Annonce
Sport

Sikke da en debutkamp: Det skal gøre ondt, før det gør godt

Mia Rej er topscorer i den danske liga. I mellemrundekampen mod Holland, som Danmark vandt 27-24, fik hun slutrundedebut. Og det slap hun fint fra. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Mia Rej har siddet i venteposition under hele slutrunden, men hun kom endelig på banen mod Holland, og profilen fra København Håndbold gjorde en forskel.

JAPAN - KUMAMOTO: - Jeg var lige ved at blive uvenner med lægen.

Der var let til smil hos slutrundedebutant Mia Rej efter den livsvigtige sejr i VM-mellemrunden over Holland, og det selvom Rej havde fået så gevaldigt et hug på næsen, at hun selv frygtede et brud.

- Så havde det jo næsten været slut, inden det rigtigt var begyndt.

Og det havde hun så evig ret i. Rej blev skiftet ind i truppen i stedet for Simone Böhme efter at have siddet udenfor i Danmarks første seks kampe.

- Men det var det hele værd. Jeg skal nok syes lidt senere, men det tager vi med. Jeg brokker mig ikke. Jeg har jo kendt min rolle hele tiden og været rimelig afklaret, men det er da dejligt at komme ind og bidrage. På den anden side er det også lidt trist, når det er på en andens bekostning, når hun ikke er skadet.

- Men jeg må sige, at jeg fik meget mere spilletid, end jeg havde forventet. Jeg skulle ikke ind og gøre noget specielt. Jeg skulle bare spille, som jeg plejer at gøre, lød meldingen fra 29-årige Rej.

Hun spillede angreb i den afgørende fase af kampen mod Holland sammen med Mie Højlund og Anne Mette Hansen - og det forløb altså rimelig godt.

- AM (Anne Mette Hansen, red.) og jeg har jo spillet sammen tidligere. Det er klart, at timingen måske ikke var 100 procent, men det var okay - og Højlund faldt fint ind i det. Det er en drøm at få slutrundedebut, og jeg synes, at vi spillede en fin kamp, så lige nu er alt fantastisk. Måske lige på nær det med næsen, grinte Mia Rej.

Annonce
Men det var det hele værd. Jeg skal nok syes lidt senere, men det tager vi med.

Mia Rej

Ros fra træneren

Der vankede ros fra landstræner Klavs Bruun Jørgensen for præstationen.

- Det er jo det fede ved hende. Du behøver ikke at fortælle hende særlig mange ting. Hun er fuldstændig bevidst om, hvad hun kan, så helt bestemt et super flot indhop af hende.

- Hun kom med tempo, og hun spillede direkte. Det var jo netop noget af det, som vi manglede i kampen mod Norge, og jeg synes også vi fik set, at Rej og Anne Mette (Hansen, red.) har en god indbyrdes forståelse.

Onsdag er det så Serbien i den sidste af de tre kampe i mellemrunden. Vinder Danmark den kamp, er Rej & Co. sikker på minimum at få lov til at spille om den forjættede syvendeplads, der giver en plads i forårets OL-kvalifikationsspil.

Kampen i tal

Danmark - Holland 27-24 (14-9)

Stillinger undervejs

4-4, 10-5, 11-8, 16-13, 21-19, 24-21.

Mål, Danmark: Anne Mette Hansen 5, Trine Østergaard 4, Lærke Nolsøe 3, Mia Rej 3, Stine Jørgensen 3 (3), Louise Burgaard 2, Mie Højlund 2, Freja Cohrt 2, Kathrine Heindahl 1, Lotte Grigel 1, Kristina Jørgensen 1.

Topscorere, Holland: Estavana Polman 5, Danic Snelder 5.

Udvisninger

Danmark 6, Holland 4

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En forbistret regnefejl

Formanden for Vestjysk Landboforening, Søren Christensen, er vred. Det har han god grund til at være. Når politikerne igen og igen foretager miljøindgreb i landbruget, må indgrebene i det mindste ske på et solidt videnskabeligt grundlag. Det ser bare ikke altid ud til at være tilfældet Først blev det afsløret, at Aarhus Universitet har undervurderet det areal, der i Danmark dækkes af lavbundsjorder. Universitetet regner nu med cirka 171.000 hektar kulstofrige landbrugsjorde i Danmark i stedet for 108.000 hektar. Senest er det kommet frem, at Aarhus Universitet har fejlberegnet og overvurderet landbrugets udledning af kvælstof med 3000 tons. Begge udregninger har direkte konsekvenser for landbruget. Tallet om lavbundsudtagning kan have store konsekvenser for klimaindsatsen, hvis Danmark skal blive klimaneutral. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser; undervurderes arealet, får indsatsen ikke den forventede effekt. Med hensyn til kvælstofudledningen foretog regeringen kort før jul et lynindgreb mod landbruget, hvor der blev stillet krav om målrettede efterafgrøder på 380.000 hektar. Regnefejlen på de 3000 ton svarer til effekten af 326.000 hektar med efterafgrøder. Regeringsindgrebet betød et krav til landbruget om langt flere efterafgrøder allerede i år - men altså på et helt fejlagtigt grundlag. Ikke underligt, at Søren Christensen tordner mod "myndighedernes troværdighed". Regnefejlene er - for at sige det mildt - uheldige både for miljøet og for landbrugserhvervet. De politiske indgreb rammer et i forvejen presset erhverv, der er udsat for benhård konkurrence på verdensmarkedet, og som oven i købet i stigende grad møder uvilje fra en "klimabevidst" offentlighed. De to regnefejl kan godt foranledige skeptikere til at spørge, om andre beregninger så også er fejlbehæftede. Bygger kravene til landbrugets miljøindsats på et solidt videnskabeligt grundlag hele vejen igennem? Det lyder ærligt talt, som om hele vandmiljøområdet bør kulegraves - af hensyn til både landbruget og miljøet.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce