Annonce
Ringkøbing-Skjern

Skolefolk advarer: Små skoler kan umuligt drives for færre penge end i dag

Skolestrukturudvalget har ikke kunnet blive enige om, hvor lille en skole kan være og samtidig være bæredygtig . Foto: Morten Stricker
Der er ikke udsigt til at spare penge, hvis politikerne skulle vælge at sætte mindstemålet på en folkeskole ned fra 75 til 60 elever. Der er nemlig brug for de samme penge, mener skoleledere og lærerformand.
Annonce

Ringkøbing-Skjern: Grænsen for, hvornår en skole er for lille, har tidligere ligget på 75 elever, men den smertegrænse har man i praksis set bort fra de seneste par år.

Derfor er der i dag flere af kommunens folkeskoler, der ligger lidt omkring eller under den grænse. Det gælder blandt andet Højmark Skole og dens 57 elever samt Fjelstervang og Ådums 74 skolebørn.

Men hvor skal grænsen gå i fremtiden?

Det har det særlige skolestrukturudvalg forsøgt at finde et svar på, men det stod klart efter denne uges møde i udvalget, at man ikke kan nå til enighed om, hvorvidt den skal være 60, 75 eller 100 elever.

Dette er de enige og uenige om

Skolestrukturudvalget har arbejdet med mange forskellige forslag til en ny skolestruktur. Her er overblik over, hvor udvalget står på nuværende tidspunkt i forhold til de forskellige forslag.

  • Én by - Én skole: Skolestrukturudvalgets medlemmer er enige om at anbefale byrådet at samle eleverne i centerbyerne Hvide Sande, Tarm, Ringkøbing og Skjern. I Videbæk er de allerede samlet.
  • Udvalget er ikke enige om, hvorvidt der skal være et minimumselevtal på 60, 75 eller 100 elever.
  • Udvalget er dog enig i, at der kan være skoler, der skal undtages for elevgrænsen, fordi afstanden til en alternativ skole er for stor.
  • Udvalgets medlemmer er ikke enige om, hvornår afstanden er for stor, men Trine Ørskov (S) har udtalt, at eleverne i Bork og formentlig også Ådum vil få for langt til en ny skole.
  • Udvalget er også enige om, at man ikke skal lukke en skole bare fordi, den ligger tæt på en anden.
  • Udvalget mener, at der er flere ulemper end fordele ved at samle overbygningseleverne.
Annonce

Intet entydigt svar

Spørger man Skolelederforeningen og Danmarks Lærerforening, er det også for dem svært at komme med et entydigt svar.

- Det handler om, om man vil afsætte ressourcerne til at drive skolerne. Jeg kan ikke sige, at det er noget særligt, der gør, at grænsen skal være 60, 75 eller 100. Der er ingen rapporter, der viser, at man trives bedre, fordi der er enten færre eller flere elever, siger Kirsten Busk, kredsformand for Danmarks Lærerforening.

Hun er på linje med Skolelederforeningens lokalformand, Torben Friis Svendsen, der heller ikke ønsker at komme med sit bud på, hvornår en skole er for lille, uden at forholde sig til det økonomiske spørgsmål, som for begge er afgørende for elevtalsgrænsen.

Annonce

Flere penge eller ændring

I dag får hver skole et beløb per elev, men alle skoler er garanteret et minimumsbeløb svarende til 75 elever.

Dette beløb går til undervisningspersonale og svarer til cirka 6,6 fuldtidsstillinger.

Hvis minimumsgrænsen sænkes til 60 elever og minimumsbeløbet ligeså, mister skolerne et beløb svarende til én fuldtidsstilling.

Kredsformand Kirsten Busk mener ikke, at man kan drive skole for mindre end det beløb, der svarer til 75 elever. Derfor mener hun også, at det sparekrav, som skolestrukturudvalget er blevet pålagt, skal fjernes.

- Jeg synes, det handler om, at politikerne er nødt til at træffe et valg om, hvad det er for et skolevæsen, man vil have i Ringkøbing-Skjern Kommune. Hvis man vil bevare det, som det er nu, skal man finde pengene til det, siger hun.


Jeg synes, det handler om, at politikerne er nødt til at træffe et valg om, hvad det er for et skolevæsen, man vil have i Ringkøbing-Skjern Kommune. Hvis man vil bevare det, som det er nu, skal man finde pengene til det.

Kirsten Busk, kredsformand


Årsagen er, at skolerne slet og ret bliver for sårbare, hvis grundbeløbet svarende til 75 elever nedsættes.

Den holdning lader skolelederne til at dele.

Annonce

Penge til 75 er minimum

På et møde i august var skolelederne på de otte skoler med færre end 100 elever samlet, og her var der enighed om, at den nuværende tildelingsmodel gerne må komme med ud på den anden side af skolestrukturarbejdet.

- Vi var enige om, at den ressource, der tildeles til en skole med 75 elever, er passende, også til de skoler, der er mindre end 75 elever. Det er minimum, og det er vi enige om, siger Torben Friis Svendsen.

Hermed siger han dog ikke, at elevgrænsen skal være 75 elever. Det lader han være op til politikerne at beslutte.

- Grunden til, at vi har holdt fast i 75, er, at det er politikerne, der skal træffe beslutningen. Det er meget vigtigt for os. Politikerne skal ikke tørre en måske upopulær beslutning af  skolelederne, siger han og fortsætter:

- Mig bekendt er der skoler, der er under 75 elever, og mig bekendt kører de ganske udmærket i øjeblikket med stor opbakning og høj kvalitet.


Mig bekendt er der skoler, der er under 75 elever, og mig bekendt kører de ganske udmærket i øjeblikket med stor opbakning og høj kvalitet.

Torben Friis Svendsen


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Det mener borgerne om mundbind-reglen: - Folk var begyndt at sløse

Ringkøbing-Skjern

Nu ryger de sidste to minkfarme: Niels Chr. Poulsen er nabo til det første coronatilfælde i Holstebro

Annonce