Annonce
Hvide Sande

Skål!: Søndervig har fået sin helt egen øl

Manden bag Hvide Sande Bryghus, Niels Sangill (t.v.), og Meny-købmand Thomas Hansen har store forventninger til salget af den helt nye "Søndervig"-specialøl. Foto: Jørgen Kirk

Hvide Sande Bryghus lancerer en ny specialøl, der hedder "Søndervig". Første aftapning er netop sat til salg i det lokale Meny-supermarked, hvor købmand Thomas Hansen har store forventninger til den nye vare.

Hvide Sande/Søndervig: Det vides ikke, om de i fællesskab lærte at regne den ud, Niels Sangill og Thomas Hansen, da de sad ved siden af hinanden i de sidste par år i folkeskolen i Hvide Sande.

Men de ved i hvert fald, hvad prisen på en halv liter frisktappet øl skal være i detailhandlen: 35 kroner - og snupper du tre flasker, kan du lige nu få dem for en hund.

- Jeg tænker da, han sælger det hele, siger Niels Sangill, der står bag Hvide Sande Bryghus.

Lidt længere mod nord, i Søndervig, er Thomas Hansen medejer af det store Meny-supermarked, der netop har fået en helt ny "Søndervig"-øl i sortimentet:

- Vi vil gerne støtte op om den slags lokale initiativer, og det er da klart nemmere, når man kender hinanden. Der er jo egentlig øl nok, men vi ved, at Niels laver supergod øl, siger Thomas Hansen.

Han vurderer, at der i den vestjyske Meny-forretning er et sted mellem 300 og 400 forskellige øl at vælge mellem, men det er sjældent, flaskerne samler støv:

- Skulle der være en enkelt, der kikser, så hælder vi det i et glas, inden det bliver for gammelt, tilføjer Thomas Hansen.

Annonce

Det er god branding for byen, at den sælges andre steder, og jeg vil da elske det, hvis de også drikker "Søndervig"-øl i Herning og Aarhus

Thomas Hansen, medejer af Meny-supermarkedet i Søndervig
Onsdag sidst på formiddagen fik medejer af Meny-supermarkedet i Søndervig, Thomas Hansen, leveret de første 75 "Søndervig"-øl, som der i første omgang er brygget 1500 flasker af. Foto: Jørgen Kirk

Byport på etiketten

Etiketten på den nye "Søndervig"-øl er præget af himmel, hav og klitter - og af badebyens gamle byporte, der er udformet som en båd set fra oven.

Om smagen i bryghusets vifte af øl siger Niels Sangill, at han gerne bruger lokale ingredienser. I dette tilfælde er der valgt hyben, som bidrager med en sødme i smagsoplevelsen, mens britisk humle giver noget modspil:

- Men hyben-smagen er tydelig, og det skal den også være, synes jeg, siger brygmesteren om "Søndervig", der i farven nærmest er lys orange.

Mens Thomas Hansen sætter de første flasker på plads i forretningen, falder snakken på, om Meny på Badevej 1 egentlig skal være eneforhandler af "Søndervig." Købmanden giver straks selv svaret:

- Nej, det synes jeg ikke. Det er god branding for byen, at den sælges andre steder, og jeg vil da elske det, hvis de også drikker "Søndervig"-øl i Herning og Aarhus.

Niels Sangill har da også allerede fået forespørgsler fra butikker i Hvide Sande, hvor det lokale bryghus ligeledes er stærkt repræsenteret på byens spisesteder. Han håber, at det også bliver tilfældet i Søndervig.

Med hjem til Tyskland

Ifølge Meny-købmanden handler det i høj grad også om en form for historiefortælling, når sådan en ny specialøl gerne skal finde vej ned i indkøbsvognen. Alene i det lys er "Søndervig"-etiketten et godt blikfang:

- Turister, især tyskere, vil gerne have noget med hjem, der enten er kendetegnende for området eller fortæller noget om Danmark, siger Thomas Hansen.

Han ser også det fem procent stærke bryg som en oplagt gave til den nabo, der har vandet potteplanterne og tømt postkassen, mens giveren har nydt livet i et sommerhus på den danske vestkyst.

Niels Sangill har i første omgang brygget 1500 flasker "Søndervig", men der er flere på vej, hvis salget arter sig som forventet.

