Annonce
Skjern

Skjern Bank har kurs mod det bedste regnskab nogensinde

Per Munck, direktør i Skjern Bank, betegner tredjekvartalsregnskabet som hammergodt. Arkivfoto: Jørgen Kirk

SKJERN: Hammergodt!

Det ord bruger Skjern Banks direktør Per Munck om tredjekvartalsregnskabet, som netop er blevet offentliggjort. Resultatet før skat er på 134,1 millioner kroner, og dermed er der ikke langt til forventningen om et årsresultat på mellem 150 og 160 millioner kroner, som Skjern Bank fornyligt opjusterede til.

- Det årsregnskab, vi forventer, er det absolut bedste, som Skjern Bank nogensinde har lavet, siger Per Munck.

Egenkapitalforretningen forventes at blive i intervallet 17 til 19 procent, og dermed ligger Skjern Bank i den høje ende. Basisforretningen kører stille opad, og udlånsvæksten er på en procent. Det skyldes, at lånebehovet i banken ikke er særligt stort, fordi renterne på kreditforeningslånene er historisk lave. Medarbejderne i banken har haft meget travlt med at lægge lån om de seneste måneder.

Der er flere omkostninger til løn end tidligere.

- Som vi siger, så skal vi bruge flere på første sal til det administrative arbejde. Det er bare et vilkår, når man vil drive bank i Danmark, og vi ønsker at være på forkant med regelsættet, forklarer Per Munck.

Banken har sat nedskrivningerne til 11,2 millioner kroner, og det skyldes en forsigtig tilgang til opgørelsen af risici.

Torsdag meddelte Skjern Bank til fondsbørsen, at Søren Dalum Tinggaard udtræder af bestyrelsen. Han er blevet udnævnt til vice president for Danish Crown i Kina, hvor han fra årsskiftet tager permanent bopæl i Shanghai. Afstanden til Kina er uforenlig med hvervet i bankens bestyrelse og repræsentantskabet, og hans udtræden af bestyrelsen er med beklagelse taget til efterretning af banken.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kvinder: Gå hjem og hold fri resten af året

Læserbrev: Danske mænd får i gennemsnit 15 procent mere end deres kvindelige kolleger. Det er sådan cirka halvanden månedsløn. Så hvis kvinder og mænd skal have lige løn for lige arbejde, skal kvinderne have sidste arbejdsdag den 13. november og først møde op igen til januar. I 1976 fik Danmark lov om ligeløn. Det er 43 år siden, men målet er ikke nået endnu. Skal vi for alvor gøre noget ved det, så skal der ny lovgivning til. Ellers har ligelønnen meget lange udsigter. Det vil være absurd, hvis vores børns eller børnebørns generationer på arbejdsmarkedet skal arve uligelønnen. I England har de fået en lov, der pålægger arbejdspladser med flere end 250 ansatte at offentliggøre seks bestemte nøgletal for de ansatte kvinders og mænds løn – herunder forskellen på dem. Derudover skal virksomhederne forklare, hvorfor der er forskel, og hvad man vil gøre for at nedbringe den. Det kunne jeg godt tænke mig at se her også. Det ville være relativt nemt at starte med at stille krav om offentlige, kønsopdelte lønstatistikker. Barselsorloven er et andet område, som vil kunne sætte fart på udligningen. Far skal mere hjem på barsel – og mor tidligere tilbage på job. I både Sverige og Norge tager mere end dobbelt så mange fædre barselsorlov. I denne sammenhæng er det derfor positivt, at et EU-direktiv om øremærket barsel til mænd skal være implementeret herhjemme senest i 2022. Det, at tale åbent om løn på arbejdspladserne, vil også være med til at fremme vilkårene for at få ligeløn. Det er hverken forbudt eller farligt at tale om, hvad man hver især får i løn, så tag snakken med dine kolleger. Lige løn for lige arbejde er et fair krav at stille. Vil du have flere argumenter til ligelønssnakken, så følg med på Kvindernes Sidste Arbejdsdag på facebook.

Annonce