Annonce
Ringkøbing

Skoleelever skal til erhvervsfestival i Lem

10. oktober slår Smedenes Hus i Lem dørene op til endnu en erhvervsfestival. 15 virksomheder og uddannelsessteder står klar til at fortælle om 20 uddannelser. Arkivfoto: Jonas Kollerup
Torsdag 10. oktober skal elever fra Lem Stationsskoles 7.-.9 klasse lære mere om, hvordan det er at tage en erhvervsuddannelse. Formålet er at få flere til at vælge uddannelse på et oplyst grundlag, lyder det fra skoleleder.

LEM: Det går ret godt med at få unge til at tage en erhvervsuddannelse i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det mener i hvert fald skoleleder Marianne Kipker fra Lem Stationsskole.

I Ringkøbing-Skjern Kommune er man med sine 27,4 procent af en ungdomsårgang allerede over målsætningen fra erhvervsuddannelsesreformen fra 2014, som lyder, at 25 procent af en ungdomsårgang skal tage en erhvervsuddannelse.

Men på Lem Stationsskole vælger flertallet af eleverne en gymnasial uddannelse, når folkeskolen er ovre, men det forsøger man at ændre på med en erhvervsfestival torsdag 10. oktober.

- Vi har jo ret meget industriarbejde i kommunen, så vi holder erhvervsfestival for at få børnene og deres forældre til at få indblik i, hvad der foregår på en erhvervsuddannelse, så de kan vælge uddannelse på et oplyst grundlag, siger Marianne Kipker og forklarer, at en erhvervsuddannelse er ikke bare for folk, der får karakteren 02.

- Folk skal få indblik i, hvad en erhvervsuddannelse går ud på, og hvor meget arbejde der skal lægges i det, siger hun.

Derfor åbner erhvervsdirektør i Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd, Hans Jørn Mikkelsen, erhvervsfestivalen klokken 16. Frem til klokken 19.30 kan omkring 100 elever i 7. til 9. klasse og deres forældre komme forbi Smedenes Hus i Lem og blive klogere på 20 uddannelser fordelt på 15 virksomheder og uddannelsessteder.

Det er anden gang, man holder erhvervsfestivalen. Modsat fra sidste år bliver der denne gang bedre mulighed for, at eleverne kan prøve og røre ting, som de forskellige uddannelser beskæftiger sig med.

Men også eleverne er der sat højere krav til; De er nu instrueret i at stille spørgsmål til mindst én uddannelse og lære dens indhold, for de skal fremlægge om uddannelsen i skolen bagefter.

- Også selvom de måske ikke tænker, at det er en uddannelse, de selv skal igennem, fortæller Marianne Kipker.

Selvom det er anden gang, man afholder erhvervsfestivalen, så kan man endnu ikke sige noget om, hvorvidt det har fået flere til at vælge en erhvervsuddannelse.

- Men måske kan dagen påvirke dem, der går i 9. klasse, for de er afsted for anden gang. Men om ikke andet kan man sige, at eleverne nu vælger uddannelse på et mere oplyst grundlag, siger Marianne Kipker.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce