Annonce
Erhverv

Skattevæsnet har droppet Mobilepay-løsning til deleøkonomi

Rema 1000 har selv udviklet en løsning, så brugerne af indkøbs-app'en Vigo nemt kan få en oversigt over deres indtægter og eventuelle kørsel, der kan trækkes fra indtægterne. Pr-foto

- Det er gode nyheder, lød det fra skatteminister Karsten Lauritzen (V), da han i 2017 annoncerede et ”strategisk samarbejde” med den mobile betalingstjeneste Mobilepay.

Mobilepay, der ejes af Danske Bank, skulle sammen med skattemyndighederne udvikle en løsning, så det blev nemt for danskerne at betale skat af deres indtægter fra f.eks. deleøkonomiske tjenester.

En af dem er Rema 1000’s indkøbs-app Vigo, hvor 100.000 danskere nu har meldt sig til at indkøbe varer for deres naboer.

Indtægterne fra at indkøbe varer er skattepligtig, men folk skal selv indberette indtægten på selvangivelsen.

Rema 1000 har selv udviklet en løsning, så indkøberne nemt kan få en oversigt over deres indtægter og eventuelle kørsel, der kan trækkes fra indtægterne. Men det ville være langt nemmere, hvis det hele kunne integreres med Mobilepay, som i forvejen er den betalingsmåde, man bruger i Vigo-appen.

- Vi har spurgt om, hvornår det kommer, men vi har ikke fået et klart svar. Det er fuldstændigt oplagt for os, for det vil gøre det endnu nemmere for vores brugere, siger Jesper Bove-Nielsen, direktør for Vigo-tjenesten.

Annonce

En enkelt workshop

Han kan tilsyneladende komme til at vente længe. Hos Mobilepay bekræfter pressechef Peter Kjærgaard dog, at virksomheden skulle medvirke til at gøre det nemmere for borgerne at indberette indtægter fra deleøkonomiske tjenester.

- Mobilepay deltog i 2017 i en dialog med Skat og Skatteministeriet. Ambitionen var, at Mobilepay skulle bidrage med viden og erfaringer omkring digitalt udviklingsarbejde, skriver Peter Kjærgaard i en e-mail til avisen Danmark.

Samarbejdet er siden løbet ud i sandet.

- Efter offentliggørelsen af projektet deltog Mobilepay i en enkelt heldags workshop, men har ikke siden haft kontakt med skattemyndighederne om denne sag, forklarer Peter Kjærgaard.

Det var onsdag ikke muligt at få en kommentar fra Skatteministeriet til, om der er en løsning på vej med Mobilepay.

Bred aftale i Folketinget

Ifølge avisen oplysninger er ambitionen om en integration med Mobilepay dog afblæst. Det skal ses i lyset af, at den borgerlige regering i 2018 præsenterede en aftale, der var indgået med et bredt flertal i Folketinget, og som skulle gøre det lettere for danskerne at omfavne deleøkonomien.

Aftalen øgede bundfradragene for udlejning af alt fra sommerhuse til biler og campingvogne. Til gengæld var det et krav, at udlejningen skal ske gennem et udlejningsbureau eller en deleøkonomisk platform, som indberetter de fulde lejeindtægter til skattevæsenet.

Mobilepay var imidlertid ikke en del af aftalen, og derfor ser det ud til at have lange udsigter med en løsning, der vil gøre det nemmere for Vigo-brugerne at betale den korrekte skat.

Hos Rema 1000 opfordrer man sine brugere til at indberette deres indtægter til skattevæsnet. Der er dog stor variation i, hvor store beløb brugerne tjener på at indkøbe varer gennem Vigo.

- Det har aldrig været meningen, at nogen skulle leve af dette her, for det har vi slet ikke haft fantasi til at forestille os, understreger Jesper Bove-Nielsen fra Vigo.

