Annonce
Indland

Skilsmisse fra PostNord i Sverige kan koste millioner

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Transportministeriet skal undersøge konsekvenser ved at trække Danmark ud af PostNord. Det kan koste et trecifret millionbeløb, siger professor.

Senest til marts skal Transportministeriet undersøge konsekvenserne af at trække Danmark ud af PostNord.

Ifølge Jyllands-Posten er flere partier positive over for at trække Danmark helt ud af den dansk-svenske postfusion.

Både Dansk Folkeparti, Venstre, De Konservative og De Radikale ser fordele i at forlade samarbejdet.

Flere af partierne vil dog overveje sagen inden en endelig beslutning.

Hos Dansk Folkeparti anbefaler postordfører Hans Kristian Skibby, at et rent dansk selskab overtager ansvaret.

- Forhåbentlig kan vi lave en lykkelig skilsmisse med PostNord i Sverige, siger han.

Den danske regering ejer 40 procent af PostNord, mens den svenske har 60 procent.

Siden 2012, hvor PostNord begyndte at give underskud, har koncernen mødt skarp kritik flere gange.

Ineffektiv uddeling af post og dårlig økonomi har været nogle af problemerne.

Men ender politikerne med at trække Danmark ud af PostNord, bliver det dyrt, siger Per Nikolaj Bukh. Han er professor i økonomistyring på Aalborg Universitet.

- Der vil være omkostninger i 100 millioner kronersklassen for at få det skilt ad, siger Per Nikolaj Bukh.

Det vil heller ikke løse problemerne, mener han.

- Den danske del af postvæsenet bliver ikke mere effektivt af at splitte det op, siger Per Nikolaj Bukh.

En frygt hos partierne er, at økonomien i den svenske del af PostNord i fremtiden vil blive endnu mere presset på grund af digitalisering.

Det vil på grund af det delte ejerskab gå ud over den danske statskasse.

Men ifølge Per Nikolaj Bukh kan Danmark ikke bare løbe fra regningen.

- Erfaringer med svenskerne har vist, at man kan se forskelligt på sagen. Svenskerne vil jo ikke bare lade Danmark rende med fordelene.

Hans Kristian Skibby mener, at Danmark har betalt sin del af gildet i form af pengetilførsler til PostNord.

- Vi skal ikke gå blindt ind i et samarbejde, hvor vi påtager os en del af svenskernes økonomiske udfordringer.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kære transportudvalg: Det er tid til handling på Rute 15

Læserbrev: I Ringkøbing-Skjern Kommune går det godt. Vi har en lav ledighed, erhvervsmæssig vækst - og vi har lige fået bekræftet, at vi er den foretrukne feriedestination for tyske turister i Danmark. Men vi risikerer, at udviklingen stopper, hvis Christiansborg ikke tager ansvar for hele Danmarks infrastruktur. I dag holder Folketingets Transportudvalg møde, og vi har fået 15 minutter til at forklare, hvorfor det er så presserende, at Rute 15 bliver udvidet til en 2+1 vej på strækningen mellem Herning og Ringkøbing. Rute 15 er en af kommunens vigtigste livslinjer til resten af landet. Men tæt trafik, dårlig sikkerhed og tung trafik af blandt andet store vindmølletransporter, mælketankbiler og landbrugsmaskiner sænker fremkommeligheden og gør det både farligt og vanskeligt at overhale. Vi har derfor brug for en bredere, bedre og mere farbar vej. På finansloven for 2019 blev der afsat penge til en såkaldt VVM-redegørelse. Nu har vi brug for, at der også afsættes de nødvendige midler, så arbejdet med at udvide Rute 15 kan gå i gang, så snart VVM-undersøgelsen er afsluttet. I Ringkøbing-Skjern Kommune viser vi år efter år, at vi er konkurrencedygtige og omstillingsparate. Vores virksomheder har landets højeste produktivitet, og vores BNP pr. indbygger er svimlende 23 procent højere end landsgennemsnittet. Men de positive resultater kommer ikke af sig selv. På Dansk Industris måling af erhvervsvenlighed ligger Ringkøbing-Skjern Kommune på en fortjent tredjeplads. Det er vi stolte over, men vi ved også godt, at det er en tredjeplads, som det bliver svært at fastholde i de kommende år. Ikke mindst fordi infrastrukturen trækker os ned i den samlede bedømmelse. I kategorien ”Infrastruktur” ligger vi på en sølle 79. plads ud af de 93 deltagende kommuner. Virksomhederne i kommunen er afhængige af fremkommeligheden på Rute 15, og derfor efterlyser de i høj grad også bedre infrastruktur for at kunne skabe flere arbejdspladser og endnu mere vækst. I fællesskab argumenterer vi for, at hele Danmark skal kobles på den nationale infrastruktur. Vi forlanger ikke motorveje eller hurtigtog, men vi er nødt til at insistere på, at de indfaldsveje, der skal sikre, at vi kan udnytte det store potentiale, der ligger i hele Danmark bliver prioriteret på Christiansborg. Det er dét, vi vil gøre, når vi mødes med Folketingets Transportudvalg i dag.

Annonce