Annonce
Erhverv

Skjern Bank indfører negative indlånsrenter: Nu skal nogle kunder betale for at have penge stående

Per Munck, har været direktør i Skjern Bank i 20 år. Nu runder banken en milliard kroner i egenkapital. Det er anden gang, han prøver, at den bank, han er ansat i, runder en milliard. Det samme skete også, da han var i Jyske Bank. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Fra om få dage skal nogle af kunderne betale for at have penge på kontoen i Skjern Bank. Banken regner med, at flere kunder i fremtiden vil investere i stedet for at lade pengene blive på bankbogen. Banken har rundet en milliard i egenkapital, og man investerer i obligationer for ikke selv at skulle betale for meget for at have penge stående i Nationalbanken.

SKJERN: Det har aldrig gået bedre, end det gør nu i Skjern Bank. 1000 flere familier blev kunder i banken i 2019, mens overskuddet og egenkapitalen ved udgangen af 2019 slog rekord. For første gang i sine 114 år har Skjern Bank en egenkapital på over 1 milliard kroner. Overskuddet lød på 165 millioner kroner før skat.

- Alt er gået op i en højere enhed. Vi har fået flere kunder og er blevet mere effektive. Vi har fået en stor fremgang i indtjening uden at have ret mange omkostninger ved det, så alt har peget den rigtige vej, siger direktøren i Skjern Bank, Per Munck.

Trods et rekordernes år skal det koste kunderne penge at have penge stående. Som varslet indfører banken nemlig negative indlånsrenter fra 10. februar for visse kundegrupper, som følge af en tilsvarende negativ placeringsrente for bankens indlån i Nationalbanken.

Uanset om man som privatkunde har 10 kroner eller 10 millioner kroner stående i Skjern Bank, skal man fra mandag betale 0,75 procent i årlig rente for at have penge på bogen. Det gælder dog kun, hvis man ikke har Skjern Bank som sin primære bank.

Annonce

Skjern Bank i tal

Overskud før skat i 2019: 164.952.000 kroner (rekord)

Egenkapital ved udgangen af 2019: 1.026.569 kroner (rekord)

Basisresultat i 2019: 146.145.000 kroner (rekord)

164 ansatte.

Syv afdelinger: Hovedsæde i Skjern, derudover jyske afdelinger i Varde, Esbjerg, Ribe og Bramming samt sjællandske afdelinger i Virum og Hellerup.

Kilde: Skjern Bank og årsrapporten 2019.

Store banker har negative renter

Ved at indføre negative indlånsrenter følger Skjern Bank tendensen i det danske banklandskab. Men det er forskelligt fra bank til bank, hvordan man indretter de negative renter. Store banker som Nykredit, Jyske Bank, Nordea, Sydbank og Spar Nord har enten varslet eller har allerede indført, at kunderne skal betale 0,75 procent i rente for beløb over 750.000 kroner. I Ringkjøbing Landbobank har man sat grænsen til 2 millioner kroner, mens Skjern Bank vælger en generelt set negativ rente, hvor den omvendt kun rammer de kunder, der ikke har Skjern Bank som hovedbank.

Hvis man har en NemKonto og eventuelle andre bankforretninger som huslån, realkreditlån og pension i Skjern Bank, slipper man altså i første omgang for en negativ rente, men får en nulrente.

- Har man al sin bankforretning hos Skjern Bank, vælger vi at frede kunderne. Jeg siger ikke, at det varer ved i al evighed, for vi er en af de få banker, der ikke har indført eller varslet en negativ rente over for alle privatkunder. Så må vi se, hvordan det går, siger Per Munck.

Opsparing skal investeres

De 0,75 procent i negativ rente for bankkunder afspejler, at bankerne selv skal betale 0,75 procent i rente, hvis de sætter penge i Nationalbanken. For at mindske den mængde penge, som Nationalbanken skal have i renter, har Skjern Bank selv placeret en milliard kroner i obligationer.

Nu håber Skjern Bank, at man over de kommende år over en bred kam også kan få bankkunderne med på at investere.

Per Munck lægger ikke skjul på, at bankkunder generelt har prioriteret først at betale gæld af og så derefter spare op, så opsparingerne bugner. Det ser han som en reaktion på, at finanskrisen i 2007 og 2008 skabte usikkerhed om det meste. Men han tror alligevel på, investeringsviljen nu vil stige hos bankkunderne, i en tid hvor alternativet er, at man ikke får nogen rente, eller at man som bankkunde skal betale for at have pengene stående.

