Annonce
Navne

Skal eleverne trives, er det vigtigt, at lærerne har det godt

Rasmus Kilsmark er ny forstander på Rydhave Slots Efterskole. Fotos: Morten Stricker
41-årige Rasmus Kilsmark Bæk Jensen glæder sig til at sætte endnu mere præg på Rydhave Slots Efterskole efter at være blevet konstitueret som forstander.

Rydhave: - Ambitionen har altid været der. Men jeg havde ikke regnet med, at det ville gå så hurtigt.

Smiler 41-årige Rasmus Kilsmark Bæk Jensen fra forstanderkontoret på Rydhave Slots Efterskole. I sommerferien blev han ansat som viceforstander på efterskolen, og godt fire måneder senere blev han konstitueret som forstander. Han afløste Kåre Heide-Ottosen, der i løbet af tre år for alvor havde været med til at vende udviklingen fra en skole, der var lukningstruet, til en skole med succes. Og dermed følte at have udført sin opgave.

Annonce
Eleverne skal i efterskole-fællesskabet finder noget det, der er større end dem selv, samtidig med at de har det fedt selv. I et miljø omgivet af mennesker, der vil dem det bedste.

Rasmus Kilsmark, konstituret forstander på Rydhave Slots Efterskole

Målet er 130 elever

Nu har efterskolen 84 elever, og flere end 100 er allerede skrevet op til næste skoleår.

- Jeg er overbevist om, at vi når 130 elever. Der kommer nye til hver uge, fortæller Rasmus Kilsmark, der selv tager de fleste aspiranter med på rundvisning.

Han har solid ledererfaring fra sportens verden, hvor han i mange år har været træner inden for håndbold. Han var i en årrække træner for håndboldkvinderne i Mejrup, der med ham i front nåede helt til oprykningspillet til 1. division. Han har taget uddannelsen på trænerskolen i Viborg og har fået flere tilbud om at træne på højt niveau. Men valgte i stedet at koncentrere sig om lærergerningen.

Siden 2016 har undervist på efterskoler - først i Staby, siden i Lomborg.

- Jeg elsker efterskoleverdenen og vores mulighed for at være med til at gøre de unge mennesker til hele mennesker, forklarer han.

Hele mennesker

Rydhave Slots Efterskole bygger på de kristne værdier om medmenneskelighed, empati og næstekærlighed.

- Vi er med til at danne de unge og lære dem at indgå i andre sociale sammenhænge end derhjemme. Skolen er deres hjem, mens de er her, og det er vigtigt, at de føler et ejerskab, siger Rasmus Kilsmark.

Han ønsker, "at eleverne i efterskole-fællesskabet finder noget det, der er større end dem selv, samtidig med at de har det fedt selv. I et miljø omgivet af mennesker, der vil dem det bedste."

Rasmus Kilsmark Bæk Jensen

Rasmus Kilsmark Bæk Jensen, 41, blev medio december konstitueret som forstander ved Rydhave Slots Efterskole ved Vinderup.

Han er vokset op i en lærerfamilie i Skave og bor i Mejrup.

Efter studentereksamen arbejdede han som pædagogmedhjælper i Borbjerg, inden han tog fat på lærerstudiet i Hjørring, hvor han var uddannet 2004. Efter tre et halvt år som lærer i Vraa skiftede han spor til feriecentret Skallerup Klit som administrativ medarbejder og sælger.

Efter fire år her blev han igen lærer i 11 år hos VUC. 2016 valgte han at blive efterskolelærer i Staby og året efter i Lomborg. Her underviste han i dansk, engelsk og håndbold. Sommeren 2019 kom han til Rydhave Slots Efterskole som viceforstander.

Rasmus Kilsmark er gift med Pernille, der er lærer på Nørre Boulevard Skolen i Holstebro. De har sammen børnene Pelle og Sine, og Rasmus har sønnen Tobias fra et tidligere forhold.
Fritidsinteresser er håndbold og golf.

Tillid og nærvær

For at eleverne kan trives og have det godt er det afgørende, at lærerne også har det godt.

- Det har altid været mit mantra, at lærerne skal have frie rammer og mødes af en stor grad af tillid. Men det er også vigtigt som leder at være nærværende, understreger han.

Han opfordrer lærerne til at tage de nødvendige diskussioner og konflikter med eleverne frem for at sende eleven ned på forstander-kontoret.

- Det kan være med til at bevare respekten, siger Rasmus Kilsmark, der i øvrigt altid har sin dør åben både for elever og lærere.

