Annonce
Skjern Håndbold

Skjern sled Lemvig/Thyborøn op

Elvar Örn Jónsson viste lækkerier, da Skjern Håndbold slog Lemvig/Thyborøn ganske sikkert. Foto: Jørgen Kirk
Da Robin Haug fik fat i Skjern Håndbolds mål de sidste minutter af kampen mod Lemvig/Thyborøn Håndbold, kunne Skjern trække fra til en ganske sikker sejr på 34-27.

Skjern: Skjern Håndbold fik - i sidste ende - en overbevisende start på hjemmekampene, da de slog Lemvig/Thyborøn 34-27.

Men det var ikke uden skønhedspletter. Det er altså mange mål at lukke ind mod et hold som Lemvig/Thyborøn. Forsvaret var ikke specielt solid i nogen af de konstellationer, der blev brugt. I målet var det kun de sidste 10-12 minutter, der var kvalitet nok hos indskiftede Robin Haug, som efter en lidt famlende start nåede en redningsprocent på 38.

Det er ikke mange uger siden, Skjern Håndbold uden problemer sendte Lemvig/Thyborøn ud af pokalturneringen med et brag. Og fra start af mandagens opgør kunne det godt ligne en ny afklapsning. Skjern førte nemlig hurtigt med tre-fire-fem mål.

Og det skete med yderst varieret spil. Da Skjern havde scoret otte gange, var syv forskellige spillere allerede på måltavlen. Senere kom også målmand Björgvin Gustavsson og Jonas Tidemand med på måltavlen, så hele ni forskellige Skjern-spillere nåede at score inden pausen.

Helt omvendt så det ud hos Lemvig/Thyborøn. Jonas Langerhuus på højre back var nærmest en enmandshær med gennembrud og hurtige skudafviklinger. Ham fik Skjern aldrig fat i, og Langerhuus scorede seks gange i første halvleg.

Skjern så ud til at trække fra med føring på 13-8, men så begyndte tingene at smuldre lidt i angrebet. Lidt afbrændere, små fejl og så videre. Der var seks-otte minutter, hvor det ikke var for kønt, så Lemvig/Thyborøn fik reduceret til 14-13. Skjern kom dog op i gear igen, og ved pausen var føringen på 18-14.

Den føring fik Skjern ikke for alvor gjort større i første halvdel af anden halvleg. Lemvig/Thyborøn fightede godt for sagen, så gæsterne var stadig kun bagud med fire mål 11 minutter før tid ved stillingen 28-24.

Så begyndte Robin Haug at lukke af i målet. Det kunne man tydeligt aflæse på måltavlen, hvor Skjern i løbet af kort tid øgede føringen til 32-24. Så var den kamp afgjort.

Efter en kamp uden scoringer i Sønderborg viste Elvar Jónsson stor kvalitet i sin hjemmebanedebut med syv scoringer. Der var gennembrud, scoring med venstrehånden og et drøn af et underhåndsskud halvt liggende fra højre back at glæde sig over.

Alt i alt var der dog plads til forbedringer. Men det er jo også tidligt på sæsonen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Beklageligt men vigtigt: Danmarks Naturfredningsforening demonstrerer ikke sin magt

