Annonce
Læserbrev

Skal Skjern midtby ødelægges, fordi kommunen fattes penge til Innovest 2?

Læserbrev: Den 21. maj 2019 vedtog byrådet Plan- og Udviklingsstrategi 2019-2022. Det fremgår af strategien, at byrådet ønsker at synliggøre den fysiske planlægning mere og skabe mere opmærksomhed omkring den. Blandt andet ved at formidle, hvordan fysisk planlægning har betydning for det gode liv, eksemplificeret i planstrategien ved Ida Lykkes livsforløb i Ringkøbing-Skjern Kommune fra børnehave til ældrebolig.

På side 15 i strategien skriver kommunen, at "Fysisk planlægning er en forudsætning for det gode liv og vækst. De konkrete rammer for den overordnede fysiske udvikling af kommunens byer og det åbne land er beskrevet i kommuneplanen. (..) Rammerne er således grundlag for at kunne prioritere og individualisere, hvilken udvikling der kan ske i forskellige geografiske områder. Det giver os muligheden for tydeligt at vise, hvad vi vil, og hvad der kan forventes og ikke kan forventes i vores områder." (Min fremhævning.)

Lad os antage, at Ida Lykke er bosat i andelsboligforeningen opført i 2006 på Engtoften 3 i Skjern. Hun er generelt interesseret i den fysiske planlægning i Skjern, og hun er særligt interesseret i kommunens planer for de to tidligere rådhuse i Skjern, dels Finderupsvej 7 opført i år 1900 og ombygget i 1993, dels Finderupsvej 9 opført i 1970, 1993 og 1996. De to "rådhuse" er beliggende på hver sin side af den offentlige vej Engtoften hhv. vest og sydvest for hendes bolig. I en pressemeddelelse 15. maj 2019 oplyste viceborgmester Søren Elbæk, at rådhusgrunden forventes udlagt til boliger. Ida Lykke deltager derfor med særlig interesse i borgermødet om udviklingen i Skjern midtby 16. september, blandt andet fordi hun gerne vil vide, hvordan udsigten fra hendes sydvestvendte altan over mod det yngste "rådhus" måske bliver ændret.

Som forberedelse til borgermødet har Ida Lykke undersøgt områdets byggemuligheder i henhold til kommuneplanrammerne, helt i overensstemmelse med kommunens ønske om at skabe mere opmærksomhed om - og tillid til - disse rammer for den fysiske planlægning.

• Finderupsvej 7 ligger i rammeområde 39ce040, som er planlagt til "Bycenter til butikker mv. Den maksimale bebyggelsesprocent er 90% af den enkelte ejendom. Bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 etager og bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 3.5 m. Randbebyggelse i gadelinje dog med etageantal: 1, 1,5 og 2,5.

• Finderupsvej 9 ligger i rammeområde 39of043, som er planlagt til offentlige formål. Den maksimale bebyggelsesprocent er 60% af den enkelte ejendom og bebyggelsen må ikke opføres i mere end 1 etage.

• I området øst for rådhusene, hvor Ida Lykke selv bor, gælder rammeområde 39be030. Her tillades blandet bolig og erhverv. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 2,5 etager og bebyggelseshøjden i området må ikke overstige 10 m.

• Syd for Kjærs Allé gælder rammeområde 39ce045. Her tillades bycenter til butikker mv. Den maksimale bebyggelsesprocent er 70% af den enkelte ejendom. Bebyggelsen fastlægges som randbebyggelse i gadelinje med etageantal: 1,5, 1 og 2 for matr. 95. Baghusbebyggelse: max. 1 etage, max. højde på 3,5 m.

• Vest for Finderupsvej har vi rammeområde 39ce042 som er planlagt til bycenter til butikker mv. Den maksimale bebyggelsesprocent er 110% af den enkelte ejendom. Bebyggelsen fastlægges som randbebyggelse i gadelinje med etageantal: 1,5, 2,5 og 3,5. Baghusbebyggelse: max. 1 etage, max. højde på 3,5 m. Ved ændring af eksisterende bebyggelse skal der tages hensyn til bebyggelsens oprindelige arkitektur. Ved nybyggeri og ombygning skal bebyggelsen gives en sådan udformning og ydre fremtræden, at den både i sig selv og i sammenhæng med omgivende bebyggelse fremstår som en harmonisk helhed.

