Annonce
Ringkøbing

Skolefusion i Ringkøbing: Svært at nå de tosprogede børns forældre

Byrådsmedlem Helge Albertsen (S) - til højre i billedet - er bekymret for, om det er lykkedes også at nå ud til de tosprogede børns forældre om følgerne af den forestående fusion af Ringkøbing Skole og Alkjærskolen. Foto Poul Osmundsen.
Sammenlægningen af Ringkøbing Skoles og Alkjærskolens distrikter sker for at sikre bedre fordeling af tosprogede børn; men det er "en udfordring" at involvere de tosprogedes forældre i processen, erkender politiker og skolebestyrelsesformand.

RINGKØBING: Lige præcis den gruppe, det meste handlede om, var fraværende, da der tidligere på ugen var dialogmøde om sammenlægningen af Ringkøbing Skoles og Alkjærskolens distrikter:

Forældrene til de tosprogede børn.

- Det slog mig, at der ikke var tolke til stede, og der har tilsyneladende ikke været en forventningsafstemning i forhold til forældrene til de ikke-etnisk danske børn; der var i alt fald stort set ingen ikke-etnisk danske forældre, siger medlem af børne- og familieudvalget, Helge Albertsen (S).

Det er et stort problem, mener han.

- Det er vigtigt, at vi får forklaret dem, hvad der ligger i de ændringer, der er på vej, og at de i høj grad bliver påvirket. Det er også vigtigt at understrege over for dem, at de også selv har et ansvar for at få placeret deres børn på en skole, hvor de får den bedste sproglige stimulering.

Helge Albertsen mener, at skolebestyrelserne på de to skoler har en central rolle at spille i denne sammenhæng; de skal arbejde for at inddrage forældre og "italesætte" deres medansvar for børnenes skolegang.

Det er Jens Præstegaard, formand for skolebestyrelsen på Alkjærskolen, helt på det rene med.

- Det at inddrage forældrene til de tosprogede børn er en udfordring, vi har stort fokus på. Men det er et dilemma for os - også i forhold til de etnisk danske forældre - at vi skal orientere dem om ændringerne, før der er truffet en beslutning om eksempelvis hvilke kriterier, der skal være gældende for, at et barn bliver flyttet fra én skole til en anden, siger han.

- På dialogmødet, som skolebestyrelserne havde indkaldt til, var det tydeligt, at der var frustration over, at vi ikke kunne svare nøjagtigt på, hvad der skal ske, og det kan jeg godt forstå. Men det er altså noget, vi har meget fokus på, og vi vil kommunikere processen ud på Aula (den nye portal for folkeskolerne, red.), så snart der er nyt at fortælle.

Jens Præstegaard understreger, at i den forbindelse har skolebestyrelsen i høj grad forældrene til de tosprogede for øje, og bestyrelsen vil gøre, hvad den formår for også at klæde dem på til den forestående fusion.

Annonce
Bekymrede miner blandt forældre i forbindelse med tirsdagens dialogmøde om skoleændringer i Ringkøbing; men hvor var de tosprogede børns forældre?
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Udvikling: Det er vores butik - vi har selv skabt den

Læserbrev: I eftersommeren 2018 mistede vi i Stauning vores brugsforening, hvor folk havde handlet gennem mere end 100 år. Tankstationen lukkede også. Det var en ringe trøst, at COOP-koncernen – tilsyneladende uden mange tanker om sine dybeste rødder – var i gang med at lade sine brugser i en lang række landsbyer gå konkurs. Som én af os i Stauning med velplaceret ironi udtrykte det: ’Det er da vist ligesom en so, der æder sine egne grise’. Men ulykken tog ikke gå-på-modet fra os. Tværtimod var der folk i Stauning, som omgående tog initiativet. De gik på med krum hals. De samlede Staunings kræfter. De fik ting til at ske. Der er nemlig det ved det, at det dér med at få noget til at ske - det ligger nærmest indbygget i Staunings DNA. Derfor skete det, at vi allerede i foråret 2019 – bare et halvt år efter brugsens lukning – kunne byde benzinselskabet Go’on velkommen til Stauning. Biler begyndte igen at dreje ind. Der var igen aktivitet. Og nu på lørdag, 23. november, sker der det, at vores nye købmand kan byde os velkommen – og vi ham – i en topmoderne dagligvareforretning, der er gennemgribende renoveret fra A til Z af professionelle håndværkere. Herudover har mange forskellige frivillige bidraget med oprydning, rengøring, opstilling af inventar - og sat 2500 varenumre på de rette hylder efter købmandens anvisninger. Det er mærkeligt at tænke på – ja, egentligt fantastisk, alt det der er nået på godt et år i et gnidningsløst og humørfyldt samarbejde. Det hele er nået, takket være stauningboernes kæmpeindsats, også økonomisk. Lige efter brugsens lukning strittede initiativerne naturligt nok lidt i alle retninger. Set udefra lignede det måske lidt situationen, når man kradser lidt med en pind i en myretue. Men ligesom myrer hurtigt organiserer sig og får skaderne repareret, når ødelæggelsens pind har kradset i deres tue, så samlede også Stauning sig hurtigt om det væsentlige: nemlig at få samlet økonomi nok til at købe det gamle nedlagte mejeri midt i byen, hvor brugsen havde butik fra omkring 1970. Og selve målet, det lå fast helt fra starten: senest ved udgangen af 2019, så skulle der igen være dagligvarebutik her i Stauning. At det mål er nået, det siger noget meget vigtigt om Stauning. Først og fremmest siger det, at vi er i stand til at samle os og stå sammen for at få ting til at ske. Men ligeså vigtigt: i Stauning har vi folk iblandt os, der besidder de mange vidt forskellige kompetencer, der gør det muligt at tingene faktisk også kommer til at ske – bliver til virkelighed. Det skal vi huske at fortælle hinanden, når vi går rundt og handler med vores nye købmand i vores nye butik. For den fortælling er en vigtig del af vores fælles historie. Den må vi aldrig glemme. Ligesom den gamle brugsforening, som vore forgængere for 100 år siden gik sammen om at skabe, blev en vigtig del af deres fælles historie. Men nu er det vores butik. Vi har selv skabt den. Den er vores værk. Det var os, der fik det til at ske. Uden os, så var vores butik der ikke. Og uden os – så er butikken der ikke! Det er også værd at minde hinanden om. Butikken har brug for os. Og vi har brug for butikken. Det var jo derfor, vi sørgede for, at den kom.

Annonce