Annonce
Ringkøbing

Skoleelever skal til erhvervsfestival i Lem

10. oktober slår Smedenes Hus i Lem dørene op til endnu en erhvervsfestival. 15 virksomheder og uddannelsessteder står klar til at fortælle om 20 uddannelser. Arkivfoto: Jonas Kollerup
Torsdag 10. oktober skal elever fra Lem Stationsskoles 7.-.9 klasse lære mere om, hvordan det er at tage en erhvervsuddannelse. Formålet er at få flere til at vælge uddannelse på et oplyst grundlag, lyder det fra skoleleder.

LEM: Det går ret godt med at få unge til at tage en erhvervsuddannelse i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det mener i hvert fald skoleleder Marianne Kipker fra Lem Stationsskole.

I Ringkøbing-Skjern Kommune er man med sine 27,4 procent af en ungdomsårgang allerede over målsætningen fra erhvervsuddannelsesreformen fra 2014, som lyder, at 25 procent af en ungdomsårgang skal tage en erhvervsuddannelse.

Men på Lem Stationsskole vælger flertallet af eleverne en gymnasial uddannelse, når folkeskolen er ovre, men det forsøger man at ændre på med en erhvervsfestival torsdag 10. oktober.

- Vi har jo ret meget industriarbejde i kommunen, så vi holder erhvervsfestival for at få børnene og deres forældre til at få indblik i, hvad der foregår på en erhvervsuddannelse, så de kan vælge uddannelse på et oplyst grundlag, siger Marianne Kipker og forklarer, at en erhvervsuddannelse er ikke bare for folk, der får karakteren 02.

- Folk skal få indblik i, hvad en erhvervsuddannelse går ud på, og hvor meget arbejde der skal lægges i det, siger hun.

Derfor åbner erhvervsdirektør i Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd, Hans Jørn Mikkelsen, erhvervsfestivalen klokken 16. Frem til klokken 19.30 kan omkring 100 elever i 7. til 9. klasse og deres forældre komme forbi Smedenes Hus i Lem og blive klogere på 20 uddannelser fordelt på 15 virksomheder og uddannelsessteder.

Det er anden gang, man holder erhvervsfestivalen. Modsat fra sidste år bliver der denne gang bedre mulighed for, at eleverne kan prøve og røre ting, som de forskellige uddannelser beskæftiger sig med.

Men også eleverne er der sat højere krav til; De er nu instrueret i at stille spørgsmål til mindst én uddannelse og lære dens indhold, for de skal fremlægge om uddannelsen i skolen bagefter.

- Også selvom de måske ikke tænker, at det er en uddannelse, de selv skal igennem, fortæller Marianne Kipker.

Selvom det er anden gang, man afholder erhvervsfestivalen, så kan man endnu ikke sige noget om, hvorvidt det har fået flere til at vælge en erhvervsuddannelse.

- Men måske kan dagen påvirke dem, der går i 9. klasse, for de er afsted for anden gang. Men om ikke andet kan man sige, at eleverne nu vælger uddannelse på et mere oplyst grundlag, siger Marianne Kipker.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing

Tre gymnasier søger alle en ny rektor: - Vi er selvfølgelig i en konkurrencesituation

Læserbrev

Man ser hensigten og græmmes: Vil regeringen langsomt kvæle private institutioner?

Læserbrev: Devisen for børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Teil er åbenbart og ikke overraskende: Styrk det offentlige – svæk det private initiativ. Man kan ikke udlede andet af en ny aftale om minimumsnormeringer i daginstitutioner, som markant forskelsbehandler kommunale og private daginstitutioner: De kommunale institutioner får 500 millioner kroner ekstra øremærket til flere ansatte. De private institutioner får 0 kroner! Lovgivningen i Danmark sikrer ellers, at aktive forældre kan drive institutioner i deres lokalområde eller drive institutioner med en særlig profil. Altså et brud på kommunernes monopol og en mulighed for at vælge. Men med den nye forskelsbehandling bliver der gnavet godt og grundigt i grundlaget for frit-valgs-ordningen. Det er regeringen, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet, som netop har aftalt, at normeringerne i daginstitutioner skal forbedres med de 500 millioner kroner, som er sat af til formålet på Finansloven for 2020. Kommunerne skal sikre, at penge vitterligt går til opnormeringer – men ikke én krone af dem til private daginstitutioner. Pengene må heller ikke indgå i det beregningsgrundlag, som de private daginstitutioner får tilskud efter. Det er ikke til at tage fejl af hensigten: Det skal være svært – måske umuligt at drive institutioner på private initiativer. Man får uvægerligt fornemmelsen, at folket er godt nok, så længe det ikke udviser initiativ. Private initiativer kan jo udfordre tanken om, at stat og kommune ved bedst. Altså bedre end forældre, der vælger det tilbud, der passer til familiens ønsker og behov. Private initiativer udfordrer den tanke, at børn er statens ejendom – eller i det mindste statens ansvar. ”Der skal være flere pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere, så børnene får den opmærksomhed, de har fortjent,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i ministeriets præsentation af aftalen om bedre normeringer. Og Radikale Venstres børneordfører Anne Sophie Callesen holder sig heller ikke tilbage: “Alle børn skal have en god start på livet. Nu retter vi endelig op på års besparelser på vores børn, når vi begynder et massivt løft af daginstitutionerne, som skal kunne mærkes alle steder.” siger Anne Sophie Callesen, børneordfører for Radikale Venstre. Der er vel at mærke kun tale om, at børn i kommunale institutioner har fortjent bedre normering. Ikke alle børn. Man ser hensigten – og græmmes.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Annonce