Annonce
Alarm 112

Skattedirektør afviser kendskab til nye svindelsager

Med tusindvis af ansatte er det umuligt at sikre sig 100 procent mod misbrug, lyder det fra Skattestyrelsen.

Var sagerne opstået i dag, var offentligheden blevet orienteret om dem. For der er kommet større bevågenhed om svindel i offentligt regi.

Det siger direktør i Skattestyrelsen Merete Agergaard om to sager om mulig svindel blandt skattevæsnets medarbejdere.

Sagerne førte for flere år siden - i henholdsvis 2015 og 2017 - til bortvisning og politianmeldelse af to medarbejdere. Men først onsdag er sagerne kommet til offentlighedens kendskab.

- I øjeblikket er bevågenheden på det her område skærpet.

- Hvis det havde været i dag og ikke dengang, ville vi nok have orienteret offentligheden med det samme. Vi vil gerne lægge sagerne åbent frem, for vi er ikke interesseret i at skjule sagerne, siger Merete Agergaard.

Direktøren har i første omgang fortalt Berlingske om de to svindelmistænkte medarbejdere. Det er sket, efter at samme avis har beskrevet, hvordan Rigsrevisionen i en rapport retter en skarp kritik mod skattevæsnet.

Kontrollen med statens indtægter - og de interne systemer - beskrives i rapporten som mangelfuld.

Desuden nævnes det, at der har været konkrete, mistænkelige sager i skattevæsnet, hvorfor Skattestyrelsen bringer de to sager på banen nu.

Rigsrevisionen skriver ifølge Berlingske, at Skatteministeriet undersøger nye sager, hvor der er mistanke om, at medarbejdere i skattevæsnet har misbrugt offentlige midler.

Det kender Merete Agergaard dog ikke noget til.

- Jeg kan ærligt sige, at jeg ikke er orienteret om, at der skulle være flere sager end de to, jeg har fortalt om, siger hun.

I sagerne fra 2015 og 2017 blev to medarbejdere ifølge Skattestyrelsen politianmeldt i to forskellige sager efter mistanke om svindel for henholdsvis tre millioner kroner og 1 til 1,2 millioner kroner.

Merete Agergaard kan ikke forklare, hvorfor kontrollen med blandt andet medarbejderes adgang til interne systemer har været mangelfuld, som Rigsrevisionens kritik peger på.

Men hun forsikrer, at kontrollen er blevet bedre.

- Vi arbejder med hele tiden at lave et stærkere kontrolmiljø. Der er nogle konkrete ting, vi har fulgt op på, og som vi stadig arbejder med.

Spørgsmål: Hvad har I gjort indtil videre - og hvad vil I gøre - for at rette jer efter Rigsrevisionens kritik?

- Generelt fortæller vi aldrig om, hvilke sikkerhedsforanstaltninger vi har. Derfor er jeg også glad for, at det ikke for offentligheden er kendt, præcis hvor vores svagheder er. Så det vil jeg ikke redegøre for.

- Men jeg kan sige, at vi arbejder på alle måder for at sikre vores kontrol.

Spørgsmål: Skal vi forvente, at der kommer flere svindelsager som dem Berlingske har beskrevet fra 2015 og 2017?

- Skatteforvaltningen er en af Danmarks rigtig store arbejdspladser. Vi har mange tusinde ansatte, og derfor er det selvfølgelig også afgørende vigtigt, at vi har et sikkert kontrolmiljø.

- Når det er sagt, er det svært at garantere, at det aldrig kan forekomme igen, når nogle mennesker er bevidst kriminelle, siger Merete Agergaard.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Skandale: Kan livet fortsætte uden Postnord?

Læserbrev: Hvordan har Postnord fundet af, at det kun er brevene, de taber på? De må have fundet løsningen på at skille koldt og varmt vand. Efter det er blandet... Meget fornuftigt har postbudene både breve og pakker med ud. Det er vel heller ingen ulempe for Postnord, at det er brevene, der er befordringspligt på. De har fået serveret en politisk malkeko. Det er ender vel med, at brevene må tage op til en måned om at komme frem... Allerede nu er det betydelig langsommere end med dagvognen på Christian Den Fjerdes tid. Hvem har fået problemerne? Politikerne. Hvem har skabt dem? Politikerne. Der er flere mistænkte. En af de hovedmistænkte er Kristian Jensen. Det passer med hans taktik fra skattevæsenet. De startede med at slagte aktiverne og fordele dem. Derefter trykkede de på digitaliseringsknappen. Så satte de sig ned. Undrede sig over, at svenskerne ikke løste problemet for dem... Man kan sige meget om svenskerne, men speciel dumme er de altså ikke... Det er en skandale med de milliarder, der allerede er pumpet i projektet. Senest har de sendt adskillige personer på permanent ferie, og har planer om at sende endnu flere samme vej. Bare rejsebureauerne har rejser nok til dem... Det er ren kukkeluk at bruge milliarder på det! Udbringning af pakker er der mange, der har kapacitet til. Skildpaddebrevene må kunne løses på anden vis. Quickbreve er næsten lige så dyre som pakker. Derfor kan man vel sende dem som en pakke? Anbefalede breve kan vel håndteres på samme måde? Udbringning af B- breve kunne for eksempel overdrages til kommunerne. Ved at tilføre flere ansatte kunne hjemmehjælperne sagtens løse opgaven. Der bliver hældt millioner/milliarder i Postnord, som kunne bruges til det. Samtidig kunne ældreplejen i eget hjem blive opgraderet. Hvis postbudet, ligesom i gamle dage, havde tjek på om alle var ok. på ruten. Sikken en tryghed, det kunne give. Skildpaddebrevene kunne måske alternativt distribueres sammen med reklamerne på ugebasis. Nu mener nogen i det politiske, at vi skal købe Postdanmark tilbage fra Postnord. Heldigt, at vi ikke har fået malet alle postkasserne endnu. Der bliver udgifter nok til biler, skilte, tøj og til svenskerne. Men big business for dem, der sælger maling og profiltøj. Kan livet fortsætte uden Postnorddanmark? Eller går det i stå?

Annonce