Annonce
Ringkøbing-Skjern

Skærtorsdag: Ved nadverbordet er der altid plads til en mere

Sognepræst Birgitte Jahn, Tarm. Arkivfoto: Jørgen Kirk
Coronaen sætter skel, men samler os på afstand. Skærtorsdag kom nadveren, og den samler os allesammen, uanset hvem vi er og hvad vi har gjort, fortæller sognepræst Birgitte Jahn i denne påskerefleksion.

Skærtorsdag tog Jesus brødet og vinen og delte det med sine disciple. Sådan begyndte nadveren, der sammen med dåben er sakramenterne i den protestantiske kirke. I dag udgøres det ofte af en oblat og lidt vin i kirkerne – men paradoksalt nok er det lille ritual, der skal rense, lige nu en potentiel smittekilde.

For tætheden på knæfaldet, og alle de kontaktflader mellem hænder og brød, er risikofyldte. Samme dag som Mette Frederiksen lukkede Danmark ned, havde præsterne i Tarm drøftet, om det var forsvarligt at fejre nadver. De havde gjort det om søndagen – med masser af håndsprit – og hvad så, hvis der kom endnu flere forholdsregler?

- Det ville fjerne fokus fuldstændig. Så vil man signalere, at det ikke er til velsignelse, men til fare, og det er ikke det, man vil signalere i en nadver, konstaterer Birgitte Jahn, sognepræst i Tarm, der ser det som et billede på alt det, vi mangler lige nu.

Annonce
En virus er fuldstændig ligeglad med landegrænser, og så er spørgsmålet, om det bare er et fællesskab, der slutter ved Kruså. Det bliver de allerfattigste, det går ud over.

Birgitte Jahn, præst

Samlet til frisættelse

Nok er skærtorsdag fortællingen om fællesskabet, men det er også fortællingen om forråelsen. Om Judas, der forråder Jesus – og det kræver ikke meget fantasi at trække et spor til situationen nu. For fester, sammenkomster, håndtryk og kram har vist sig at bringe smitte, der potentielt kan være dødeligt for dem, man holder af.

- Vi vogter jo også på hinanden, for det er en virus, man ikke kan se, som breder sig. Lige nu er der meget positiv fokus på at hjælpe hinanden, men hvor er villigheden til at hjælpe, når sådan en virus tager fat i eksempelvis flygtningelejren? Gælder det også, når det kommer til at hjælpe andre lande, der har problemer lige nu? En virus er fuldstændig ligeglad med landegrænser, og så er spørgsmålet, om det bare er et fællesskab, der slutter ved Kruså. Det bliver de allerfattigste, det går ud over. Vi kan rykke fra hinanden og være på afstand. Det kan man ikke i slumkvarterer, men det er jo heller ikke, fordi vi kan fikse alt det, der sker ude i verden herhjemme i Danmark.

Her giver nadveren et helt andet syn på fællesskabet. I dagens tekst vasker Jesus disciplenes fødder. Han påtager sig tjenerens rolle, og ikke rollen som hersker. Han uddeler nadveren til sine disciple, selvom de svigter ham på stribe langfredag. Judas forrådte ham, Peter fornægtede ham og Thomas var i tvivl.

- Alle sammen er det jo mennesker, vi kan spejle os i. Men uanset hvad, så er der plads ved nadverbordet til os alle sammen. Man er lige velkommen ved nadverbordet. Det kræver ikke en bestemt sikkerhed i troen for at få lov til det. Nadveren er virkelig for alle.

I nadveren renses mennesket for synd, og begrebet synd har den moderne tid det svært med. Det lyder som noget fra Hans Kirks roman Fiskerne, eller som noget, der gør at man skal bøje nakken og gå gennem livet i sæk og aske.

- Ordet synd er der mange, der synes, at de bliver tynget ned af, men for mig er det frisættende, for så har jeg lov til ikke at være perfekt. Hvis man bare skal tage sig sammen og være perfekt, så hænger man godt nok på meget. Og i nadveren er det tydeligt, at når jeg knæler mig ned ved skammelen, så er det lige præcis mig, der er sat fri.

For Birgitte Jahn var det mere angstprovokerende, første gang hun skulle forrette en nadver, end da hun skulle holde sin første prædiken. For i nadveren er der noget sanseligt. Noget helligt, og noget med ærefrygt. Men ikke noget, der lige kan sættes ord på, for det der sker i kirken hver søndag i normale tider har rødder helt tilbage til den skærtorsdag, hvor Jesus sad ved bordet.

- Man gør det sammen med kristne over hele verden. Der er noget særligt i, at det her er vi sammen om.

Påskerefleksion 2020

I krisetider har folk søgt kirken, men midt i den største sundhedskrise i nyere tid er kirkedørene lukket, og for første gang i kirkens historie her i Danmark, er kirkerne lukket til påske på grund af risikoen for smitte med corona-virus.

Derfor findes der nu på andre alternativer for at få påskens budskab ud, og Påskerefleksion 2020 er Dagbladets bidrag. Fire lokale præster sætter ord på påskens fire akter – og det sker i lyset af de ting, der sker i verden omkring os lige nu.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce