Annonce
Skjern Håndbold

Skjern Håndbold let videre i pokalturneringen

Björgvin Gustavsson startede i mål, og han stod en fin kamp for Skjern Håndbold, ind til han blev afløst i slutfasen af debutanten Robin Haug. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Sikke en start Skjern Håndbold fik på sæsonen. Lemvig/Thyborøn blev totalt kørt af banen af et sprudlende Skjern-mandskab, der kvalificerede sig til kvartfinalerne i pokalturneringen med en sikker sejr på 38-26.

Lemvig: Hallo for en sæsonstart Skjern Håndbold fyrede af torsdag aften i Lemvig.

Sejr på 38-26. En helt igennem fremragende debut til den islandske back Elvar Jónsson, der fortjent blev kåret som pokalkampens bedste spiller. Jonas Tidemand fik en fornem debut på stregen. Robin Haug nåede at have fine redninger i sin debut i det sidste kvarter i målet. Skjerns kontrafase var giftig og uhyre effektiv. Björgvin Gustavsson stod godt i målet.

Ja man kunne blive ved. Skjern imponerede i hvert fald stort.

Skjern startede med Björgvin Gustavsson på mål og René Rasmussen, Eivind Tangen, Jonathan Stenbäcken, Jonas Tidemand, Thomas Mogensen og Anders Eggert i forsvaret. I angrebet blev Stenbäcken afløst af Jesper Konradsson.

De første minutter ledte Skjern lidt efter stilen i forsvaret. Lemvig/Thyborøn scorede på næsten alt frem til 5-5, hvor Björgvin Gustavsson havde sin første redning.

Lige efter fik Skjern kampens første udvisning, og i undertal måtte Skjern se hjemmeholdet bringe sig foran 7-5.

Fuldtallige igen tog Skjern styringen. Björgvin Gustavsson havde flere fine redninger i målet, Skjerns kontrafase var effektiv med René Rasmussen som farligste våben i første bølge, og i anden bølge holdt Skjern presset frem til gode chancer. Kontrafasen gav tre scoringer i træk, og Skjern bragte sig foran 9-7 efter et kvarters spil.

Resten af første halvleg var Skjern klart bedst. Elvar Jónsson kom på banen i bagkæden, og islændingen nåede at score fire gange før pausen, hvilket var med til at give Skjern en solid pauseføring på hele 18-12.

Der blev ikke slækket på grebet i starten af anden halvleg. Efter 40 minutter førte Skjern med ti mål ved 26-16. Tre minutter senere var føringen på 12 mål.

Fra midten af anden halvleg var Skjern i så god kontrol, at træner Patrekur Jóhannesson skiftede ud mange gange. Kristian Tind fik spilletid på stregen med en enkelt scoring, Mikkel Sandholm afløste René Rasmussen på højre fløj, og han var faktisk eneste Skjern-markspiller, der ikke kom på måltavlen.

OK - Lemvig/Thyborøn bliver ikke tophold i ligaen. Langt fra. Men der skal ikke pilles det mindste ved Skjerns sejr. Skjern var bare gode.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

De små snublesten - og det brændende spørgsmål til dig, der skændede gravstenene

Når du læser disse linjer, er jeg på vej mod Berlin. Engang Hitlers heilende nazi-inferno af en by. Senere en delt by, hvor murens iskolde zigzag-ar adskilte familier og venner. I dag en hjertelig og åben by, som - parallelt med alt det sprudlende og sjove - hele tiden minder verden om fortidens grusomheder. Berlin er byen, hvor mange tusinde Stolpersteine, snuble-sten, sætter små messing-mindesmærker i fortovene. Hver eneste sten er et minde over ét af de myrdede ofre for nazisterne. Messingstenene ligger foran de huse, hvor ofrene boede. På dem står der meget lidt og forfærdeligt meget: Et navn. En fødselsdato. En deportationsdato. Stedet for mordet: Auschwitz, Neuengamme, Sachsenhausen eller hvad dødsfabrikkerne ellers hed. Også på andre måder minder Berlin og Tyskland hele tiden sig selv og os andre om det, der aldrig må glemmes og aldrig må gentages. Som i den 19.000 kvadratmeter store 'skov' af betonsøjler, der er rejst tæt ved Brandenburger Tor til minde om de myrdede jøder. Som på Gleis 17 på S-bahnstation Grünewald - perronen, hvorfra nazisterne deporterede deres ofre direkte til udryddelseslejrene. Som i det jødiske museum, hvor arkitektur og udstilling i forening gør den besøgende svimmel og kvalm. Som gennem sporene efter Berlinmuren; spor, som man igen kun ser, hvis man kigger ned på fortovet netop der, hvor zigzag-arret er markeret. Over gadeplan er Øst- og Vestberlin i dag mange steder svære at skelne fra hinanden. Det samme er vi mennesker, når vi kigger ordentligt på hinanden. Er du jøde, asatroende eller grundtvigianer? Buddhist? Missionsk? Muslim? Katolik? Ateist? Hvad du end tror eller ikke tror på; uanset din hudfarve og din herkomst - så er du et menneske. Du skal behandles som ét, ligesom du skal behandle andre som netop det, de er: Mennesker. Tysklands mange 'Denkmahls' holder erindringens sår åbne for de, der tør røre ved dem. Når jeg om lidt går rundt i Berlin, vil jeg som altid kigge ned mod snublestenene i respekt for dem, der blev myrdet. Når jeg ser op igen, ville jeg gerne - ansigt til ansigt - møde ét af de mennesker, der valgte at markere Krystalnatten ved at skænde jødiske gravsten med maling og klistre nazistiske jødestjerner på postkasser. Dybest set har jeg bare ét spørgsmål: Hvorfor?

Annonce