Skjern Håndbold

Skjern kunne ikke ønske en bedre start

Emil Nielsen stod igen en fornem kamp for Skjern Håndbold. Her en af de mange redninger i kampen mod TTH Holstebro. Foto: Johnny Pedersen/Ritzau Scanpix
En sikker sejr over lokalrivalerne fra TTH Holstebro. Det var noget af et signal, Skjern Håndbold fik sendt i første kamp i slutspillet.

Skjern: Skjern Håndbold er, hvor de skal være lige nu.

Det beviste holdet i den første slutspilskamp hjemme mod TTH Holstebro.

- Vi fik sendt et signal om, at vi altså vil i semifinalen. Derfra kan alt ske, sagde Kasper Søndergaard.

Emil Nielsen var hurtig til at supplere.

- Signalværdien i vores sikre sejr er lige så vigtig som de to point. Nu gælder det, og vi er lige der, hvor vi skal være rent spillemæssigt, sagde Emil Nielsen.

Kasper Søndergaard har prøvet meget i en lang karriere. Der skal normalt meget til for at ryste veteranen.

- Men i dag må jeg indrømme, der var sommerfugle i maven. Jeg var ekstra spændt. For vi havde alt at tabe. Havde vi ikke vundet i dag, så tror jeg, det havde været slut. Nu er vi helt med, og nu tør jeg godt sige, vi tager til Aalborg på onsdag for at vinde, fortalte Kasper Søndergaard.

Hans optimisme bygger blandt andet på første halvleg.

- Jeg synes, vi spillede fremragende. TTH Holstebros målmand stod godt, men alligevel førte vi med fem mål ved pausen. Anden halvleg var godkendt. Men et eller andet sted burde det ikke overraske nogen, at vi vandt. Vi har snakket lidt om, at vi vist nok havde vundet 13 af de 15 seneste ligakampe. Hvorfor skulle vi så ikke kunne vinde i slutspillet også, lød det fra Kasper Søndergaard.

Skjern havde ellers tabt begge kampe mod TTH Holstebro i grundspillet. Endda 37-30 på hjemmebane tilbage i midten af september.

- Men vi fik vist, vi stadig er storebror i det forhold. Og det er vigtigt. Alt var, som det skulle være, og vi kunne ikke ønske os en bedre start på slutspillet, sagde Emil Nielsen.

Hen pegede på fight som en væsentlig faktor.

- Se bare de sidste 15 minutter af første halvleg. Se på de to mål René Rasmussen og Jesper Konradsson scorede i kontraløb. Vi fik vist, at vi har meget at byde ind med i slutspillet, sagde Emil Nielsen.

0/0

Tophistorier

Annonce
Ringkøbing-Skjern For abonnenter

Heinz Peters' søn blev reddet efter flere timer i vandet: - Det eneste, man føler i det øjeblik, er ren taknemmelighed

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tarm

Færdiggørelse af cykelsti må vente til efter sommer: Nu skal broernes ben flyttes

Indland

Frivillige finder døde havfugle fyldt med plastik

Tophistorier

Skjern For abonnenter

Cyklist om hullet cykelsti-projekt mellem Vostrup og Hemmet: Det er amatøragtigt

Læserbrev

Droner i Stauning Lufthavn? Det ville være som dræsinekørsel på Banedanmarks togstrækninger

Læserbrev: ”Velkommen ombord til byrådet, dette er kaptajn John G. Christensen, med ved roret har jeg direktøren for Stauning lufthavn. Dagens tur er en blindflyvning med mulighed for at se på luftkasteller”. Dettte kunne være den morsomme analogi til at vise, hvad politikerne bliver præsenteret for, når vi snakker om Stauning Lufthavn. Kaptajnen og co-piloten har nu siddet ved roret i henholdsvis 5 og knap 3 år, og hvad er der sket...? Alt personale er enten fyret, eller har søgt væk. At man overhovedet har kunnet finde nye folk, er mere held end forstand. Det nye personale har til gengæld ikke haft de fornødne kvalifikationer, hvilket har betydet, at man ikke har kunnet dække vagterne, og dermed måtte lukke for lufttrafiktjenesten. Dette har givet anledning til kritik fra trafikstyrelsen. Alt imens man har betalt fuld løn til en fyret medarbejder. Og kommunen står fortsat med en lufthavn som er totalt nedslidt og trafikunderlaget yderst sparsomt. Dilemmaet er, at hvis man lukker eller nedgraderer lufthavnen, lukker man også lufthavnens bedste og vel eneste aktiv – Benair, og dermed arbejdspladser som ikke flytter ind på gågaden. Benair er i sagens natur afhængig af, at der er en lufthavn til deres fly, og en vis form for lufttrafiktjeneste, med landingshjælpemidler for at sikre regulariteten. Opsætning af møller der vil påvirke lufthavnens indflyvning spøger fortsat, og for at afbøde det har det været på tale at installere et nyt landingssystem (ILS). Prisen vil være 11 millioner som skal afholdes af ejerne af møllerne. Men ILS-systemer nedlægges på andre lufthavne i Danmark og udlandet. Fremtiden er en GPS-baseret procedure. Ledelsen har altså arbejdet for at indføre et forældet system på en forældet lufthavn, hvilket selvfølgelig en glimrende løsning, hvis den skal bevares som et museum. Men enhver med kendskab til luftfart havde nok kigget fremad og arbejdet for en mere fremtidssikret løsning. GPS systemet kræver ingen vedligeholdelse, bruger ikke strøm og er fremtiden indenfor al navigation. Prisen ligger omkring 300.000 kroner. Samtidig plæderer ledelsen for en øget aktivitet af skoleflyvning. Stauning har haft masser af skoleflyvning, men de tider er forbi. At for eksempel MartinAir vil komme og benytte pladsen, vil aldrig give en aktivitet, der kan retfærdiggøre yderligere investeringer. Til slut vil man have droneaktiviteter ind på lufthavnen. Men er man i byrådet blevet informeret om konsekvenserne? Droner hører ikke til på en lufthavn, det er ren desperation fra ledelsens side. Droner hører til på, eller i nærheden, af et erhvervsområde. Når der er droner i luften, må der ikke være fly - og vice versa. Måske byrådet skulle tage på studietur til en anden hensygnende lufthavn, Odense, og høre, hvilke indtægter lufthavnen har på den konto. Husk også at besøge de tilbageværende flyfirmaer samme sted og høre deres mening om droneflyvning på en lufthavn. At tillade droneflyvning er, som hvis Banedanmark tillader dræsinekørsel på togstrækningerne. Inden lufthavnen mister opdriften med den nuværende ledelse, og ender som en bunke forvredet jern på en mark, var det måske på tide for byrådet at trække iltmaskerne på, så de kan begynde at tænke klart - og få en ny ledelse ind med erfaring inden for luftfart og tilknyttede erhverv hertil. Indrømmet.. det er ikke nemt, men lufthavnen kan slet ikke økonomisk bære direktørlønninger til ansatte, der ikke kan indgå i Lufttrafiktjenesten. Byrådet skulle måske i stedet lytte og hente ideer hos brugere, firmaer, foreninger og aktører, der i dag opererer på lufthavne, og måske også spørge tidligere ansatte!

Ringkøbing

Jobcenterchef efter kursændring i Hilde-sagen: Det sker, at der fremkommer nye oplysninger

Vestjylland For abonnenter

Efter ulvedrab på kvie: Ung ejer vil nu sætte vogteræsel ind som forsvar

Ringkøbing

Se video af redning: 20-årig sejler reddet op ad vandet efter flere timer i fjorden

Ringkøbing

Hilde vandt: Kræftsyg kvindes sygedagpenge forlænges på ubestemt tid

Annonce