Annonce
Erhverv

Sika vil sælge bæredygtige sikkerhedssko

Sika Footware råder over 6000 kvadratmeter lagerkapacitet, hvorfra man sender 700.000 par fodtøj ud til kunderne. 70 procent af kunderne er i Danmark. Foto: Jørgen Høg
Sika Footwear satser målrettet på at udvikle en mere cirkulær produktion med en ambition om næste år at lancere de første sko lavet af genbrugsplast.

HERNING: Selv om man runder 150 år, kan man godt være frontrunner inden for bæredygtighed og cirkulær økonomi.

- Hele den grønne omstilling fylder rigtig meget hos os for tiden, og uden at lægge hovedet på blokken så tør jeg godt slå fast, at vi har ambitioner om snart at lancere de første sikkerhedssko med stor anvendelse af genbrugsplast. Jeg håber på, at disse nye sko vil være klar til at sende på markedet i løbet af næste år.

Hans Løve er salgsdirektør i Sika Footwear, og han er en forsigtig mand. Omvendt vil han gerne angribe et massivt voksende marked for bæredygtige sikkerhedssko.

- Overdelen på skoen har vi nogenlunde styr på, det er til at finde ud af. Lige nu er de største udfordringer samlet omkring sålen, det er svært, men mon ikke vi finder en løsning, siger han.

Sika Footwear har noteret en stor interesse for nye produkter med fokus på bæredygtighed og hele den cirkulære økonomi. Den Herning-baserede virksomhed, der i år kan fejre 150 års jubilæum, har med stor succes sendt produkter på markedet fra et af de mærker, Sika Footwear har i deres sortiment. Sikkerhedssko fra det italienske mærke Cofra, som tilbyder sko, der er lavet på blandt andet genbrugsplast.

- Skoene er et populært supplement til vores egne mærker, og markedet har taget uhyre godt mod disse produkter. Vi har kun modtaget positive reaktioner, og vi er med disse sko kommet ind på markeder og hos forhandlere, hvor vi før havde svært ved at trænge igennem. Vi har modtaget positiv feedback fra alle sider, og jeg må erkende, at alt omkring det bæredygtige i dag er vigtige salgsargumenter. Jeg er derfor overbevist om, at vi skal videre den vej, påpeger Hans Løwe.

Annonce

Sika Footwear

Sika Footwear udvikler, producerer og leverer sikkerhedssko og arbejdsfodtøj til en lang række brancher.

Sortimentet dækker bredt og indeholder alt fra træsko, sko og sandaler til støvler og tilbehør.

Virksomheden blev grundlagt i 1870 af familien Engelbredt.

Sika Footwear er fortsat familieejet og ledes i dag af Ole Engelbredt, der er fjerde generation.

Hovedkontoret er placeret i Herning, og virksomheden har desuden fabrik i Lviv, Ukraine.

Egne mærker: Sika, Brynje.

Virksomheden repræsenterer desuden disse internationale mærker: Elten, Cofra, Dunlop, Tretorn.

Resultat 2018: 13,9 mio. kroner.

Antal ansatte: 75 i Danmark og 75 i Ukraine.

Første skridt på rejsen

Derfor fylder den grønne omstilling og alt med bæredygtighed for tiden meget hos Sika Footwear:

- Der er mange steder, vi kan og vil gribe ind. Vi lærer konstant nyt, og vi implementerer det i vores udvikling og vores processer, så hurtigt vi kan. Vi har indledt en omfattende og målrettet cirkulær rejse, og vi husker hele tiden hinanden på, at enhver rejse begynder med det første skridt.

Sika Footwear har indtil videre rettet fokus på en række basale løsninger.

- Vi sorterer og genbruger affald. Vi har gennemført en række nye tiltag i vores kantine. Vi stiller nye grønne krav om bæredygtighed til vores underleverandører, vi ser på alt herunder muligheden for at få leveret mere grønne og bæredygtige skoæsker, pointerer Hans Løve og tilføjer:

- I vores egenudvikling har vi indledt en række processer mod anvendelse af større mængder genbrugsplast og andre mere bæredygtige materialer. Vi stiller også spørgsmålet: Hvad sker der med skoen, når den er slidt op?

Danmark er største marked

Sika Footwear sælger 70 procent af sine sikkerhedssko i Danmark. Produkterne sælges i alle segmenter i dansk erhvervsliv, der efterspørger sikkert fodtøj, og det er områder som byggesektoren, sundhedsvæsenet, fodtøj til læger og sygeplejersker på sygehusene, samt fødevaresektoren, produktion, catering og hoteller.

Eksporten er koncentreret til Norge, Sverige, Benelux-landene og hele det tysktalende område.

Væksten var i 2019 relativ flad på grund af en stagnation i salget til byggesektoren, men i de fire foregående år havde Sika Footwear vækstrater på mellem otte og ti procent.

- Jeg forventer også, at væksten i indeværende år bliver mere moderat, men jeg håber på, at vi vil vokse på eksportmarkederne, og samlet set drømmer jeg om en vækst i år på mellem tre og fem procent.

Hans Løve oplyser, at Sika Footwear i begyndelsen af 2019 har taget et nyt, digitalt værktøj i brug, kaldet Shoefinder. Værktøjet giver kunder og forhandlere mulighed for at søge digitalt på de mærker, der præcis matcher kundens behov, og det digitale produkt er ifølge salgsdirektøren blevet modtaget med stor begejstring på markedet.

Samtidig har en ny onlineplatform sikret et bedre flow og en større gennemsigtighed i virksomhedens salg, og Hans Løve er sikker på, at det i den kommende tid vil optimere salget digitalt.

- Generelt vil vi gerne med øget digitalisering knyttes tættere til vores over 500 forhandlere i Danmark. Om tre til fem år regner jeg med, at vi har styrket vores position inden for byggeriet, og at vi har opnået et bedre fodfæste på eksportmarkederne og øget vores markedsandel markant. Samtidig har vi lanceret de første bæredygtige produkter, og vi har flere nyudviklede produkter på vej, forudser Hans Løve.

Hans Løve, salgsdirektør i Sika Footware, har store forventninger til sikkerhedsskoen, som er fremstillet af genbrugsplast. - Jeg håber på, at disse nye sko vil være klar til at sende på markedet i løbet af næste år, siger Hans Løve. Foto: Jørgen Høg

Fodtøj skabt til arbejde

Sika Footwear udvikler, producerer og leverer fodtøj til det arbejdende folk. Fra sygeplejersken til entreprenøren, der bygger veje og broer.

Behovene varierer, men som det hedder på virksomhedens hjemmeside, ”der gælder det samme for dem alle, fodtøjet skal passe til både fødderne og til det arbejde, der udføres.”

Fra det 6000 kvadratmeter store centrallager i Herning distribueres årligt 700.000 par fodtøj til kunder i primært Vest- og Nordeuropa. I 2017 tog Sika Footwear et nyt Warehouse Management System i brug, som har rustet virksomheden til fremtidens krav om effektiv, sikker og hurtig levering.

Der går ni plastikflasker til et par sikkerhedssko i størrelse 42. Foto: Jørgen Høg
Sika Footwear kan fejre 150 års jubilæum i 2020. Foto: Jørgen Høg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Efter folkeskolen: Sig farvel til uddannelsessnobberiet

