Annonce
Sport

Skarp første halvleg sikrer FCN stor skalp i Aalborg

René Schütze/Ritzau Scanpix
FCN fik en drømmestart og førte 2-0 ved pausen, da gæsterne vandt 3-1 over AaB fredag aften i Aalborg.

FC Nordsjælland tog en stor skalp, da det unge mandskab vandt 3-1 på udebane mod AaB i fredagens opgør i 3F Superligaen.

Dermed sejrede FCN for første gang i Aalborg i fire år, og samtidig betød nederlaget, at AaB ikke er sikker på at overvintre på en top-6 placering i Superligaen.

Gæsterne fik en drømmestart på opgøret efter to minutter, da Mohammed Kudus med en aflevering i Laudrup-klassen fandt angrebskollegaen Mathias Rasmussen, der sendte bolden ind bag Jacob Rinne i AaB-målet.

Starten var langt fra det kampbillede, som hjemmeholdet havde håbet på, da en sejr kunne sikre AaB overvintring i top-6.

Derfor skulle AaB fremad, og på nær ti gode FCN-minutter lige efter scoringen, så stod der AaB på det meste inden pausen.

Dog lykkedes AaB ikke med at omsætte overtaget, og i stedet var FCN livsfarlige på omstillinger.

Efter 28 minutter blev gæsternes Ibrahim Sadiq sendt alene igennem, men AaB-keeper Jacob Rinne reddede bolden, der uheldigt hoppede ind på Patrick Kristensen og videre i netmaskerne som et klokkeklart selvmål.

Derfor gik AaB til pause nede med 0-2 og havde for alvor ryggen mod muren foran et yderst utilfreds publikum.

AaB’s dobbeltindskiftning og formationsændring til anden halvlegs start var derfor nærmest påkrævet.

Det gav AaB initiativet, men FCN stod med et meget kompakt udgangspunkt, og nordjyderne havde svært ved at bryde igennem.

AaB pressede ufortrødent videre, og med 17 minutter igen kom reduceringen. Et indlæg endte for fødderne af Kristoffer Pallesen, der scorede sit første mål for AaB.

AaB pressede, men i overtiden udbyggede Mikkel Rygaard i stedet føringen på et direkte frispark, og så vandt FCN i stedet 3-1.

Resultatet betyder, at begge klubber lige akkurat er i top-6 med 28 point efter 20 kampe, men det er inden de øvrige hold har været i kamp i runden.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Annonce