Folkepensionister kan i øvrigt arbejde skattefrit for op til 11.500 kroner om året. Unge under 16 år kan også skattefrit tjene penge på at arbejde for privatpersoner som familie og venner. Reglerne er dog uklare, når indtægterne går via en deleøkonomisk tjeneste.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Jorden kalder: Det er nu, vi har pligt til at tænke nyt

Debat: Hvis vi vælger at se coronakrisen som et wakeupcall, hvad er det så for et budskab, planeten sender os? Og måske nok så interessant: Hvordan kan vi mennesker bedst lytte og tage ved lære? Alvoren gik for alvor op for de fleste af os anden uge i marts, og siden da har vi måttet vænne os til en ny virkelighed med skræmmende hast. Coronaen har ramt de moderne samfund og økonomier, hvor vi er allermest sårbare: Accelererende smittetal, dødstal - og ikke mindst arbejdsløshedstal, taler deres alt for tydelige sprog Jorden rundt. Vi vestjyder kan vælge at trøste os med, at vi bestemt ikke lever i den mest udsatte del af verden: Vores grundlæggende samfundsorden er uhyre stærk, vi er disciplinerede, og vi har i fællesskab bevist vores evne til at handle samlet og resolut. Uanset, at krisen uden tvivl bliver hård og omsiggribende, vender hverdagen i Danmark på et snarligt tidspunkt tilbage til noget, der ligner en normaltilstand. Samtidig bør vi dog også se coronakrisen som et wakeupcall, og gribe påskedagenes nedetid som en kærkommen anledning til at genoverveje, hvorfor vi i grunden lever og disponerer vores tid, som vi normalvis gør. Coronakrisen har ikke gjort hverken problemet med global opvarmning eller behovet for en gennemgribende, grøn omstilling mindre aktuelt. Til gengæld udstiller nedsmeltningen af arbejdsmarkedet på tydelig vis, hvor direkte vores moderne markedsøkonomi påvirker naturen omkring os: Allerede få dage efter nedlukningen af Danmark kunne man måle, hvordan luftkvaliteten i de større byer var blevet markant forbedret. Vi lever i et rigt og privilligeret samfund, hvor vi har alle muligheder for igen at få økonomien i gear og komme tilbage på fode. Men spørgsmålet er, om det ikke netop er nu, i takt med at staten pumper uhørt massive investeringer ud i samfundet, vi også har en forbandet pligt til at tænke nyt? Spørgsmålet er, om det ikke er nu, mens krisen kradser, vi skal lægge fundamentet til en anderledes grøn, og bæredygtig økonomi? Det er oplagt at initiere de nødvendige hjælpepakker, så de virker som en gigantisk gulerod til fremme af bæredygtig business. Samtidig må vi udvise det nødvendige mod til at svinge stokken, og afgiftpålægge fossil energi, i en grad hvor det virkelig nytter (og flytter) noget. Som Klimarådet har vist, er der ingen vej udenom ubehagelighederne, hvis vi for alvor ønsker at leve op til vores egne ambitiøse 70 procents-reduktionsmål. Lad os derfor i slipstrømmen på coronakrisen stå sammen og tegne konturerne af en grøn økonomi, hvor lokale fødevarer og serviceydelser - og i det hele taget ting, der bliver skabt lokalt - er relativt billigere, og dermed konkurrencedygtige. Selv om vi så hver især måtte få færre penge mellem hænderne, vil den reelle, oplevede købekraft stadig være formidabel. Personligt drømmer jeg om små velorganiserede lokalsamfund i landsbystørrelse, med alt fra smede og slagtere, til sygeplejersker og sjælesørgere -og ikke mindst den uundværlige drømmer og tosse; en hverdag, og en verden, hvor vi ikke behøver at flytte hverken os selv eller vores varer over vanvittige afstande, og fint har tid til at dyrke vores grøntsager, passe vores husdyr, og lære vores børn at lære verden at kende; måske gå på jagt, eller fiske lidt på fjorden. Tænk Dunbars antal, og overvej et øjeblik hvordan det kan gøres: Tænk dig et byrum, indrettet på vores børns, og ikke hverken bilernes, eller