- Investeringsdelen vil fylde mere, for der er ikke mange, der har det godt med at lade penge stå på en konto og så se, at der bliver gnavet i dem, fordi der bliver trukket negative renter, siger Per Munck.

Derfor skal privatkunderådgiverne i højere grad også fungere som investeringsrådgivere. De skal hjælpe med, om man skal købe aktier, obligationer, eller om det vil være en idé med et sommerhus eller en lejlighed til børnene.

- Vi går ikke ind for kanonsalg overhovedet, men vi vil lægge en vifte af muligheder frem og så finde ud af, hvordan det passer ind i kundens interesse og lyst til at tage risiko. Så får man muligheden for at investere pengene, i stedet for at de står ”døde” på en konto med nulrente eller en negativ rente, siger bankdirektøren.

Banken har fået 1000 nye familier som kunder sidste år. Det er både godt hjulpet på vej af, at 9 ud af 10 kunder er så glade for at være i banken, de ikke overvejer at skifte, og at kunderne er gode til at anbefale Skjern Bank til andre. Tillige har problemerne med hvidvask i især Danske Bank også gjort det lettere for de mellemstore banker at få flere kunder, mener direktør i Skjern Bank Per Munck. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Jorden kalder: Det er nu, vi har pligt til at tænke nyt

Debat: Hvis vi vælger at se coronakrisen som et wakeupcall, hvad er det så for et budskab, planeten sender os? Og måske nok så interessant: Hvordan kan vi mennesker bedst lytte og tage ved lære? Alvoren gik for alvor op for de fleste af os anden uge i marts, og siden da har vi måttet vænne os til en ny virkelighed med skræmmende hast. Coronaen har ramt de moderne samfund og økonomier, hvor vi er allermest sårbare: Accelererende smittetal, dødstal - og ikke mindst arbejdsløshedstal, taler deres alt for tydelige sprog Jorden rundt. Vi vestjyder kan vælge at trøste os med, at vi bestemt ikke lever i den mest udsatte del af verden: Vores grundlæggende samfundsorden er uhyre stærk, vi er disciplinerede, og vi har i fællesskab bevist vores evne til at handle samlet og resolut. Uanset, at krisen uden tvivl bliver hård og omsiggribende, vender hverdagen i Danmark på et snarligt tidspunkt tilbage til noget, der ligner en normaltilstand. Samtidig bør vi dog også se coronakrisen som et wakeupcall, og gribe påskedagenes nedetid som en kærkommen anledning til at genoverveje, hvorfor vi i grunden lever og disponerer vores tid, som vi normalvis gør. Coronakrisen har ikke gjort hverken problemet med global opvarmning eller behovet for en gennemgribende, grøn omstilling mindre aktuelt. Til gengæld udstiller nedsmeltningen af arbejdsmarkedet på tydelig vis, hvor direkte vores moderne markedsøkonomi påvirker naturen omkring os: Allerede få dage efter nedlukningen af Danmark kunne man måle, hvordan luftkvaliteten i de større byer var blevet markant forbedret. Vi lever i et rigt og privilligeret samfund, hvor vi har alle muligheder for igen at få økonomien i gear og komme tilbage på fode. Men spørgsmålet er, om det ikke netop er nu, i takt med at staten pumper uhørt massive investeringer ud i samfundet, vi også har en forbandet pligt til at tænke nyt? Spørgsmålet er, om det ikke er nu, mens krisen kradser, vi skal lægge fundamentet til en anderledes grøn, og bæredygtig økonomi? Det er oplagt at initiere de nødvendige hjælpepakker, så de virker som en gigantisk gulerod til fremme af bæredygtig business. Samtidig må vi udvise det nødvendige mod til at svinge stokken, og afgiftpålægge fossil energi, i en grad hvor det virkelig nytter (og flytter) noget. Som Klimarådet har vist, er der ingen vej udenom ubehagelighederne, hvis vi for alvor ønsker at leve op til vores egne ambitiøse 70 procents-reduktionsmål. Lad os derfor i slipstrømmen på coronakrisen stå sammen og tegne konturerne af en grøn økonomi, hvor lokale fødevarer og serviceydelser - og i det hele taget ting, der bliver skabt lokalt - er relativt billigere, og dermed konkurrencedygtige. Selv om vi så hver især måtte få færre penge mellem hænderne, vil den reelle, oplevede købekraft stadig være formidabel. Personligt drømmer jeg om små velorganiserede lokalsamfund i landsbystørrelse, med alt fra smede og slagtere, til sygeplejersker og sjælesørgere -og ikke mindst den uundværlige drømmer og tosse; en hverdag, og en verden, hvor vi ikke behøver at flytte hverken os selv eller vores varer over vanvittige afstande, og fint har tid til at dyrke vores grøntsager, passe vores husdyr, og lære vores børn at lære verden at kende; måske gå på jagt, eller fiske lidt på fjorden. Tænk Dunbars antal, og overvej et øjeblik hvordan det kan gøres: Tænk dig et byrum, indrettet på vores børns, og ikke hverken bilernes, eller ejendomsudviklernes og realkredittens præmisser: Grønne rekreative arealer, med planter, insekter og liv, hvor der ellers bare er veje, asfalt og beton; snoede vandveje, og cykelstier og trailspor. Eltogene og de tilbageværende autostradaer så langt ude af byerne som muligt. Tænk dig tilsvarende samfundet indrettet til mennesker - ikke arbejdskraft og forbrugere - og hvordan det kan blive, den dag vi faktisk på alle niveauer bliver ansporet til at drømme og lege og finde på; hvor incitamentstrukturen tilgodeser selv de mindste små udbrud af virketrang og skaberlyst, og der er forretning i at konstruere tingene så gedigent og gennemtænkt, at de også holder og står om hundrede år. Tænk dig, at det er muligt at skabe en anstændig levevej som lokal skrædder, fordi systemet bonner de reelle omkostninger ved det stangtøj, vi ellers frejdigt har hentet hjem fra den anden side af kloden, og som nu med ét slag er ubetaleligt dyrt. Tænk dig, at det rent faktisk er muligt at leve af at reparere cykler i et lille hyggeligt værksted på havnen. Tænk dig, at dit eget surdejsbrød, bagt på mærkelige, lokale kornsorter, ikke bare er bedre, men også billigere end fabriksfremstillet bakeoff, hvor alle ingredienser skal trilles frem og tilbage over kontinentet i lastbil. Tænk dig, at det vrimler med små køkkener, hvor passionerede mennesker laver takeaway fra bunden, eller du bare kan slå dig ned ved et langbord - og hvor de folk, der sidder der i forvejen, gerne rykker sammen og kommer hinanden ved. Tænk dig, at det at pille Nordsø-rejerne i Marokko for at køre dem tilbage til Nordeuropa er lige så dyrt og besværligt, som det lyder absurd, og at vores husdyr må leve af lokale afgrøder, fordi idéen om at rydde regnskov i Sydamerika og sejle sojaen halvvejs rundt om Jorden er lige så omkostningstung, som den strider mod ethvert bæredygtighedsprincip. Tænk dig i det hele taget, at prisen for moderne, industrielt landbrug, og den ledsagende, og endnu mere sindssyge plantebeskyttelse, afspejler de miljømæssige konsekvenser én til én. Tænk dig, at genetisk modifikation er strafbart i samme grad som overtrædelser af patentlovgivningen, og krænkelser af kommercielle producenters ophavsret i øvrigt er det i dag. Tænk dig, at prisen på elektronik og plastic står i forhold til de blivende ar, minedriften og olieudvindingen efterlader på planeten; at olieselskaberne skal plante en hektar skov for hver tønde olie, de pumper op af undergrunden, og at mineselskaberne skal investere halvdelen af deres overskud i sociale projekter, der hvor de rekrutterer deres arbejdskraft. Tænk dig, at konkurrenceparameteret per excellence er at bruge mindst mulig energi og efterlade det mindst mulige impact på planeten - og nej - ikke bare baseret på noget så excentrisk gammeldags som etik og moral, men simpelhen fordi det er sådan, vi har valgt at konfigurere økonomien, og det er dét, der bedst betaler sig på både kort og længere sigt. Og mens du alligevel lader fantasien få frit slag, så tænk dig engang, hvor dejligt det ville være, at du ikke altid havde så f∙cking travlt, og evig og altid skulle tjekke din f∙cking telefon; at du var i stand til at unde dig selv lidt kreativ nedetid, kunne sove som et barn om natten, og vågne både veludhvilet og klar på en skøn, ny dag, med masser af heureka-øjeblikke og åbne muligheder. ... I virkeligheden alt det, der er indbefattet, når du forestiller dig paradislivet på en afsondret, tropisk ø - bare hér, hjemme i Naturens Rige, hvor årstiderne skifter, og vi kender og elsker hinanden, og hinandens mere eller mindre udtalte særheder. Jeg ville elske den hverdag - hands-on - ikke mindst fordi det, der trænger til forandring i vores moderne, naturfjerne hverdagsliv, er alt andet end vores dejlige naboer, horisonten og havet.

Annonce