Med det seneste varemærke har Hvide Sande Bryghus nu ni forskellige øl i sortimentet. Ugentlig bliver der brygget 1000 liter, men Niels Sangill gør det klart, at der er mere i gære.

Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Hvem gider dog bo i Vestjylland?

Til en fest for ikke så længe siden, sad jeg til bords med en flok fra København. Sådan rigtige københavnertyper, der fuldstændig indfriede mine fordomme. Smarte typer der kunne namedroppe om alle mulige kendte, de mødte gennem deres spændende jobs med medier, politik eller IT. Typer som alle kjøwenhavnere jo er… De var i øvrigt glimrende selskab. Samtalen gled nemt og grinene var mange. Indtil jeg fortalte, at jeg bor i Skjern. Så blev der helt knappenålsstille, og derefter blev stilheden fulgt op med bemærkningen: "Hvem gider dog bo i Vestjylland?". Faktisk havde selskabet lige rost Vestjyder til skyerne for karaktertræk som humor, drivkraft og sejhed. Vi havde joket rigtig meget med forskellene og fordommene mellem Øst- og Vestdanmark, men da det gik op for resten af bordet, at vi ikke var eksilvestjyder, blev de virkelig paf. Jeg overvejede et kort øjeblik, om jeg skulle åbne op for den forsvarstale, som måske kunne rykke lidt ved Københavnernes forestilling om at bo vest for 8. plovfure. Derude hvor der altid er overskyet og gråt og hvor der oftest er klumper i internettet, så man er helt tabt for resten af verdenen. Men jeg lod forsvarstalen ligge, og skiftede behændigt emne. Det var ikke det oplagte tidspunkt at beskrive den tryghed det giver, at bo i et lille samfund. Eller den ro det giver at befinde sig midt i alt det grønne og alt det blå. Eller alle de muligheder her stadig er, selvom vi ligger langt væk fra København. Jeg kan egentlig godt forstå fordommene omkring Vestjylland. Specielt hvis det billede man har af "Den rådne banan" ensidigt er det, man kender fra mediedanmark. Og de dage hvor tusmørket overtager, og det grønne og det blå blive gråt, savner jeg også dynamikken og mangfoldigheden i forhold til kultur og mennesker. Det nære kan til tider føles ekstremt snævert og København ligger nogle dage enormt langt væk. Andre dage, når solen skinner og de grønne og det blå står fuldstændig skarpt, er Vestjylland og dens mennesker slet ikke til at stå for. Her kan man bare få lov til at være. Her behøver man ikke være en del af præstationsræset, men mulighederne er der, for de der vil. Her bliver du nærmere bedømt på, hvem du er, frem for hvad du er. Facaden bliver hurtig gennemskuet, og herude er det vigtigere hvordan man indgår i fællesskabet frem for, hvordan man skiller sig ud som individ. Herude i 8. plovfure, har vi jo brug for hinanden. Hvis vi vil have tingene til at ske, må vi selv gå forrest. Og vi er udmærket klar over, at ting kun lykkes, hvis vi løfter i flok. De fleste yder et bidrag til det fællesskab, vi har omkring de småbyer vi bor i. Hvad enten man er frivillig i en forening eller vælger at handle i den lokale skobutik, så bidrager man til fællesskabet. Forleden så jeg et interview med Allan Olsen, omkring hans turné rundt i småbyer i hele Danmark. Allan Olsen kan noget med ord, så derfor tillader jeg mig at citere ham frit, hvor han udtaler sig om de små flækker langt ude på landet. "Jeg tror at fremtiden ligger hos dem. Jeg tror ikke at fremtiden ligger mellem Frederiksberg og Østerbro. Jeg tror at frisk luft, rent vand og fred og ro er tre ting, man ikke kan få andre steder, end når man kommer ud. Og det tror jeg bliver eftertragtet." Så for at svare på spørgsmålet om, hvem der gider at bo i Vestjylland, så er det egentlig ganske simpelt. Det gør jeg. Og det gør alle dem, der tror på en fremtid, der er præget af fællesskab, muligheder, tryghed krydret med smuk natur, frisk luft og rent vand. Det gør de, der har værdier som humor, drivkraft og sejhed.

Videbæk For abonnenter

Nabo afviser at være skyld i strid i Troldhede: - Jeg er lidt anderledes end andre

Annonce