Erhverv

Den store oprydning: Mød skattechefen der skal hive 1000 milliarder hjem hvert år

Merete Agergaard fik en kometkarriere, da hun efter mange år i staten kom til Skat som i 2016. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix
Merete Agergaard har ansvaret for at hive 1000 milliarder kroner hjem i skatter og afgifter hvert år. Avisen Danmark har mødt skattedirektøren, der har været med til at bygge et nyt skattevæsen op fra bunden.

Skat: I disse dage går det løs. 4,6 millioner danskere kan åbne deres årsopgørelser og se, om de skal have penge tilbage i skat - eller om der venter et skattesmæk.

I den nye skattestyrelse er det nærmest som juleaften. For en stund er danskerne optaget af andet end udbyttesag, fejl i statsregnskabet eller afhøringer i skattekommissionen.

- Det er en kæmpestor begivenhed for os. Da rammer vi alle vores kernekunder, danskerne, og de møder deres skatteforvaltning. Det vil vi gerne gøre godt, siger Merete Agergaard.

Hun er direktør for Skattestyrelsen, der med knap 3800 ansatte er den største af de syv styrelser, som siden sidste sommer udgør skattevæsnet i Danmark.

Fra Merete Agergaards kontor er der udsigt over Københavns Nordhavn og Oslobåden. Herfra udfylder hun en af de mest komplekse offentlige stillinger i Danmark, imens skattevæsenet er under massiv forandring.

Merete Agergaard fik en kometkarriere, da hun efter mange år i staten kom til Skat som kundeservicedirektør i 2016. Få måneder senere blev Skats direktør Jesper Rønnow Simonsen fyret oven på talrige skandaler i Skat, og Merete Agergaard blev hans afløser.

Det skulle vare kort, for samtidig besluttede skatteminister Karsten Lauritzen (V) at nedlægge Skat og bygge hele skattevæsenet op forfra. Merete Agergaard skulle bidrage med sit bud på, hvordan det skulle gøres.

- Jeg startede med at lave min egen analyse af, hvad der havde ført Skat frem til den situation. Det har andre også gjort, men min egen konklusion er, at summen af mange ting har ramt organisationen, siger Merete Agergaard.

Uklarhed om ansvar

Hun fortæller om hårde effektiviseringer, der skulle opnås, inden de nødvendige it-systemer var på plads. Om et ansættelsesstop, der skabte problemer, når medarbejdere med tunge kompetencer gik på pension. Og frem for alt om en uklarhed om ansvar, roller og kompetencer i Skat.

- Man kan ikke være en offentlig myndighed, der ikke kan placere et ansvar hos sig selv. Det giver ikke nogen mening, siger Merete Agergaard.

Opsplitningen i syv styrelser gav en klar afgrænsning af, hvem der skulle gøre hvad. Skattestyrelsen opkræver skatter og afgifter hos borgere og virksomheder. Gældsstyrelsen inddriver gæld, Vurderingsstyrelsen vurderer ejendomme og så videre. Det burde være til at forstå.

Men inden da skulle Merete Agergaard drive det gamle Skat videre. Skattevæsnet skaffer ca. 1000 milliarder kroner hjem til den offentlige sektor hvert år, og den daglige drift må ikke lide under, at man samtidig sprænger hele myndigheden i luften og begynder forfra.

De syv styrelser har nu været i drift siden juli 2018, og Merete Agergaard ser allerede fordelene. Hun betragter skatteopkrævningen som en kerneforretning, som hun nu kan koncentrere sig om. Før havde direktøren for Skat alverdens opgaver på sit bord.

- Den nye skatteforvaltning gør, at nogle af de problemer, der opstår, bliver bragt frem til ministeren, hvor de måske hører til. Før kunne de svømme rundt nede i maven på en stor organisation, der selv skulle finde ud af at håndtere problemerne, siger Merete Agergaard.

Men samtidig bruges der meget energi på oprydning. Det er ikke muligt at opgøre antallet af medarbejdere, der reelt rydder op efter de mange sager, der er opstået, siden Skat blev etableret i 2005 som en samlet skatteforvaltning under staten.

Mangelfuldt regnskab

For nylig var der igen kritik fra statsrevisorerne, der havde svært ved at godkende statens regnskab for 2017. Regnskabet ledsages af bemærkninger om, at det er svært nøjagtigt at afstemme forholdet mellem anførte værdier og reelle værdier. Forskellen kan være et milliardbeløb.