Således velforberedt deltog Ida Lykke i borgermødet den 16. september, hvor hun fik et gedigent "højhuschok". Det gode liv, som kommunen ønsker at fremme ifølge Plan- og Udviklingsstrategi 2019-2022, så ud til at kunne blive vekslet til et liv i en andelsbolig med forringet lysindfald og med en stormomsust terrasse uden eftermiddagssol.

Ida Lykkes tillid til Ringkøbing-Skjern Kommune som planmyndighed lider et knæk, hvis kommunen planlægger salg af egen, centralt beliggende byggegrund med tilhørende vidtgående byggerettigheder blot for at kunne finansiere en del af en tilbygning til Innovest.

I andre sammenhænge har Ida Lykke dog stadig tillid til, at kommunen arbejder for at realisere den gældende kommuneplan med henblik på at fremme det gode liv, vækst og udvikling. Underfundigt tilføjer hun: ”Og mon dog ikke, at byrådet besinder sig og nøjes med at planlægge boligbyggeri på Finderupsvej 9 med en bygningshøjde svarende til omgivelserne og med Borgerservice og Politi stueetagen. Ellers er det vanskeligt at bevare tilliden til – og interessen for – den fysiske planlægning.”

Annonce
Skjern Rådhus
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Politisk opbakning til Sommerfuglen skyldes stedets kvaliteter

Læserbrev: Sommerfuglen er kommunes nye fritidstilbud til børn og unge med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Kongstanken er at have ét lokalt fritidstilbud af høj pædagogisk kvalitet i stedet for at benytte aflastningspladser på forskellige institutioner i egen og andre kommuner. Jeg er citeret i Dagbladet søndag for at sige, at den politiske opbakning til Sommerfuglen skyldes behovet for at få stedet fyldt op. Det er en udtalelse, der taget ud af en sammenhæng. Den politiske opbakning til Sommerfuglen hænger helt og aldeles sammen med tilbuddets kvaliteter. Børn med funktionsnedsættelser har svært ved at finde fritidsaktiviteter, der kan rumme deres udfordringer, og det begrænser muligheden for at knytte venskaber. Børnene på Sommerfuglen går typisk på specialskole, og det betyder, at de fleste går i skole og skaber relationer uden for deres nærmiljø. Med Sommerfuglen prioriterer vi, helt i tråd med børne- og familiepolitikken, at give børn og unge med særlige behov mulighed for at dyrke fritidsinteresser og danne trygge og nære relationer med andre børn i kommunen. Relationer de kan bygge videre på gennem deres opvækst, så Sommerfuglen bidrager til ambitionen om at skabe gode overgange fra børneområdet til voksenområdet. Politisk har vi besluttet, at Sommerfuglen som udgangspunkt er kommunens tilbud, med mindre der er faglige begrundelser for noget andet. Det har vi, fordi det er et godt tilbud, og fordi målsætningen om at skabe relationer mellem børn og unge på tværs af kommunen fordrer, at de er sammen. Jeg forstår godt, at det kan være en stor mundfuld for børn, unge og forældre at skulle flytte fra et sted, de kender og er glade for. Men jeg ved også, at de børn og unge, der er begyndt i Sommerfuglen, er glade for og trygge ved det. Der er foretaget en faglig vurdering af, hvorvidt hvert enkelt barns behov kan rummes i Sommerfuglen. I de tilfælde hvor det modsatte er konklusionen, er der fortsat et alternativt tilbud. Jeg forstår også godt, at de institutioner, kommunen hidtil har købt pladser hos, er kede af at miste børn. Men i denne sammenhæng er vores opgave som kommune først og fremmest at give børn og unge med særlige behov de samme muligheder, som andre børn og unge i kommunen. Det er klart, at dialogen med de berørte familier og institutioner skal foregå på en god og respektfuld måde. Når vi hører, at det ikke er oplevelsen alle steder, er der naturligvis grund til at vurdere, om vi kunne have gjort det anderledes. Det er i øvrigt helt almindelig praksis.

Annonce