Læserbrev: Der er blot få dage til, at tusindvis af unge skal vælge, hvilken uddannelsesvej de vil følge, når tiden i folkeskolen slutter. Hvis det ender, som det plejer, så vil langt hovedparten sætte kursen mod gymnasiet. I 2019 valgte hele 72 procent af de elever, der forlod grundskolen, at søge ind på gymnasiet som førsteprioritet, mens kun 20,1 procent satte kursen mod erhvervsuddannelserne. Men hvorfor egentlig det? En stor del af forklaringen skal nok findes i en kombination af vanetænkning hos de unge, deres forældre og uddannelsesvejlederne ude på folkeskolerne og så en indgroet holdning om, at det er ”finere” at blive student, end det er at tage en erhvervsuddannelse. For derudover er det svært at finde de gode argumenter for, hvorfor der skal være så stor forskel på søgningen til gymnasier og erhvervsskoler. For der er ingen tvivl om, at behovet for faglærte er enormt og kun bliver større de kommende år. De unge kan trygt vende blikket mod en teknisk erhvervsuddannelse, for vi har brug for dygtige unge med gode evner indenfor blandt andet matematik og fysik. Unge, der kan bruge både hoved og hænder og kan se fordelen og mulighederne ved at koble teori med praksis. Og så gør det bestemt ikke noget, hvis man samtidig er nysgerrig på ny teknologi. En erhvervsuddannelse giver mulighed for at tjene en god løn fra dag ét, en karriere med både gode personlige udviklings- og jobmuligheder og en god løn som færdiguddannet. Tal fra UddannelsesGuiden og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at man som eksempelvis elektriker eller vvs’er både får en højere startløn og over et helt liv tjener mere end mange med en akademisk uddannelse. Både for elektrikere og vvs’ere er den månedlige startløn i gennemsnit på 27-28.000 kroner efter endt uddannelse, mens man med en længerevarende videregående uddannelse som fx designer får cirka 20.500 kroner. Og nej – en erhvervsuddannelse er ikke nogen uddannelsesmæssig blindgyde. Tværtimod er vejen åben for, at man senere i livet vælger at videreuddanne sig både indenfor og udenfor den branche, hvor man er udlært. En elektriker videreuddanner sig eksempelvis typisk som el-installatør eller maskinmester, og en klejnsmed vælger ofte at uddanne sig videre som produktionsteknolog. Noget, man endda kan gøre enten på fuld tid på S.U. eller på deltid, hvor man kombinerer arbejde og studie. Der er utroligt mange muligheder for fleksibilitet og udfordringer i et arbejdsliv med en erhvervsuddannelse i bagagen. Derudover er det værd at bemærke, at en erhvervsuddannelse er den direkte vej ud på arbejdsmarkedet, mens mere end hver femte student stadig ikke er kommet i gang med en videregående uddannelse 27 måneder efter den sidste eksamen. Noget kunne altså tyde på, at for mange unge vælger gymnasiet uden at vide, hvad de bagefter skal bruge deres eksamen til. Jeg siger ikke, at alle skal vælge gymnasierne fra. Men der er brug for en mere ligeværdig prioritering af de uddannelsesvalg, den næste generation præsenteres for, når livet efter folkeskolen venter. Det stiller krav til både de unge selv, deres forældre og ikke mindst uddannelsesvejlederne. De senere år er der blevet talt meget om manglen på lærepladser til de unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Det er da også rigtigt, at man på nogle erhvervsuddannelser stadig har udfordringer med at skaffe det nødvendige antal lærepladser, men billedet er ikke sort/hvidt. En række uddannelser (bl.a. de tekniske uddannelser indenfor fx el, vvs og industri) har de senere år således sat nye rekorder for antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Lad os få nedbrudt fordommene om erhvervsuddannelserne og stoppe med at italesætte en gymnasial uddannelse som finere end en uddannelse som faglært. Misforstå mig ikke, vi har brug for akademikere, men vi har i høj grad også brug for faglærte, der er dygtige og innovative – og i et langt større antal end hidtil. Derfor: Slip uddannelsessnobberiet, når I skal vælge uddannelsesvej efter 9. eller 10. klasse. Vi har brug for jer ude på erhvervsskolerne og i virksomhederne!

Annonce