Tarm

Skjern-Tarm Menighedspleje opretter ny sorggruppe

Inger-Lise Ørhede (tv) og Ingrid Staal-Jensen vil begge være til stede, når den tredje sorggruppe for voksne mennesker begynder i efteråret. Arkivfoto
Et år og to hold senere ved Inger-Lise Ørhede og Ingrid Staal-Jensen, at de havde ret i, at de, der sørger over at have mistet bedst, ved, hvad der skal til for at lindre sorgen. Derfor kaster de sig fra september ud i en tredje sorggruppe i Skjern-Tarm.

Tarm-Skjern: Sorg kræver gode ører. Det ved Ingrid Dyhr Tanggaard fra Skjern alt om. Efter 32 års ægteskab blev hun enke i november 2018. Inden da havde hendes mand været igennem et langt sygdomsforløb, så i princippet var det ikke en overraskelse, at hun skulle sige farvel til ham.

- Jeg var klar rent praktisk – med papirer og skifteret. Jeg havde også fået professionel hjælp af det palliative team på hospice, og jeg havde været i et psykologforløb. Alligevel kom døden og savnet bag på mig, siger Ingrid Dyhr Tanggaard i en pressemeddelelse.

Hun blev skubbet ind i sorggruppen af den hjemmesygeplejerske, der stadig besøgte hende efter mandens død.

- Hun kom med brochuren om Skjern-Tarm Menighedsplejes sorggruppe-tilbud. Hun ringede også for mig, for det havde jeg nok aldrig fået taget mig sammen til selv, forklarer hun.

Gode og dårlige dage

Ingrid Dyhr Tanggaard var på menighedsplejens andet sorggruppe-forløb, og hun vil klart anbefale andre i sorg at takke ja til tilbuddet, når tredje hold begynder 24. september.

- Det handler om at have et rum, hvor vi lytter til hinanden – deler gode og dårlige dage. Her er der ikke nogen, der siger, at nu er det vist på tide at komme videre. Her ved alle, hvad det vil sige at miste, og at man har brug for at tale om det samme igen og igen. Og så er det skønt, at det er en blanding af mænd og kvinder og i alle aldre – det gør noget godt for dynamikken i gruppen, vurderer Ingrid Dyhr Tanggaard.

Hendes sorggruppe bestod af seks mænd og kvinder i alderen 59 til 83 år, og inden det første møde var hun vildt nervøs.

- Men selvom vi var en flok fremmede, så havde vi jo noget meget vigtigt tilfælles, og det har bundet os så tæt sammen, at vi har besluttet os for at fortsætte efter sommerferien på egen hånd.

Arrangørerne bag sorggrupperne i Skjern-Tarm er Inger-Lise Ørhede og Ingrid Staal-Jensen.

Højst otte i gruppen

- Det er to skønne, omsorgsfulde og rolige og meget menneskelige kvinder, der fungerer som igangsættere og som ordstyrere, men ellers mærker vi dem faktisk ikke så meget, pointerer Ingrid Dyhr Tanggaard.

- Vi er jo ikke psykoterapeuter, men har begge en fortid som sygeplejersker, og det er slet ikke meningen, at vi skal fungere som terapeuter. Vi sørger bare for, at der er et rum for maksimalt otte mennesker i sorg, siger Ingrid Staal-Jensen, der sammen med Inger-Lise Ørhede for ret nøjagtigt et år siden satte den første sorggruppe i Skjern-Tarm i gang.

Sorggrupperne foregår på skift i Tarm og Skjern Kirkehus. Forløbet, der begynder 24. september, skal foregå i Tarm Kirkehus.

0/0
Annonce
Kultur For abonnenter

Knap 3300 underskrifter gjorde indtryk: Kulturformand ”vil gøre alt” for at redde biblioteket

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing

Rejs tilbage til 1700-tallet: Festival brager løs med flere end 60 arrangementer

Kultur

Vestjyllands ånd udkommer nu som fotobog og på vinyl

Ringkøbing IF

To gange Mikkel forlænger aftalerne

Danmark For abonnenter

Far, mor og søn blev dræbt i flystyrt på Island: Svært at fatte, hvad der er sket

Leder For abonnenter

Dagbladet mener: Det er ganske gratis at sige ja til at gøre en forskel

Per Fjord bor i Skjern. Det samme gør Emmanuel Cinzah. Annie Pihlmann bor i Hvide Sande. Tre mennesker med en aldeles forskellig baggrund og uddannelse. De kender sandsynligvis ikke hinanden på det mere personlige plan og har nok ikke holdt grillfester sammen, men på vidunderlig vis er de alligevel fælles om noget af det, der for alvor giver værdi. De er på hver sin måde frivillig, og det er vel at mærke med så tilpas stort et hjerte, at det er umuligt at lade være med at give dem en "skriftlig krammer" her på lederplads. I den seneste uge har de i Dagbladet fortalt om deres passion - det at være frivillig - og det er læsning, der trænger helt ind under huden og giver stof til eftertanke. Når Annie Pihlmann, der de seneste ni år har stået i spidsen for at holde styr på de 90 frivillige på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande, på beskeden vis siger: "Det er en gave at være med i frivilligt arbejde. For os er det helt naturligt at være frivillige, fordi du kan være med til at gøre en forskel på en god måde. Det giver så meget mening" ... Når Per Fjord, der gennem tiden har været involveret i omkring 25 foreninger samt tiltag i og omkring Skjern, understreger, at det altid har været fællesskabet, der har trukket det store læs: "Det, man får igen, er at se glæde hos andre. Det er belønning nok i sig selv" ... Når Emmanuel Cinzah, fortæller, hvorfor det betyder meget for ham, at han - ud over at være præst for 200 voksne og børn i den baptistiske menighed i Skjern, køre skolebus for Lyne Friskole morgen og eftermiddag og have opgaver som tolk - har arbejdet for at etablere et børnehjem i Myanmar for at hjælpe børn i det land, han selv flygtede fra, fordi han blev forfulgt: "Vi skal hjælpe, og vi skal gøre så meget, som vi kan for vores hjemland" ... Når man hører om sådan et engagement, burde det ikke lade til at være svært at lokke flere frivillige til at give en hånd med. Men sådan er verden anno 2019 ikke skruet sammen. Annie Pihlmann kan godt bruge flere frivillige hænder på hospice i Hvide Sande, og Per Fjord har haft mere end svært ved at finde en afløser til at fylde Tigris-dragten, den grønne figur, der er med til at underholde tilskuerne under Skjern Håndbolds hjemmekampe. Det er ikke så mærkeligt, at han frygter, at de unge kommer til at gå glip af noget: "Det er da klart sjovere at møde folk i virkeligheden end at møde dem gennem en skærm". Hvor har Per Fjord ret, og forhåbentlig er der alligevel om 30, 40 og 50 år både en Per, en Emmanuel og en Annie her i lokalområdet. For det er mennesker som de tre, der er med til at gøre det lettere for alle os andre at bo og leve her i kommunen. Så husk nu - det er ganske gratis at sige ja til at være frivillig og være med til at gøre en forskel. Og det giver også noget til én selv.

Videbæk For abonnenter

Nicoline, Kasper og Lukas: Hvis vi ikke havde klubben, ville vi sidde hjemme foran en skærm

Ringkøbing-Skjern

Socialudvalg har udpeget sparemål: Klippekort og normeringer til demente slipper