ejendomsudviklernes og realkredittens præmisser: Grønne rekreative arealer, med planter, insekter og liv, hvor der ellers bare er veje, asfalt og beton; snoede vandveje, og cykelstier og trailspor. Eltogene og de tilbageværende autostradaer så langt ude af byerne som muligt. Tænk dig tilsvarende samfundet indrettet til mennesker - ikke arbejdskraft og forbrugere - og hvordan det kan blive, den dag vi faktisk på alle niveauer bliver ansporet til at drømme og lege og finde på; hvor incitamentstrukturen tilgodeser selv de mindste små udbrud af virketrang og skaberlyst, og der er forretning i at konstruere tingene så gedigent og gennemtænkt, at de også holder og står om hundrede år. Tænk dig, at det er muligt at skabe en anstændig levevej som lokal skrædder, fordi systemet bonner de reelle omkostninger ved det stangtøj, vi ellers frejdigt har hentet hjem fra den anden side af kloden, og som nu med ét slag er ubetaleligt dyrt. Tænk dig, at det rent faktisk er muligt at leve af at reparere cykler i et lille hyggeligt værksted på havnen. Tænk dig, at dit eget surdejsbrød, bagt på mærkelige, lokale kornsorter, ikke bare er bedre, men også billigere end fabriksfremstillet bakeoff, hvor alle ingredienser skal trilles frem og tilbage over kontinentet i lastbil. Tænk dig, at det vrimler med små køkkener, hvor passionerede mennesker laver takeaway fra bunden, eller du bare kan slå dig ned ved et langbord - og hvor de folk, der sidder der i forvejen, gerne rykker sammen og kommer hinanden ved. Tænk dig, at det at pille Nordsø-rejerne i Marokko for at køre dem tilbage til Nordeuropa er lige så dyrt og besværligt, som det lyder absurd, og at vores husdyr må leve af lokale afgrøder, fordi idéen om at rydde regnskov i Sydamerika og sejle sojaen halvvejs rundt om Jorden er lige så omkostningstung, som den strider mod ethvert bæredygtighedsprincip. Tænk dig i det hele taget, at prisen for moderne, industrielt landbrug, og den ledsagende, og endnu mere sindssyge plantebeskyttelse, afspejler de miljømæssige konsekvenser én til én. Tænk dig, at genetisk modifikation er strafbart i samme grad som overtrædelser af patentlovgivningen, og krænkelser af kommercielle producenters ophavsret i øvrigt er det i dag. Tænk dig, at prisen på elektronik og plastic står i forhold til de blivende ar, minedriften og olieudvindingen efterlader på planeten; at olieselskaberne skal plante en hektar skov for hver tønde olie, de pumper op af undergrunden, og at mineselskaberne skal investere halvdelen af deres overskud i sociale projekter, der hvor de rekrutterer deres arbejdskraft. Tænk dig, at konkurrenceparameteret per excellence er at bruge mindst mulig energi og efterlade det mindst mulige impact på planeten - og nej - ikke bare baseret på noget så excentrisk gammeldags som etik og moral, men simpelhen fordi det er sådan, vi har valgt at konfigurere økonomien, og det er dét, der bedst betaler sig på både kort og længere sigt. Og mens du alligevel lader fantasien få frit slag, så tænk dig engang, hvor dejligt det ville være, at du ikke altid havde så f∙cking travlt, og evig og altid skulle tjekke din f∙cking telefon; at du var i stand til at unde dig selv lidt kreativ nedetid, kunne sove som et barn om natten, og vågne både veludhvilet og klar på en skøn, ny dag, med masser af heureka-øjeblikke og åbne muligheder. ... I virkeligheden alt det, der er indbefattet, når du forestiller dig paradislivet på en afsondret, tropisk ø - bare hér, hjemme i Naturens Rige, hvor årstiderne skifter, og vi kender og elsker hinanden, og hinandens mere eller mindre udtalte særheder. Jeg ville elske den hverdag - hands-on - ikke mindst fordi det, der trænger til forandring i vores moderne, naturfjerne hverdagsliv, er alt andet end vores dejlige naboer, horisonten og havet.

Annonce