- Alle har en forventning om, at en skattestyrelse kan aflægge et korrekt regnskab. Det arbejder vi hårdt for og har gjort det i lang tid. At det ikke lykkedes i 2017 er et udtryk for problemernes omfang, og det er fuldt berettiget, at det får kritik, siger Merete Agergaard.

Hendes folk sidder nu med statsregnskabet for 2018, og hun konstaterer blot, at der er udsigt til forbedringer i kvaliteten af regnskabsmaterialet.

Med lukningen af Skat og åbningen af de nye styrelser fulgte også en check på 10,5 milliarder kroner fra regeringen samt mulighed for at ansætte 2000 nye medarbejdere i skattevæsnet.

Mange af pengene skal bruges på nye it-systemer, der henover en lang årrække skal erstatte gamle løsninger, der i nogle tilfælde stammer helt tilbage fra 1960’erne.

Gamle it-systemer

Set udefra kan det være svært at forstå, at det skal være så svært at have velfungerende it-systemer, men det er det altså.

- Det er et rammevilkår for os og for andre skatteforvaltninger i verden. På et tidspunkt byggede man systemer op, og de holder ikke for evigt. Det er dyrt og svært og koster kræfter. Er der nogen vej udenom? Næ, det er der ikke, siger Merete Agergaard.

It-udskiftninger udløser nye skandaler med skrotningen af det kostbare inddrivelsessystem EFI som et godt eksempel. Borgerne har i dag en gæld til staten på over 116 milliarder kroner, fordi staten ikke har været i stand til at hive pengene hjem fra centralt hold.

I februar var EFI’s afløser på plads. Det hedder PSRM, har kostet 1,1 milliarder kroner og er udviklet af det danske softwarehus Netcompany. Karsten Lauritzen sagde i den forbindelse, at det faktisk var lykkedes at udvikle et statsligt it-system til tiden, og uden at omkostningerne er løbet løbsk.

Der er nemlig meget, der kan gå galt, når man udviklet it til skattevæsnet.

- Vi har en meget kompleks skattelovgivning, som skal administreres i et it-system, der både er lovligt og effektivt. Det er dyrt, og det tager tid at udvikle, siger Merete Agergaard.

Mange vil sige, at det er en god anledning til at tilpasse lovgivningen, så den kan administreres?

- Ja, men der skal man respektere demokratiet. Vi skal administrere det, der vedtages. Vi skal sætte lighed mellem det, der er besluttet i lovgivningen, og det, som borgere og virksomheder rent faktisk betaler, siger Merete Agergaard.

Merete Agergaard betragter skatteopkrævningen som en kerneforretning, som hun nu kan koncentrere sig om. Før havde direktøren for Skat alverdens opgaver på sit bord. Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen/Ritzau Scanpix

Værdsætter politikerne

I tirsdags begyndte de første af 106 afhøringer i den undersøgelseskommission, der skal kulegrave mange års skandaler i Skat. Merete Agergaard er ikke indkaldt, men det er mange af hendes medarbejdere, der har været med siden tiden i Skat.

Man kunne tro, at Merete Agergaard ville foretrække at lægge fortiden bag sig og få arbejdsro, men som embedsmand har hun ingen mening om kommissionen, der forventes at skulle arbejde i årevis.

- Hvis man vælger at arbejde i en offentlig myndighed som skatteforvaltningen, så er det et vilkår for arbejdspladsen, at vi har et politisk ledet system. Der kan være en kommission i gang, og der bliver truffet politiske beslutninger. Det skal man holde af og værdsætte. Ellers skal man ikke arbejde sådan et sted, siger hun.

0/0
Erhverv

Borgmesteren: Vi er helt bevidste om de trafikale udfordringer - og vi gør noget ved dem!

Erhverv

HSHansen højt til vejrs: Skal lave facaden på 14 etagers højhus i Aarhus

Erhverv

Udviklet i Sound Hub i Struer: Nyt stetoskop kan redde tusindvis af liv

Erhverv

Designvirksomhed vil nå en milliard i omsætning

Erhverv

Charmeoffensiv for en branche i bevægelse

Erhverv

Stort galleri: Imponerende sandrobotter tager form

Erhverv

Trods hektiske måneder: Skjern Bank lander på 44,2 millioner i første kvartal