligesom i gamle dage, havde tjek på om alle var ok. på ruten. Sikken en tryghed, det kunne give. Skildpaddebrevene kunne måske alternativt distribueres sammen med reklamerne på ugebasis. Nu mener nogen i det politiske, at vi skal købe Postdanmark tilbage fra Postnord. Heldigt, at vi ikke har fået malet alle postkasserne endnu. Der bliver udgifter nok til biler, skilte, tøj og til svenskerne. Men big business for dem, der sælger maling og profiltøj. Kan livet fortsætte uden Postnorddanmark? Eller går det i stå?

Annonce