Annonce
Ringkøbing

Skolebestyrelsesformand om sammenlægning: En forhastet beslutning, som jeg er stærkt imod

Indskrænkning af forældredemokratiet. En forhastet beslutning. En kritisabel beslutning. Sådan kalder formanden for skolebestyrelsen for Ringkøbing Skole planerne om, at Ringkøbing Skole og Alkjærskolen skal lægges sammen. Arkivfoto Jørgen Kirk
Henrik Jensen er ikke tilfreds med børne- og familieudvalgets beslutning om at lægge Ringkøbing Skole og Alkjærskolen sammen. Skolebestyrelsesformanden kalder det en kritisabel beslutning.

Ringkøbing: Indskrænkning af forældredemokratiet. En forhastet beslutning. En kritisabel beslutning.

Ordene kommer fra formanden for skolebestyrelsen på Ringkøbing Skole, Henrik Jensen. Tirsdag besluttede politikerne i børne- og familieudvalget at give grønt lys til at slå Ringkøbings to skoler sammen til én. Der vil stadig være skoler på to matrikler, men kun et skoledistrikt.

Årsagen til, at skolestrukturen overhovedet var på dagsordenen, er på grund af koncentration af tosprogede elever på Alkjærskolen. Ved at slå de to skoledistrikter sammen, vil man kunne fordele eleverne, så andelen af elever med anden etnisk baggrund end dansk kommer ned på under 30 procent på begge skoler.

Annonce

- Det er en beslutning, som jeg er stærkt imod. Den er alt, alt, alt for forhastet. Selvom man tager beslutningen allerede nu, så er det altså kort tid til at lægge to store organisationer sammen, når der kun skal være et skoledistrikt allerede fra næste skoleår. At lægge to store organisationer sammen er ikke noget, man bare lige gør med et pennestrøg, siger Henrik Jensen, skolebestyrelsesformand på Ringkøbing Skole.

Det, der særlig bekymrer ham ved beslutningen, er, at den er taget, uden politikerne har henvendt sig til de mange forældre for at høre dem om, hvad de synes.

- Jeg vil gerne invitere kommunalpolitikerne til et stormøde. Så må vi finde en dag, hvor de kan mødes med alle interesserede forældre - her taler vi nok om adskillige hundrede, men det finder vi ud af. Det er i hvert fald nødvendigt med en offentlig dialog, når man tager en beslutning, som vil påvirke byen så meget, siger han.

- Det kan jo også være, der er nogle forældre, som har nogle gode løsninger. Men det finder man kun ud af, hvis man har en dialog.

Henrik Jensen er også bekymret for, hvordan en ny skolestruktur vil ændre på skolebestyrelserne.

- Det er en indskrænkning af forældredemokratiet i folkeskolen. Det er en halvering af de involverede forældre, fordi et skoledistrikt kun skal have en skolebestyrelse. Og det er et problem, fordi forældre kommer rigtigt langt væk fra den enkelte skole, fordi det bliver en skole med 1100 elever og en skolebestyrelse, siger han.

- Man kan se på erfaringerne fra andre kommuner med skoler, der er blevet slået sammen til et skoledistrikt. Se på Holstebro. Der var det en katastrofe for skolesystemet. Så jeg synes, det er en rigtig dårlig idé. Det er også et udtryk for manglende respekt for det arbejde, som byrådet har nedsat et udvalg til at lave. Der er nedsat et udvalg, der skal se på skolestrukturen i hele kommunen. Så man kortslutter den proces, når man tager en beslutning, der gælder noget af skolestrukturen, men ikke det hele. Lad det udvalg gøre sit arbejde. At tage en beslutning allerede til næste skoleår er en vanvittig plan. Jeg forstår ikke, de kan tage en beslutning på så kort tid, siger skolebestyrelsesformanden.

Han siger dog samtidig, at hvis det nedsatte udvalg kommer til den konklusion, at en sammenlægning af de to skoledistrikter er den bedste løsning, vil han acceptere det.

Formanden for skolebestyrelsen på Alkjærskolen, Jens Præstegaard, har ikke vendt tilbage på Dagbladets henvendelser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det lyder godt, men: De passer ikke på Danmark

Det er så let at stille sig op og sige, at ”jeg passer på Danmark”. Det lyder godt. Man virker handlekraftig. Men når man som Mette Frederiksen er statsminister, har man andre forpligtelser end at gå med de nemme og populære løsninger, som hun gjorde, da hun præsenterede regeringens bud på, hvordan vi forhindrer terrordømte i at planlægge og udføre mere terror, når de er sluppet ud af fængslet. En regeringschef har pligt til at vælge løsninger, der holder sig inden for rammerne af, hvilken type land vi gerne vil være. Og her svigtede Mette Frederiksen. Hun foreslår nemlig, at personer, der har afsonet en dom for terror, kan forbydes at færdes i bestemte områder og have kontakt til bestemte personer i op til ti år. For at undersøge, om de overholder forbuddet, skal politiet have ret til uden dommerkendelse at trænge ind i deres hjem og undersøge deres computere. Det er her, statsministeren glemmer sin forpligtelse over for retsstatens principper. Grundloven siger helt uden dikkedarer i paragraf 72, at både husundersøgelser og undersøgelser af borgernes kommunikation kun kan ske efter en retskendelse. Der står dog også, at man kan lave love, der giver undtagelse fra paragraffen, og det er så dét, regeringen vil gøre. Men det er grundlæggende helt forkert. Regeringens forslag om at øge straffene for terror og terrorrelaterede forbrydelser betragteligt er helt i orden. Det er også rimeligt at udstede forbud om ophold og kommunikation for denne ekstraordinært usympatiske gruppe af forbrydere. Og spark dem endelig ud af landet, når der er lovhjemmel til det. Det må bare aldrig blive andre end en domstol, der gør domstolenes arbejde. Magtens tredeling er et princip, der ikke må fraviges. Hverken politikere eller myndigheder skal afsige domme eller udstede retskendelser. Det skal kun dommere. Det har regeringens normale støtter forstået, men de borgerlige partier sikrer flertallet til endnu et skridt væk fra retsstaten. De skulle skamme sig. De passer ikke på Danmark.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];