Læserbrev: I Dagbladet lørdag den 22. februar bliver Danmarks Naturfredningsforening beskyldt for at demonstrere sin magt af en vred Leif K. Christensen. Til det er der kun at sige, at DN ikke har magt til bestemme noget som helst. Det har myndighederne, og sådan skal det være i en liberal demokratisk retsstat som den danske. DN har derimod som frivillig NGO ret til på lige fod med andre frivillige i civilsamfundet at bidrage til, at borgere og myndigheder sørger for at passe så godt som muligt på miljøet og den natur, som er vores fælles værdier. Men DN bestemmer ikke, om disse værdier bliver beskyttet eller ødelagt. Det er den enkelte borgers, grundejers og myndighedernes ansvar. Hvorfor rette sin vrede mod DN, når problemerne skyldes lovgivning, som Folketinget finder nødvendig, og myndighedernes administration af de givne lovbestemmelser? Hvorfor ikke sætte pris på, at der en frivillig organisation, som holder øje med kommunens administration af lovgivningen og støtter borgere, som med rette gør opmærksom på mulige ulovligheder? Årsagen til vreden er, at kommunens dispensationer til sommerhusbyggeri på nogle beskyttede heder på Holmsland Klit er blevet påklaget af DN til det statslige klagenævn. Det har DN gjort, fordi der er rejst tvivl, om kommunen har handlet korrekt i forhold til lovgivningen om beskyttelse af heder og andre naturarealer, og fordi det er vigtigt at få afklaret ved en statslig myndighed, om det er tilfældet. Om kommunen har handlet korrekt eller ej, det ikke er noget, DN skal bestemme. Det gør klagenævnet ud fra vurderinger af lovbestemmelserne og intentionerne bag disse. Det er ikke et spørgsmål om juristeri, men om, at vi bor i en retsstat, hvor også kommunen skal følge lovgivningen. Hvis DN havde undladt at påklage disse prøvesager, ville det have været DN, der bestemte, at kommunen havde handlet korrekt og kunne fortsætte med at give dispensationer til byggeri på beskyttede heder. Det er ikke op til interesseorganisationer at afgøre den slags, men en statslig opgave. Problemerne er opstået, fordi staten for cirka 50 år siden fastlagde, hvor der ikke kunne bygges sommerhuse på Holmsland Klit, og hvor der ville være mulighed for at udlægge sommerhusområder gennem vedtagelse af lokalplaner. Nogle år senere vedtog Folketinget imidlertid lovbestemmelser, som blandt andet beskytter klitheder og klitter mod f.eks. økonomisk udnyttelse til landbrug, byggeri og anlæg, bl.a. fordi Danmark på europæisk plan har et særligt ansvar overfor disse naturområder. Dog er der mulighed for myndighederne til ”i særlige tilfælde at gøre undtagelser fra bestemmelserne”, for eksempel ved at give dispensation til ændringer på vilkår om, at der tages særlige naturhensyn eller andet steds omlægges landbrugsjord til natur. Disse lovbestemmelser kom også til at gælde alle områder på Holmsland Klit, som ikke var udlagt til sommerhusområde i bygningsvedtægt eller med en lokalplan. Kommunen vedtager alligevel i de efterfølgende år en række lokalplaner, som udlægger beskyttede klitheder og klitter til sommerhusbebyggelse. Kommunen mener ikke, at der skal gives dispensation fra naturbeskyttelsen til byggeri og giver derfor i årene efter et stort antal almindelige byggetilladelser til nye sommerhuse, tilbygninger med videre - også selvom der i nogle af lokalplanerne står, at ansøgninger skal behandles i forhold til naturbeskyttelsen af heder og klitter. Hvis det statslige klagenævn afgør, at det er i overensstemmelse med lovgivningen at give tilladelse til byggeri på beskyttede heder og dispensationer fra beskyttelsen af klitheder, så tager DN det til efterretning. Kommunen kan så give byggetilladelser og eventuelt dispensationer på de arealer i lokalplanerne, som ikke er bebygget, og til tilbygninger, skure og lignende under hensyntagen til naturværdierne og på særlige vilkår. Hvis klagenævnet beslutter, at det er i strid med lovgivningen at give tilladelser til byggeri på beskyttede heder, så er det et problem for kommunen, som i så fald har givet mange ulovlige byggetilladelser og givet mange grundejere forventninger om at kunne bygge i henhold til de kommunale lokalplaner. Kommunen burde i så fald have undladt at vedtage lokalplaner, som omfatter byggeri på beskyttede heder, og staten burde have meddelt kommunen, at der i almindelighed ikke kan gives dispensation fra naturbeskyttelsen af klitheder og andre naturarealer. Under alle omstændigheder er det ikke DN, der er årsag til problemerne. DN er først i 2019 blevet bekendt med situationen, fordi kommunen i mange år ikke har dispenseret fra beskyttelsen af hederne til byggeri med videre, og først nu i år fremsender konkrete dispensationer på grund af den tvivl, der er rejst om kommunens administration. DN har derfor set sig nødsaget til at påklage nogle af kommunens afgørelser til klagenævnet for at få afgjort, hvad der er korrekt administration af lovgivningen – ikke for at demonstrere magt. DN påklager meget få kommunale afgørelser om året og får medhold i langt de fleste ved klagenævnet. Det er beklageligt, at nogle få bygherrer på Holmsland Klit må vente nogle måneder på klagenævnets afgørelse, men det er vigtigt at få afklaret de væsentlige problemer en gang for alle.

Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Ørskov: Jeg ville gerne have vidst, at min mor havde fået tilbudt jobbet

Ringkøbing

Tre gymnasier søger alle en ny rektor: - Vi er selvfølgelig i en konkurrencesituation

Annonce