Annonce
Ringkøbing-Skjern

Skarv bliver måske trækgæst: Frygt for at særlig status vil gå ud over Skjern Å-laksen

Skarven er en kendt - og ikke altid lige elsket skikkelse i Ringkøbing Fjord: Foto: Jørgen Kirk
Miljøstyrelsen har foreslået at give skarv i Ringkøbing Fjord status af trækfugl; det vil gøre det vanskeligere at regulere bestanden af fuglen, der i stort omfang æder værdifulde fisk i fjorden og Skjern Å-systemet.

RINGKØBING-SKJERN: Skal skarven i Ringkøbing Fjord have status af trækfugl?

Det lægger Miljøstyrelsen op til i forslaget til en opdatering af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder.

Men sker det, vil det gøre reguleringen af skarvbestanden meget mere besværlig, frygter Ringkøbing-Skjern Kommune - og det vil gå ud over især Skjern Å-laksen.

- Det er laksen, vi skal beskytte, ikke skarven, siger formanden for teknik- og miljøudvalget, John G. Christensen (S).

Alle medlemslande i EU har udpeget en række naturområder - "Natura 2000-områder" - som EU vurderer, rummer vigtig og værdifuld natur. Hvert område er udpeget for at beskytte bestemte arter og naturtyper, der er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Det står opført på områdets udpegningsgrundlag, hvilke arter og naturtyper, der er beskyttet i netop dette område.

For Ringkøbing Fjords vedkommende rummer udpegningsgrundlaget en hel stribe fugle, dels trækgæster, dels ynglende, der nyder forskellige former for beskyttelse.

Annonce
Man kan vist roligt tale om et interessesammenstød mellem skarven og Skjern Å-laksen. Foto: Jørgen Kirk

Opdateret liste

Indtil nu har skarv ikke stået på listen, hverken over trækgæster eller ynglende, selv om der vurderes at være omkring 2400 ynglende par alene omkring Skjern Å, hvortil kommer trækfugle fra de nordligere egne.

Men Natura 2000-områdernes udpegningsgrundlag opdateres hvert sjette år på baggrund af nye data om forekomster af arter og naturtyper i de enkelte habitalt- og fuglebeskyttelsesområder.

En sådan opdatering er netop sendt i høring, og ifølge den foreslås skav tilføjet for Fuglebeskyttelsesområdet Ringkøbing Fjord, fordi det vurderes, at arten som trækfugl opholder sig i området i internationalt betydende antal. Den er ikke foreslået tilføjet udpegningsgrundlaget som ynglefugl, selv om der altså er et stort antal ynglende par i fjorden og op i Skjern Å-systemet.

Sagen blev behandlet forleden på teknik- og miljøudvalgets møde, og her besluttede politikerne at sende en protest til Miljøstyrelsen.

- Vi frygter, at kommer skarv på listen over trækfugle, vil det ramme Skjern Å-laksen endnu mere, siger John G. Christensen.

Laksen er beskyttet

John G. Christensen peger på, at gives skarv ekstra beskyttelse, vil det tørne sammen med et andet fredningsmål i området - nemlig at beskytte laksen.

Laksen har således hele tiden været på udpegningsgrundlaget for habitatområdet Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen samt Skjern Å; arten er altså også beskyttet af EU-direktiverne!

Men - som Dagbladet har beskrevet det i flere artikler i den seneste tid - er det dokumenteret, at skarven spiser en væsentlig del af lakseynglen. Derfor er der iværksat et reguleringsprojekt i Skjern Å og Ringkøbing Fjord, hvor jægere bortskyder skav med henblik på at reducere antallet af skarv og påvirkningen af Skjern Å-laksen.

Teknik- og miljøudvalget frygter, at hvis skarv som trækfugl opnår en særlig beskyttelse, vil det potentielt kunne få betydning for mulighederne for at regulere skarv og sikre bestanden af Skjern Å-laksen, der er en unik laksestamme, som kun findes i Skjern Å.

Beskyttelse af arter

Men hvilken form for beskyttelse vil kunne komme på tale?

I Dansk Ornitologisk Forening kan biolog Knud Flensted, der er naturpolitisk medarbejder ved DOF, fortælle, at en særlig status ikke er det samme, som at bestanden ikke kan reguleres.

