Annonce
Læserbrev

Skal Skjern midtby ødelægges, fordi kommunen fattes penge til Innovest 2?

Læserbrev: Den 21. maj 2019 vedtog byrådet Plan- og Udviklingsstrategi 2019-2022. Det fremgår af strategien, at byrådet ønsker at synliggøre den fysiske planlægning mere og skabe mere opmærksomhed omkring den. Blandt andet ved at formidle, hvordan fysisk planlægning har betydning for det gode liv, eksemplificeret i planstrategien ved Ida Lykkes livsforløb i Ringkøbing-Skjern Kommune fra børnehave til ældrebolig.

På side 15 i strategien skriver kommunen, at "Fysisk planlægning er en forudsætning for det gode liv og vækst. De konkrete rammer for den overordnede fysiske udvikling af kommunens byer og det åbne land er beskrevet i kommuneplanen. (..) Rammerne er således grundlag for at kunne prioritere og individualisere, hvilken udvikling der kan ske i forskellige geografiske områder. Det giver os muligheden for tydeligt at vise, hvad vi vil, og hvad der kan forventes og ikke kan forventes i vores områder." (Min fremhævning.)

Lad os antage, at Ida Lykke er bosat i andelsboligforeningen opført i 2006 på Engtoften 3 i Skjern. Hun er generelt interesseret i den fysiske planlægning i Skjern, og hun er særligt interesseret i kommunens planer for de to tidligere rådhuse i Skjern, dels Finderupsvej 7 opført i år 1900 og ombygget i 1993, dels Finderupsvej 9 opført i 1970, 1993 og 1996. De to "rådhuse" er beliggende på hver sin side af den offentlige vej Engtoften hhv. vest og sydvest for hendes bolig. I en pressemeddelelse 15. maj 2019 oplyste viceborgmester Søren Elbæk, at rådhusgrunden forventes udlagt til boliger. Ida Lykke deltager derfor med særlig interesse i borgermødet om udviklingen i Skjern midtby 16. september, blandt andet fordi hun gerne vil vide, hvordan udsigten fra hendes sydvestvendte altan over mod det yngste "rådhus" måske bliver ændret.

Som forberedelse til borgermødet har Ida Lykke undersøgt områdets byggemuligheder i henhold til kommuneplanrammerne, helt i overensstemmelse med kommunens ønske om at skabe mere opmærksomhed om - og tillid til - disse rammer for den fysiske planlægning.

• Finderupsvej 7 ligger i rammeområde 39ce040, som er planlagt til "Bycenter til butikker mv. Den maksimale bebyggelsesprocent er 90% af den enkelte ejendom. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 etager og bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 3.5 m. Randbebyggelse i gadelinje dog med etageantal: 1, 1,5 og 2,5.

• Finderupsvej 9 ligger i rammeområde 39of043, som er planlagt til offentlige formål. Den maksimale bebyggelsesprocent er 60% af den enkelte ejendom og bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 etage.

• I området øst for rådhusene, hvor Ida Lykke selv bor, gælder rammeområde 39be030. Her tillades blandet bolig og erhverv. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2,5 etager og bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 10 m.

• Syd for Kjærs Allé gælder rammeområde 39ce045. Her tillades bycenter til butikker mv. Den maksimale bebyggelsesprocent er 70% af den enkelte ejendom. Bebyggelsen fastlægges som randbebyggelse i gadelinje med etageantal: 1,5, 1 og 2 for matr. 95. Baghusbebyggelse: max. 1 etage, max. højde på 3,5 m.

• Vest for Finderupsvej har vi rammeområde 39ce042 som er planlagt til bycenter til butikker mv. Den maksimale bebyggelsesprocent er 110% af den enkelte ejendom. Bebyggelsen fastlægges som randbebyggelse i gadelinje med etageantal: 1,5, 2,5 og 3,5. Baghusbebyggelse: max. 1 etage, max. højde på 3,5 m. Ved ændring af eksisterende bebyggelse skal der tages hensyn til bebyggelsens oprindelige arkitektur. Ved nybyggeri og ombygning skal bebyggelsen gives en sådan udformning og ydre fremtræden, at den både i sig selv og i sammenhæng med omgivende bebyggelse fremstår som en harmonisk helhed.

Således velforberedt deltog Ida Lykke i borgermødet den 16. september, hvor hun fik et gedigent "højhuschok". Det gode liv, som kommunen ønsker at fremme ifølge Plan- og Udviklingsstrategi 2019-2022, så ud til at kunne blive vekslet til et liv i en andelsbolig med forringet lysindfald og med en stormomsust terrasse uden eftermiddagssol.

Ida Lykkes tillid til Ringkøbing-Skjern Kommune som planmyndighed lider et knæk, hvis kommunen planlægger salg af egen, centralt beliggende byggegrund med tilhørende vidtgående byggerettigheder blot for at kunne finansiere en del af en tilbygning til Innovest.

I andre sammenhænge har Ida Lykke dog stadig tillid til, at kommunen arbejder for at realisere den gældende kommuneplan med henblik på at fremme det gode liv, vækst og udvikling. Underfundigt tilføjer hun: ”Og mon dog ikke, at byrådet besinder sig og nøjes med at planlægge boligbyggeri på Finderupsvej 9 med en bygningshøjde svarende til omgivelserne og med Borgerservice og Politi stueetagen. Ellers er det vanskeligt at bevare tilliden til – og interessen for – den fysiske planlægning.”

Annonce
Skjern Rådhus
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Tyve stjal smykker ved villaindbrud i Skjern

Læserbrev

Udbud af ambulancekørsel: Den gode idé opstår i samarbejdet

Læserbrev: I løbet af januar tager Region Midtjylland vigtige skridt i retning af at fastlægge fremtidens ambulancekørsel, når der tages stilling til det kommende udbud af kørslen. Der er meget på spil i regionsrådets måde at skrue udbuddet sammen på: Grundlæggende spørgsmål om, hvilken pris og kvalitet borgerne kan få for skattekronerne i de kommende år, og mulighederne for at bruge offentlig-privat samarbejde som driver for innovation i den offentlige sektor. I disse år går en stor generation på pension med udsigt til at leve længere, og færre er tilbage til at forsørge flere. Lige som vi står overfor udfordringer med at få sundhedskronerne til at række, fordi folk lever længere, og flere får kroniske sygdomme. Der er med andre ord grundlag for at tænke nyt og bruge det store potentiale, der ligger i samarbejdet mellem sektorerne, til at få mere for pengene og levere ny og innovative løsninger. De gode ideer og intelligente løsninger på sundhedsområdet er allerede mange – og regionerne er grundlæggende gode til at række ud til offentlig-privat samarbejde i udviklingen af nye innovative teknologier og måder at løse sundhedsudfordringen på. Historisk gælder det også indenfor det akutte og det præhospitale område, hvor vi har set forsøg med el-køretøjer, kunstig intelligens, stabilisering eller færdigbehandling af KOL-patienter. Og mange nye tiltag er for længst implementeret, som for eksempel den elektroniske patientjournal, der optimerer patientforløbet, eller EKG taget allerede i ambulancen, som sikrer, at hjertepatienter kommer til det rigtige hospital. Langt flere bliver i dag hjulpet hurtigere og bedre, fordi den fælles innovation fungerer. Region Midt står overfor de kommende udbud på ambulanceområdet, og her har regionen gode muligheder for at stille krav i udbud til andet og mere end blot økonomien. Udbud bliver dermed en vej til at omsætte innovationen og de smarte løsninger hos leverandørerne til realitet til gavn for borgerne. Man behøver ikke se længere end til Norge, hvor flere kommuner gik sammen om at stille krav om CO2-neutrale byggepladser til leverandørerne i forbindelse med et stort fælles byggeri. På den måde kommer offentlige økonomiske muskler i spil og bliver en driver for innovationen. På samme måde har Region Midtjylland med udbuddet gode muligheder for at skubbe på innovation på sundhedsområdet til patienternes og borgernes fordel.

Annonce