Forstanderen møder dagligt ind klokken syv og er altid med ved morgensamlingen klokken 7.40. Her mødes elever og lærere til orientering, en lille fortælling og en fælles sang.

- Jeg er overbevist om, at vi når 130 elever. Der kommer nye til hver uge, fortæller Rasmus Kilsmark, der selv tager de fleste aspiranter med på rundvisning.

Mere holdsport

Rasmus Kilsmark glæder sig til i endnu højere grad at kunne sætte sit præg på efterskolen, der som kernefag har ridning, motocross og e-sport.

- Det er individuelt prægede linjer, der fortsat skal fylde meget. Men af hensyn til dynamikken vil vi gerne have mere holdsport og vil gerne satse på håndbold og cykling. Vi skal dyrke det, vi er gode til, men også udvikle os, siger han.

I den anledning har skolen tilknyttet en række dygtige trænere og spillere og etableret et samarbejde med ligaklubben TTH Holstebro. Rasmus Kilsmark byder også selv ind med sin trænererfaring.

Forstanderen ønsker ligeledes at styrke fagligheden.

- Det faglige skal fylde lige så meget som det øvrige, når man skal danne hele mennesker, slår han fast.

Det faglige indhold fylder helt naturligt meget på den gymnasieforberedende linje, som Rydhave Slots Efterskole har etableret i samarbejdet med Fjerritslev Gymnasium.

Jeg elsker efterskoleverdenen og vores mulighed for at være med til at gøre de unge mennesker til hele mennesker, siger Rasmus Kilsmark.

Slottet i brug

Det stigende elevtal indebærer, at efterskolen igen må inddrage værelser i selve slottet, der de seneste tre år kun har været brugt i forbindelse med udlejning til fester og andre arrangementer.

- Men værelserne står helt klar til indflytning, og det er værelser med historie og sjæl, siger forstanderen om de gamle slotsværelser.

En tidligere lade ved Rydhave danner rammen om Jyllands største indendørs paintball-bane.

- Vi bruger den selv til e-sport og som weekendaktivitet for eleverne, men den anvendes også til polterabend og andre arrangementer. Her er der basis for en moderne sjov bykamp i en gammel lade, fortæller Rasmus Kilsmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Samarbejde kan være en kur mod butiksdød

De findes allerede mange steder - samarbejdsaftaler. Det gælder i hvert fald i foreningslivet. Her har mange klubber og foreninger på den ene eller anden måde slået pjalterne sammen for at sikre, at der er deltagere nok på de forskellige hold, og det kan være både badminton, fodbold, gymnastik eller noget helt fjerde. Alternativet har i mange tilfælde været at lukke ned, og det med at lukke ned fører sjældent noget positivt med sig. I en helt anden boldgade kan det meget vel være, at netop et samarbejde kan give god mening - nemlig når det drejer sig om at holde liv i de lokale butikker. Butiksdøden har i årevis hærget i mange af kommunens talrige landsbyer. Som regel har de lokale kæmpet til det sidste for at holde liv i dagligvareforretningen, men alt for mange gange har de måttet kaste håndklædet i ringen, og landsbyen står uden butik. Sidste år var det Stauning, der var igennem denne proces, da Brugsen lukkede. Her endte historien heldigvis lykkeligt sidst i 2019, idet Brian Pedersen overtog forrretningen, der fortsætter som en Min Købmand. Forhåbentlig bakker de lokale op om den! Nu er det andelsbutikken i Velling, der er i klemme. For nylig sagde købmanden op, men forretningen drives dog videre af behjertede frivillige. Men det går ikke for godt med økonomien, og findes der ikke en løsning, risikerer Velling at stå uden dagligvarebutik med de konsekvenser, det får for lokalsamfundet. Det bliver alt andet lige mindre attraktivt at bo i byen, når der ikke er en butik. I tirsdags var der ekstraordinær generalforsamling om butikkens fremtid. Der var blandt de fremmødte borgere opbakning til at forsøge at drive butikken videre. Og så var der en gæst, der slog de optimistiske strenge an - købmanden fra Stauning. Efter hans mening er der bestemt baggrund for en dagligvarebutik i Velling - og han kunne godt se sig selv i et samarbejde mellem de to købmandsbutiker. Det er endnu ikke bestemt, hvad et samarbejde helt konkret skal bestå af, men det lyder fornuftigt. Skal dagligvarebutikkerne i landsbyerne overleve, må de i mange tilfælde finde utraditionelle løsninger. Det kræver dog, at kunderne bakker helhjertet op. Ellers kan det være lige meget med de gode intentioner og flotte ord på en generalforsamling.

Annonce