Annonce
Erhverv

Skal du snart betale pant i Tyskland?

Den dansk-tyske grænse er den eneste, hvor tyskerne lader udlændinge slippe for at betale pant på indkøbte øl- og sodavandsdåser, men hvor længe holder det? Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard

Forleden var Salling Groups topchef Per Bank en tur i Tyskland for at tilse sine forretninger dernede. Med hjem i bagagerummet havde han tre rammer dåseøl af mærkerne Tuborg, Krombacher og Holsten. Kendte navne for økonomisk bevidste danskere, der er vante til at hente trailerfulde af disse produkter i de talrige grænsebutikker på sydsiden af den dansk-tyske grænse.

Men Per Bank, der er øverste direktør for Bilka-, Føtex og Netto-kæderne, havde selvfølgelig en særlig pointe med at fortælle historien om sine ølindkøb på det sociale medie Linkedin. Direktøren havde nemlig købt øllene i en af de danskejede Netto-butikker i Tyskland, og derfor måtte han betale 10 euro (75 kroner) i pant for at få dåserne med ud af butikken.

Ligesom Danmark har Tyskland et velfungerende pantsystem, hvor dåser og flasker er belagt med en lille afgift, som man får retur, når den tomme emballage returneres i de fedtede pantautomater.

Den eneste undtagelse er de tyske grænsebutikker, der ligger et stenkast fra den danske grænse, hvor forbrugerne ved at udfylde en eksporterklæring kan slippe for at betale panten. Det er muligvis verdens eneste undtagelse af sin art og findes ikke langs Tysklands øvrige grænser mod en række europæiske lande.

Årsagen til denne mere end 15 år gamle undtagelse fortaber sig i glemslen, men enhver kan se, at det er fuldstændigt ulogisk at undtage de mange millioner dåser for pant, som danskerne hjembringer fra grænsebutikkerne.

Per Bank føler sig udsat for forskelsbehandling, for han ser selvfølgelig gerne, at de danske forbrugere i højere grad køber deres drikkevarer i eksempelvis hans danske butikker. Ifølge Skatteministeriet taler vi om en meromsætning på en halv milliard kroner i de danske dagligvarebutikker, hvis der blev indført pant på grænsehandelsdåserne.

Men miljøet kan blive den faktor, der langt om længe afliver de særegne eksporterklæringer, hvor danskerne formelt set blot bekræfter, at de eksporterer de købte dåser til Danmark.

Både i Nordtyskland og Danmark regerer politikere med en klar miljøprofil, og de synes at have viljen til at løse problemet med dåsepanten. Fra tid til anden kommer der forlydender om, at den tyske miljøminister Svenja Schulze og hendes slesvig-holstenske kollega Jan Philipp Albrecht er i dialog med den danske miljøminister Lea Wermelin (S). En færdig løsning har vi dog ikke hørt om. Det må være svære forhandlinger, selvom målet står klart:

- Det er fuldstændigt uacceptabelt, at millioner af dåser uden pant fortsat bliver langet over disken ved den dansk-tyske grænse. Vi har behov for et pantsystem for at reducere mængden af affald til gavn for natur og miljø, sagde Jan Philipp Albrecht sidste år til det nordtyske mediehus SHZ.

For hvad er det, der sker med de over 600 millioner dåser, som danskerne selv importerer fra Tyskland hvert år? Da Danmarks Naturfredningsforening sidste år gennemførte sin store affaldsindsamling, hvor 200.000 danskere plukkede affald i den danske natur, fandt man blandt andet 110.000 dåser.

Næsten to ud af tre indsamlede dåser havde ingen pantmærker og er med stor sandsynlighed hentet i grænsebutikker. Perspektivet er skræmmende, da naturen skal bruge 500 år på at nedbryde en enkelt aluminiumsdåse. Medmindre en græssende ko eller andre dyr lider en smertefuld død ved at æde dåsen inden da.

