Skjern

Skjern Fjernvarmes formand stopper i bestyrelsen

Gennem årene har Bjarne Bødtker været involveret i mange projekter for Skjern Fjernvarme. Billedet her er fra dengang, der blev bygget nyt anlæg på Nykærsvej. Arkivfoto: Søren Palmelund
Bjarne Bødtker ønskede ikke genvalg på generalforsamlingen. Efter 31 år er han det længst siddende bestyrelsesmedlem i Skjern Fjernvarmes historie.

SKJERN: Efter 12 år som formand og 31 år i bestyrelsen for Skjern Fjernvarme har advokat Bjarne Bødtker nu besluttet sig for at takke af. Ved generalforsamlingen forleden ønskede han ikke genvalg.

- Jeg kommer da til at savne det, men alting har en ende, og der skal nye kræfter til. Sådan er det, siger Bjarne Bødtker.

Efter egen beregning er han det længst siddende medlem af bestyrelsen i Skjern Fjernvarmes bestyrelse. Bjarne Bødtker overtog pladsen i 1988 efter advokat Hans Abildgaard, og i 2007 afløste han Orla Hansen som formand.

Bestyrelsen har endnu ikke konstitueret sig, men den ledige plads i bestyrelsen udfyldes også af en advokat.

Bestyrelsen foreslog advokat Jesper Ebbesen Schmidt som nyt medlem, og han blev valgt uden modkandidat. Desuden var næstformand Peter Jensen på valg, og han blev genvalgt. Som suppleanter valgtes Anders Libak og Flemming Agerbo.

Bjarne Bødtker måtte melde afbud til generalforsamlingen, og derfor var det Peter Jensen, der berettede om årets gang hos Skjern Fjernvarme.

Året har ikke været præget af de store projekter. Dog er der gennemført fem renoveringsprojekter. I alt er 2,2 kilometer rør blevet udskiftet, og udskiftningen skal også ses som et ønske om at reducere ledningstabet, der i 2018 var på 19,4 procent.

Peter Jensen bemærkede, at hvis man ser på reduktionen af ledningstabet, er det kun værker i større byer med stor tilslutningstæthed, der er bedre til at reducere ledningstabet, end Skjern Fjernvarme er.

20 nye kunder er blevet tilsluttet i 2018, så der nu er 3282 forbrugere på ledningsnettet. Foreløbig er der i 2019 kommet otte nye forbrugere til.

Skal have nye målere

Skjern Fjernvarme kommer ud af 2018 med et overskud på 218.000 kroner. I 2017 blev der overført 746.000 kroner til 2018, så Skjern Fjernvarme går samlet set ind i 2019 med et overskud på 965.000 kroner.

I budgettet er der hensat 2,7 millioner kroner til ledningsrenovering over de kommende år, og til at få skiftet målerne er der afsat 7,6 millioner kroner. Målerne er ved at være udtjente, og i 2020 planlægger Skjern Fjernvarme at installere målere med fjernaflæsning, så de ansatte ikke behøver at køre rundt i byen, og endda kan man hente data på timebasis fra de nye målere.

Målt i forhold til de øvrige kraftvarmeværker i kommunen er Skjern Fjernvarme nu på en tredjeplads for billig varme, og med kombinationen af flis og overskudsvarme er Skjern Fjernvarme nu i stand til at konkurrere med værker, der er 100 procent flisfyrede.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing

Inden ny serie: Anders Aggers interview med 12-årig går viralt i Mellemøsten

Klumme

Den dag, Munk knækkede farvekoden: Drengebørn skal da have lyserødt tøj på

Hvide Sande

Stræk og bøj: Strandfitness giver en god start på dagen

Leder For abonnenter

Det mener Dagbladet: Lyt til 'praksis-partisanens' gode råd

Praksis-partisan. Sådan kalder Peder Sørensen sig selv. Han har gennem 11 år været leder af Produktionsskolen i Skjern og ved derfor af erfaring, at en praktisk tilgang til liv og læring virker bedre end alverdens bøger. I hvert fald for de elever, som er kommet på netop den skole, fordi de af den ene eller den anden grund er løbet sur i det almindelige skolesystem. Mange af dem har ikke verdens bedste oplevelser med sig i skoletasken, og før de kan blive klar til igen at binde an med bøger og teori, skal de lære at tro på sig selv. Det sker ifølge Peder Sørensen bedst gennem netop praktisk arbejde. Det er i der, langt hovedparten af eleverne har deres styrke, og det er derfor her, der er en basis, man kan bygge en selvtillid op på. At det virker, viser de tørre tal fra skolen i Skjern: 70 procent af eleverne er kommet videre i uddannelse eller arbejde. Med andre ord masser af solstrålehistorier om mennesker, der blev grebet, efter at de var snublet i starten, og som lærte at stå på egne ben. Men nu er det slut: Skolens seneste afgangshold blev også det sidste. Landets produktionsskoler lukker nemlig med udgangen af juli og bliver i stedet til FGU'er - Forberedende Grunduddannelse, der også skal hjælpe eleverne videre til uddannelse eller arbejde. På FGU kommer eleverne ind på ét af tre spor: Et, hvor de kan forbedre sig i boglige fag, et andet til de unge, der kan lide praktisk arbejde, men som også gerne vil forbedre sig i dansk og matematik, og endelig et tredje spor, hvor de unge er i virksomhedspraktik det meste af tiden og resten af tiden i skolepraktik med undervisning i fag, der er relevante for praktikken. Forhåbentlig vil den nye uddannelse vise sig lige så effektiv til at hjælpe ikke mindst de skrøbelige blandt eleverne videre, som Produktionsskolen var. Det er som bekendt ligegyldigt, hvilken farve katten har og hvad den hedder - bare den kan fange mus. Men det vil være klogt at lytte til erfaringerne fra 'praksis-partisaner' som Peder Sørensen. For hvis man vil skabe nye solstrålehistorier, er det afgørende at have fokus på hver enkelt elevs muligheder. Først når de tror på sig selv, kan de være de klar til de boglige fag. Det lyder både enkelt og indlysende.

Videbæk

Vin og vejr: Lokal vinavler er foreløbig rigtig godt tilfreds med den danske sommer

Danmark For abonnenter

Notre Dame var meget tættere på at styrte sammen, end folk almindeligvis ved

Ringkøbing For abonnenter

Planen var at blive elektriker - men nu er planterne blevet et livsværk

Sommerland

Forundringens Have udfordrer sanserne: Smid skoene, luk øjnene, spis ukrudt og gå ind i en livmoder

Annonce