- Der kan jo drives jagt på en række af af de andre fugle, der allerede står på listen over trækgæster, siger han.

- Men opnår skarv status som trækgæst, vil det betyde, at Danmark forpligter sig til at sikre, at der opretholdes en gunstig bestandsstørrelse. Der skal tages hensyn til skarven på lige fod med laksen, fastslår Knud Flensted.

Han peger på, at bestanden af skarv i Ringkøbing Fjord er gået meget tilbage de sidste 15-20 år, hvor der har været sat kraftigt ind med regulering, blandt andet med oliering af æg.

- Den er også gået tilbage i resten af landet, så set med DOF's øjne er det absolut én af de arter, der bør komme over listen over trækfugle i Ringkøbing Fjord, siger han.

Frygt hos laksefolket

Hos Ringkøbing-Skjern Kommune og hos Danmarks Center for Vildlaks er der dog stor bekymring over forslaget.

- Når skarven udpeges som habitatart, giver det i sig selv en særlig beskyttelse. Miljøstyrelsen skal lave en forvaltningsplan for arten, og vi frygter, at det vil gå ud over vores reguleringsprogram. Vi olierer jo alle skarvæg i Ringkøbing Fjord, og vi har i to år kørt et projekt, hvor vi søger at skræmme skarven væk fra Skjern Å-området, siger Ivan Thesbjerg, afdelingsleder Vand & Land.

- Vi er bekymrede for, om vi kan fortsætte med de programmer, hvis skarven får en særlig beskyttelsesstatus, fastslår han.

Fiskemester Søren Larsen, Danmarks Center for Vildlaks, deler bekymringen.

- I starten af næste uge skal vi mødes med repræsentanter for Miljøstyrelsen, og jeg håber, vi bliver klogere på, hvad forslaget indebærer. Men vi er bekymrede, og vi agter at gøre indsigelse mod, at skarv kommer med på listen, siger han.

Hos Dansk Ornitologisk Forening har man dog et lidt andet perspektiv.

- Man skal lige være opmærksom på, at skarven tidligere gennem århundreder har levet i området i større tal end nu, uden at det har truet fiskelivet i Skjern Å. Det er på grund af menneskets aktiviteter, at laksebestanden er kommet så langt ned, som den er nu, siger afdelingsleder Mark Desholm.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Hvide Sande-fiskere reddet fra brændende kutter

Skjern

Julehjælpen rykker ud i de næste uger

Læserbrev

Læserbrev: Lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen

Læserbrev: Indlægget “Lad der ikke gå sognepolitik i sagen” om Innovests husning af de kommunale arbejdspladser havde nogle gode pointer, der førte til den rigtige konklusion i et dilemma. Der savnes nogle tal på økonomien, og jeg kan betvivle, kommunalbestyrelsen har det vigtigste; det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede omsætning i detailhandelen. Butikkerne vil miste omsætning. Ikke blot til nabobyerne, men også til storcentrene i de større byer og til netbutikkerne udenfor kommunen. Det vil koste arbejdspladser, give tomme butikslejemål og tomhed i bymidten. Så på den måde et paradoks, når et erhvervscenter er omdrejningspunktet for at trække kunderne væk fra de små lokale erhvervsdrivende. Vi har jo lige fulgt kampen for købmanden i Stauning, og her er det så i større målestok. Du kan blot se til Esbjerg, hvad det har betydet i Kongensgade, at kontorer er flyttet på havnen. Og omvendt, hvad de gør i Billund for at trække folk til midtbyen. Så byrådet bør have det tabte skatteprovenu og følgeomkostningerne ved den mistede detailomsætning i kommunen med i ligningen. Det er ikke nok med en kort tilbagebetalingstid på investeringen i Excel-arket. Så jeg er enig med Jacob Agerbo i, at der ikke skal gå sognepolitik i sagen. For det handler ikke kun om finansiering og besparelser, men også om tabt detailhandel. Ikke “bare” i Skjern midtby. Men i kommunen. For der ingen garanti for, at omsætningen affødt af butiksdøden bliver i Skjern/Tarm, eller for den sags skyld i kommunen. Så derfor vedkommer det også borgerne udenfor Skjern ... Så herfra skal opfordringen lyde; lad centrene, der trækker borgerne i byen, blive i byen.

Annonce