Den rigtige løsning er at aflevere de tomme dåser på sin kommunale genbrugsplads, men reelt ender de fleste dåser angiveligt i skraldeposen, og så må forbrændingsanlæggene bøvle med at rense den smeltede aluminium ud af ovnene.

Ved sidste års valg til Europa-Parlamentet var en fælles EU-pant på dåser et emne i valgkampen, men de færreste tror på, at det er en realistisk løsning. Derfor er det oplagte kompromis at lade grænsebutikkerne opkræve tysk pant, så danskerne må på en ny shoppetur syd for grænsen for at få panten retur - hvis de orker.

Det gør Per Bank, som på Linkedin lovede at tage sine tomme dåser med tilbage på en kommende tysklandstur.

Annonce
Miljøet kan blive den faktor, der langt om længe afliver de særegne eksporterklæringer, hvor danskerne formelt set blot bekræfter, at de eksporterer de købte dåser til Danmark.

Jens Bertelsen, erhvervsredaktør

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen. Foto: Nils Svalebøg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ringkøbing-Skjern

Ørskovs mor ansat i stilling, som datteren fik trumfet igennem i byrådet

Vestjylland

Gylden trio på Lystbækgaard

Læserbrev

Burde Danmarks Naturfredningsforening skifte navn til Danmarks NaturForureningsForening?

Læserbrev: Jeg synes, det er beskæmmende endnu en gang at se Danmarks Naturfredningsforening demonstrere sin magt, bare fordi de kan, og samtidig bruge naturbeskyttelseshensyn som undskyldning eller påskud. Sagen vedrørende 11 sommerhusområder på Holmsland Klit, hvor der af juridiske årsager skal dispenseres fra §3-restriktioner, når der skal bygges om, bygges til eller nybygges, er endnu et eksempel på DN's evige trang til at demonstrere magt uden skelen til, om det nødvendigvis gavner naturen. Jeg tror, alle med bare minimal indsigt i denne sag er enige om, at det er rent juristeri, når kommunerne ikke i tide fik lokalplanerne på plads i disse såkaldte "aftaleområder", inden den nuværende naturbeskyttelseslov trådte i kraft i starten af halvfemserne. Nu er de berørte grundejere så blevet gidsler i en sag, hvor DN åbenbart har trang til at demonstrere sin magt. Dette uagtet, at parterne i sagen er enige om, at ingen har begået denne juridiske fodfejl med forsæt. Men tilbage til naturen, som bør være DN's fokus i denne sag. Foregår der rent faktisk overgreb på uerstattelig og jomfruelig klit hede i disse områder? For overblikkets skyld skal vi huske på, at små 10 procent af Danmarks areal for nuværende er §3-område og herunder stort set al ubebygget areal på Holmsland Klit. Vi vader i bogstaveligste forstand i natur til knæene, uanset hvilken vej vi skal. Det er efterhånden almindeligt at DN er første hurdle, uanset hvad der skal laves. Om det er oprensning af en gammel grøft eller renovering af en sti eller bare udskiftning af et tørrestativ, så skal DN høres og være tilfreds. I denne sag snakker vi om 7-800 sommerhusgrunde, altså sandsynligvis knap 100 hektar. Det kan så vurderes i forhold til de cirka 25.000 hektar §3-arealer, der er alene i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er da også forkasteligt, at vi som borgere skulle formaste os til at bruge en lille smule natur. Nu er DN heldigvis blevet enig med sig selv om, at hvis bare der er hyben nok på grunden, så vil man ikke bruge sin magt ... Så kære grundejere; få nu smidt nogle hyben i jorden, så er der ikke flere problemer med DN. Hyben er i øvrigt en invasiv plante, som stat, kommuner og private, herunder grundejerforeninger, bruger en masse energi og penge på at bekæmpe i klitterne.

Kultur

Børnetegning som altertavle og ingen Jesus på korset: Lettere amputeret kirke genåbner

Annonce